Læsetid 3 min.

Hvad er det nye

Henrik Dahl og Christine Antorini fra foreningen Nyt Europa synes blinde over for magtens modsætninger
30. marts 2001

ATTAC
Foreningen Nyt Europa har haft svært ved at finde ud af hvad de skal mene om ATTAC. Centrale medlemmer som Henrik Dahl og Christine Antorini har i offentligheden nærmest taget afstand fra bevægelsen. Den 23. marts prøver man med en ny taktik: Her opfordrer organisationens ledelse til, at ATTAC bliver en folkebevægelse for en styrkelse af EU og WTO.
De problemer som er op-stået som følge af især den vestlige verdens globale magtaspirationer – skal ifølge Nyt Europa ikke mødes med mere ydmyghed og mindre magt – men tværtimod med højere ambitioner og mere magt. Vi skal ikke have mindre frihandel – men mere. Vi skal ikke have mindre EU – men mere – og vi skal fremfor alt ikke have mindre WTO, men mere. WTO skal gøres til organisationen for menneskerettigheder (hvis menneskerettigheder?), for social udligning, for miljø og ægte frihandel. Står dette til troende skal WTO gøres til intet mindre end en ny verdensregering – hvorefter FN kan nedlægges. Dette er en magt-utopi der vil noget.

Magtens modsætninger
Det forekommer at Nyt Europa er blind over for magtens modsætninger. F.eks. modsætningerne mellem den økonomiske magt og dens bestandige krav om frihandel (dvs. ubegrænset råderum) på den ene side – og miljøet, den sociale lighed og demokratiet på den anden. Nyt Europa berømmer således EU’s indre marked som en motor for fremskridt i Europa. Hvor er kritikken af den økonomiske logik der gør rigdom, vækst og økonomisk magt til målet – og alt andet til midler herfor? Er der ikke en nøje indre sammenhæng mellem netop udfoldelsen af denne logik til flere og flere områder af tilværelsen – og den fremadskridende forarmning af vort naturgrundlag, den øgede sociale polarisering og demokratiets gradvise erosion? Er det ikke netop jagten efter magt og rigdom, der gør at vi står magtesløse overfor problemer som klimaforandringer? Går der ikke en lige linie fra EU’s indre marked for fødevarer til kogalskabs krisen? Og er der ikke en ganske nøje sammenhæng mellem en internationaliseret rigdomsproduktion på den ene side – og udstødningen af de lokalt bundne individer og fællesskaber på den anden?
For mig er det nye og glædelige ved ATTAC, at den netop tør stille disse grundlæggende spørgsmål. Og at den insisterer på, at svarene ikke nødvendigvis skal søges inden for rammerne af den herskende magtfokuserede main-stream tænkning. Tværtimod.

Frihandel er Gud
Efter 20 år hvor ny-liberalismen med dens markeds og management tænkning har sat den politiske dagsorden og præget hele det politiske landskab er det forfriskende at ATTAC tør sige: Jamen, Kejseren har jo ikke noget tøj på. Det ny-liberale dogme om at frihandel er Gud er for alvor sat til diskussion. Og i denne diskussion er vi efter min mening også nødt til kritisk at overveje alle de institutioner, som er skabt i dette dogmes billede, herunder såvel EU som WTO.
Men Nyt Europa ønsker åbenbart ikke at tænke nyt. Det forekommer i stigende grad vanskeligt at se hvad nyt der er i Nyt Europa. Hvor adskiller denne organisation sig i bund og grund fra den velmenende elites projekt? Hvad er egentlig forskellen mellem Nyt Europa på den ene side – og konglomeratet af Dansk Industri, Dansk Metal, Venstre og Socialdemokratiet på den anden? Retorikken og etiketten er lidt anderledes – men substansen forekommer mere og mere identisk. Alle til hobe messer de på melodien om mere marked, mere magt og mere management.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu