Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
2. marts 2001


Gode intentioner under anklage
En flok desillusionerede mørkemænd overgår for tiden hinanden i at mistænkeliggøre alle, der engang måtte have udvist venstreorienterede tilbøjeligheder. Indlæggene udsender en muggen lugt fra den sorte skole, hvor man skulle lære lektien udenad, stole blindt på autoriteterne og indynde sig hos lærerne og de store og stærke. Jeg er glad for at have haft min ungdom i en lys tid, hvor der var plads og mod til at stille kritiske spørgsmål, eksperimentere med livsformer og tro på at det kan lade sig gøre at forbedre verden. Herfra udsprang en masse inspiration, fællesskabsfølelse og engagement.

HENRIK STRUBE
sangskriver og redaktør

Kære Ejvind Larsen
25. FEB. – I dine lovord for ATTAC den 23. februar opliner du verdensordenens sociale og økologiske synderegister. Helt enig! Men bemærkningen »en tilbagevenden til den gamle venstrefløjs positioner vil være en katastrofe« er jeg dybt uenig i.
Liberalismen er ikke en menneskeskabt nederdrægtighed, hvorfor man også går galt i byen ved sentimentalt at rette sit moralske skyts mod enkeltpersoner, firmaer etc. Liberalismen er på godt og ondt blot ensbetydende med det amoralske og irrationelle vi får, såfremt vi ikke gør noget aktivt for at ændre på de økonomiske grundbetingelser, in casu verdensmarkedets mange særinteresser, den be-stående teknologi og de be-stående ejendoms- og retsforhold kombineret med udbud og efterspørgsel.
Socialismen, forstået som det rationelt bevidst at gøre sig til herre over udviklingen i fællesskab henimod en verden i balance og hvor ingen lider nød, har derimod aldrig været mere nødvendig end netop nu. At tro, at noget sådant kan realiseres uden bl.a. en historisk omfordeling, forekommer mig ret naivt – synderne begået i socialismens navn ufortalt.
Drømmen om en sympatisk folkelig »tredie vej«, er muligvis smuk, men reelt en betænkelig foræring til den bestående samfundsordens kustoder, for hvem splittede og vagt formulerede »græsrødder« udgør en langt mindre trussel end det mulige alternativ: en stærk og teoretisk velfunderet venstrefløj med evne og vilje til radikale samfundsforandringer.

Søren Blaabjerg
Rosenvænget 135, Hørning

Danske sitcoms
26. FEB. – Christian Monggaard Christensens artikel om tv-
komedieseriens begrænsede succes som dansk genre var interessant læsning, men når han postulerer, at »vi i Danmark endnu ikke har for mået at lave en effektiv sitcom«, fordi vi ingen tradition har for det, så synes jeg, at han tager skyklapperne på. Bevares, hvis vi kun taler om fjernsyn, så har Christian Monggaard Christensen naturligvis ret, men sitcom-genren startede faktisk i radioen, og her har vi stolte traditioner. Lad mig blot nævne Karlsens kvarter (1967-84) og Familien Hansen, som løb i tyve år (1929-49), i alt med 903 episoder.
Den var en institution. Jeg husker stadig oplæsningen af rollelisten: »Aage Hansen, bogholder: Aage Schmidt. Gerda, hans kone: Ellen Rovsing. Svigermor: Olivia Norrie«. Den var speciel ved, at alle episoder var af samme forfatter: Jens Locher, og den sluttede kun, fordi Aage Schmidt døde. Men den opfyldte alle sitcom-genrens krav. Den var datidens Cosby-show eller Blomsterbørns børn. Og den fyldte langt mere i datidens mediebillede, end nogen nutidig serie kunne drømme om.

Eigil Balling
Lehwaldsvej 3, 3. B, Kgs. Lyngby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her