Læsetid: 2 min.

Lille spejl for munden der

Er jeg i live? Prøv at holde et spejl foran munden – eller tænd for tv og se krak
Debat
27. marts 2001

Børsens
Jeg holder af krak. Ikke den slags man ryger i USA, når man er rigtig på røven, men den slags der rydder forsider. Når aktieindekset på børsen falder et par procent og alle medier falder på halen er det en dejligt behagelig form for krise. Jeg foretrækker langt børsturbulens fremfor flystyrt, nedsmeltede reaktorer og jordskælv.

En drømmeverden
Det er så langt mere miljøvenligt, når kurserne falder: Trods alt foregår det altsammen i en drømmeverden, hvor ingen bliver radioaktive eller beskudt med uranfor-stærkede projektiler. Der er ikke noget rigtig grimt oprydningsarbejde efter en krise i finansverdenen, bortset måske fra et par gyldne aftryk, der skal uddeles enten med hånd eller fod.
Som alle andre mennesker er jeg nysgerrig. Martin Heidegger gav das Neugier et par sider i Sein und Zeit, og han må om nogen have vidst, hvad det vil sige at være nyfigen. Jeg holder af, at der sker noget – men det skal naturligvis være efter NIMB-princippet: Not In My Backyard. Derfor er børskriser egentlig en dejlig økologisk form for katastrofe. Om de er statskontrollerede eller ej er en ganske anden snak.
Ofrene er også som hovedregel usympatiske. Hvor meget medfølelse er De i stand til at koge op, når en amerikansk middelklassefamilie måske bliver nødt til at droppe skiferien eller fjerne 100 liter cola fra sønnens high school-budget?
Men det handler også om det mærkværdigt uhåndgribelige i børskriser: Alle medier med og uden respekt for sig selv fylder sit respektive medium med beretninger fra alverdens aktiehandelssteder og beskrivelser af, hvad krisen egentlig kommer til at betyde. Modsat jordskælv, hvor det er umiddelbart indlysende hvad konsekvenserne er, giver børskrak tænkere verden over hovedbrud: Hvad er egentlig betydningen af det her? Typisk handler det om, at boligejere kommer til at miste en håndfuld kroner eller at væksten bliver en halv procent mindre end forventet.

Lidt ligesom Gud
Pludselige værdiforringelser på markeder for omsætning af luftpapir er lidt ligesom Gud: Han er efter sigende alle vegne men ingen har nogensinde set ham.
Det er meget alvorligt men det betyder ikke rigtig noget. Jeg skal stadig gå i bad og spise morgenmad, hvadenten verden er i recession eller ikke.
Naturligvis går mine tanker til de talløse familer i USA og andre udviklede lande, der gearer deres forbrug en ekstra tand i form af aktiespekulation, men mine øjne er tørrere end en Pampersble ved udsigten til, at deres forbrug måske falder en smule.

Små kvikke krak
Børskriser er om ikke biodynamiske så dog økologiske og derfor må man for klodens og menneskehedens fremtid håbe, at det bliver fremtidens kriseform. Lad os blive fri for demokratiske bombardementer og i stedet få nogle små kvikke krak i ny og næ.
For uden kriser går det ikke. Så tvinges vi til at glo på Baren, Big Brother, Treasure Island og Robinson bare for at holde os ajour med, om vi hver især stadig er i live.
Tidligere holdt man bare et spejl op for munden; hvis det duggede var man stadig i denne verden. I 2001 ved vi ikke længere, hvordan vi får bekræftet, at vi er live.
Krak er et godt og uskyldigt drug i den forbindelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her