Kulturmødet
Jeg er generelt et tolerant menneske, som mener man skal tage hensyn til minoriteter og bekæmpe diskrimination. Ikke desto mindre må selv jeg undertiden tage mig til hovedet. Nu senest Gwyneth Llewellyn (26. marts), som vil genindføre censuren i de danske gymnasie- og HF-klasser for at beskytte unge muslimer mod obskøne ord - og provokerende moderne prosa. Begrundelsen er, at sproget og den kradse realisme i Jan Sonnergaards novellesamling Radiator, har virket rystende på en ung mu-slimsk HF-elev. Det lykkes tilmed reelt Llewellyn i sit indlæg at påstå at unge muslimer, og formodentlig alle andre unge indvandrere, ikke er i stand til at læse og reflektere over en tekst.
I den bedste mening
Llewellyn skriver givetvis i den bedste mening, men som jeg ser det har hun fuldstændigt misforstået hvad tolerance er, når hun f.eks. vil have Jan Sonnergaard ud af de danske gymnasieklasser. Det er noget forbandet sludder, som tilmed rummer nogle meget problematiske perspektiver.
Skal man undlade at læse og analysere god prosa i gymnasiet fordi det kan virke krænkende på nogen? Det er et spørgsmål som næsten råber efter et polemisk svar, for hvor går grænsen hvis man bevæger sig i denne retning? Skal vi tilbage til 1950ernes bornerthed, hvor forfattere som Scherfig, Rif-bjerg og Soya var tabubelagte i de danske gymnasieklasser - eller måske endnu længere tilbage? Da Herman Bangs »Tine« udkom for over 100 år siden vakte den f.eks. også stor furore og forargelse i borgerlige kredse, det samme gjorde forfattere som I. P. Jacobsen, Ipsen og Strindberg. Listen over »problematisk« litteratur bliver i alle fald hurtigt meget lang.
Ømme punkter
Personligt sætter jeg stor pris på Radiator. Det er en god bog, der sætter fingeren på nogle ømme punkter i det danske samfund og beskriver virkeligheden fra nogle vinkler man normalt ikke ser tingene fra. Jeg har samtidig en forestilling om, at unge muslimske mænd og kvinder i storbyernes mere nedslidte boligkvarterer nok får mere ud af at læse Jan Sonnergaard og får et mere reelt billede af det danske samfunds skjulte sider end hvis de skal sidde og hakke sig igennem Oehlenschläger og Henrik Hertz.
