Læsetid: 3 min.

Det racistiske sludder

Fortidens syndefald kan gøre os klogere – hvis fortiden ikke bliver sat i nutid, for så mister vi det historiske perspektiv
26. marts 2001

Opgør om fortid
Friedrich Nietzsche skrev: »Man skal ikke forstå historien i skiver, man skal forstå hele rugbrødet.« Og at forstå hele rugbrødet betyder at forstå det enkelte menneske og dets tanker i forhold til den tid, det lever i.
Jeg kan kun være enig med Leon Nikulin (debatindlæg den 21. marts) i, at det er bevidst historieforfalskning, når man nedtoner eller udraderer racistiske udtalelser fra personer med verdenshistorisk betydning. Som for eksempel Karl Marx, der havde sine utiltalende synspunkter på såvel jøder som slaver.
Men vi skal også forstå 1800-tallets mennesker som dem, de var: Personer, der mente, de stod over for en helt ny, videnskabelig æra, hvor alt kunne måles og vejes. Altså den moderne naturvidenskabeligheds gennembrud i den humanistiske intelligentsia.
Darwin og hver anden professor eller forfatter havde travlt med at måle kranier, næser og pander ud fra en forestilling om, at dette kunne give et troværdigt svar angående menneskeslægten. Man var overbevist om, at kriminelle typer kunne af-sløres ved at iagttage deres kraniums form. Og at høj intelligens eller kunstneriske evner ved hjælp af sådanne målinger kunne afsløres.

Hvidkitlede genetikere
Det griner vi ad i dag – eller gør vi? Er der så forfærdeligt langt mellem de tidlige pionerer inden for den antropologiske forskning og så dagens hvidkitlede genetikere, genealoger og klonere?
Hvis vi ønsker at overbevise os om, at 1800-tallets forestillinger om intelligente kontra dumme, subsidiært moralske kontra forbryderiske typer, stadig lever i bedste velgående, ja, så skal man da bare se film og fjernsyn, hvor man på hundrede meters afstand kan genkende en psykopat, en ubegavet håndlanger og en vaskeægte helt.
Videnskabsmændene følte dengang, at de havde fast grund under fødderne, når de udnævnte visse folkeslag til at være underlegne, andre til at være forbryderiske. Selv i dag findes der jo som bekendt såkaldte ’slyngelstater’.
Men et tværsnit ned gennem den europæiske histories ’rugbrød’ afslører, at Marx i hvert fald havde ret i, at det er de materielle behov, der styrer menneskenes ideologi. For forfølgelsen af jøderne i Europa op igennem historien afslører, at det ikke handlede om race, men om penge.

Risikovillig kapital
Som et resultat af de kristnes modvilje mod at låne penge ud mod renter (vi er vel brødre og søstre?), blev det den jødiske del af befolk-ningen, der i første omgang måtte tage sig af dette vitale led i en kapitalistisk udvikling, nemlig frembringelsen af risikovillig kapital. Og når man risikerer noget, må man også kunne regne med en fortjeneste.
Men de europæiske forretninger gik ikke altid godt, der kom uår, den sorte død eller andre katastrofer. Og så sad man lige pludselig i gæld til op over begge ører. Og man skyldte ergo jøderne en masse penge for de lån, de havde investeret i forskellige projekter.
I Basel tog man i 1300-tallet konsekvensen og drev alle byens jøder sammen i et bådhus ved Rhinen og satte ild til. Og gælden var ude af verden. I Nürnberg drev man dem sammen på torvet og huggede dem ned.
Men så snart den økonomiske krise var ovre, inviterede man jødiske købmænd og pengeudlånere til igen at bosætte sig i de selvsamme købstæder.
Siden hen kunne kristne også godt finde ud af at sætte renter på lån. Men misundelsen over for de rige trivedes naturligvis bedst, når man kunne sætte race på.

Historisk snavs
Det er ikke fortiden, der skal moraliseres over, det er nutiden.
Og at slå hinanden i hovedet med p.t. uacceptable holdninger fra andre århundreder tilslører, at de, der for tiden føler sig som gode, har lige så meget historisk snavs med i posen som dem, der for 20 år siden troede, at de var de gode.
Og når Marx, der selv var jøde, ikke kunne lide jøder, ja, så kunne det måske skyldes, at han ligesom brødrene Brandes var dødtræt af den nepotisme, der var et naturligt krav, når man nu hørte til dér. Og måske havde han mødt et dumt svin, der var slavisk. Sådan går det jo tit.
Vi kender det jo fra vores egen familie, der nok véd, hvem de holder med, eller Cosa Nostra eller mafiaen, der tager det for givet, at enhver sicilianer vil støtte dem.
Racisme og etnicitet er genetisk set noget sludder og vrøvl. Vi er alle i familie, men politisk kan man bruge hvad som helst, som historien har vist os.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu