Læsetid: 2 min.

Markedets triumf

På intet tidspunkt har trafikministeren villet arbejde imod EU-forordningens grundprincip, nemlig den tvungne udlicitering
12. marts 2001

Politik
Trafikminister Jacob Buksti er indstillet på at følge EU- kommissionens forslag til forordning om tvangsudlicitering af al transport. Bus som tog. I første omgang var ministeren indstillet på at følge forordningen i tykt og tyndt. Al busdrift skal tvinges i udbud. Al togdrift skal tvinges i udbud. Uden diskussion. I får et år og derefter skal I makke ret.
Forstået – lød den første melding fra Buksti. I anden runde – efter et samråd i Folketingets Europaudvalg den 2. marts – foretog ministeren taktisk retræte. Han vil nu arbejde for en undtagelse, der sikrer, at kommunerne fortsat får et valg, så bybusser i Århus og Odense kan består i kommunalt regi, og muligvis også sikre, at udliciteret bybusdrift kan genetableres i kommunalt regi.
På intet tidspunkt har ministeren imidlertid villet arbejde imod EU-forordningens grundprincip, nemlig den tvungne udlicitering. Selv om en række andre EU- lande med Frankrig i spidsen vil en anden udvikling, og selv om der i skrivende stund synes gode muligheder for at etablere et blokerende mindretal i Ministerrådet, og dermed standse forordningen (uden at skulle gøre brug af vetoretten), insisterer Buksti fortsat på at melde sig under Kommissionens neoliberale diktat.
Synspunktet er bemærkelsesværdigt. Det rører ved den socialdemokratiske identitet. Socialdemokratiet har rigtig nok været tilhænger af udlicitering og privatisering gennem 90’erne. Man har ofte ladet rengøringsassistenter og buschauffører betale prisen for liberalistiske løsninger. Men partiet har samtidig pointeret, at tvungen udlicitering var af det onde.

Obligatorisk udbud
Hvis Bukstis linje fastholdes, lader partiet samtidig hånt om alle de socialdemokratiske ordførere, der i Folketinget har taget entydigt afstand fra tvungen udlicitering: Den 29. november 2000 vendte Socialdemokratiet sig f.eks. mod et Venstreforslag om tvungen udlicitering, som ville indebærer obligatorisk udbud i alle de situationer, hvor private – efter medhold i Statens Udliciteringsråd – hævder at kunne lave en opgave bedre og billigere. Den socialdemokratiske ordfører Jytte Wittrock fremførte, at Venstres tanker ville »undergrave de lokale myndigheders, kommunernes og amternes overordnede ansvar for velfærdsydelserne«.
Herefter præciserede Wittrock udliciteringens konsekvenser, nemlig øget magt til de store virksomheder, mindre indflydelse til borgerne og stor risiko for privat monopolisering og højere offentlige udgifter i kraft af en monopolpris. ISS og Falck blev trukket frem som eksempler.
I nytårstalen tog statsministeren yderligere afstand fra de negative følger af udlicitering. I januar vendte finansministeren ryggen til såkaldt »blodige udliciteringer«.

Måske billigere
EU-forordningen om tvungen udlicitering på transport-området anfører såmænd selv de negative følger af en konsekvent gennemført udlicitering på togområdet. Trafikbetjeningen vil blive ustabil, integreringen mangelfuld, måske billigere men generelt mindre tiltrækkende for passagererne. Måske billigere!
Er Socialdemokratiet som parti nu indstillet på at acceptere Venstres krav om tvungen udlicitering på transportområdet – muligvis tilføjet en Lex Århus?
Er Socialdemokratiet indstillet på at føre konkurrenceprincippet ind den offentlige sektor på andre felter?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu