Læsetid: 2 min.

Skån os for skinhelligt hykleri

Det værste er at blive at blive holdt hen i enfoldighed
31. marts 2001

Kulturmødet
Den 26. marts besværer Gwynneth Llewellyn sig over det urimelige i, at unge med anden etnisk baggrund end dansk risikerer, at blive konfronteret med Jan Sonner-
gaards noveller i deres skoleundervisning. Det har de da så sandelig heller ikke godt af. Både fiktionen og virkeligheden kan i sandhed være skræmmende størrelser...
Underviserne i HF og gymnasieskolen kan vælge at inddrage Sonnergaards noveller i undervisningen, fordi der i hans novellesamlinger er nogle evidente litterære kvaliteter og samtidig problematiseres nogle reelle og nærværende forhold for mange mennesker i et moderne samfund.
Llewellyn kan så mene, at en særlig gruppe borgere i landet bør skånes. Men hvad er det for en virkelighedsforestilling disse unge mennesker så bibringes? Og på hvilket niveau kvalificeres de til, at begribe og forholde sig til det samfund, som de på godt og ondt er en del af. Jeg mener, det er jo ikke 2.-3. klasses børn vi taler om. Det er teenagere. Og hvad med deres klassekammerater som kan føre deres stamtræ tilbage til Gorm den Gamle? Må de gerne læse Sonnergaard, eller skal formynderiet også forhindre det? Skal vi ikke længere kunne undervise i Dar-wins udviklingslære? Må der ikke oplyses om prævention og abort? Skal Sonnergaard og Kjærstad og Coupland m.fl. til, at dele skæbne med Salman Rushdie?

En forbandet pligt
Det er naturligvis undervisernes forbandede pligt, at kunne delagtiggøre deres elever i hensigten med litteraturen gennem adækvate analyser og fortolkninger, og derved bibringe eleverne nogle redskaber til, at forholde sig reflekteret og kritisk til såvel fiktion som virkelighed. Vi må have tillid til, at disse undervisere er deres opgave voksen, og kan udvise den fornødne sensibilitet og situationsfornemmelse i behandlingen af f.eks. Sonnergaards noveller eller Per Flys film, hvor forskellige i deres kunstneriske virkemidler de end er.
Jeg betvivler således ikke, at mødet med dansk ’kultur’ for mange mennesker med anden etnisk baggrund end dansk kan være vanskeligt. Jeg har f.eks. for min del svært ved at begribe relevansen af maskerede, formummede kvinder, af faste og fem daglige bønner. Men jeg kunne ikke drømme om, at ville forhindre disse mennesker i en sådan praksis. Jeg føler mig dybt frastødt af billederne fra såvel Lundin-sagen som fra borgerkrigen i Somalia. Men virkeligheden findes.
Og så har vi alle brug for anerkendelse som mennesker. Sådan bliver vi til som mennesker gennem forventninger og krav og ønsker fra omverden. Nogen kan og vil vi honorere, andre ikke. Men det værste er at blive usynliggjort og holdt hen i enfoldighed. Skån os derimod for skinhelligt hykleri.
Fork. af red.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu