Læsetid: 3 min.

Slaviske folk udhængt

Marx’ ringeagt var mere end mikroskopisk
Debat
21. marts 2001

Opgør om fortid
Geoffrey Cains omtale den 20. februar af Marx’ umådelige store interesse for folks kraniefacon og det racistiske indhold af hans breve til Engels er ikke hentet ud af den blå luft.
»Denne småracisme«, skriver Leopold Galicki den 1. marts, »som Cain åbenbart ved hjælp af atommikroskop har fundet hos Marx – et menneske, der skrev flere tusinde sider som samfundsfilosofisk, sociologisk og økonomisk kritisk forholdt sig til samtidens samfundssystem – bruger Cain til at konkludere, at der er en lige linie fra den lille racisme til den store racisme – så er der en lige linie fra Marx til Hitler«.
Her ser Galicki bort fra, at Cain i et læserbrev umuligt kan nævne alle Marx’ hadefulde angreb på andre nationer, især slaverne, som han kaldte for »grimme ællinger«. Det faktum, at Marx levede samtidig med russiske litteraturgiganter som Dostoievski, Tolstoi, Pusjkin, Turgeniev, Herzen, og Bakunin har åbenbart ikke imponeret ham.
I 1887 udgav Bakunin Marx, Socialismens Bismarck, der med 99 års forsinkelse blev oversat til dansk i 1977, dvs. 20 år efter Nikita Khrustjovs hemmelige tale, hvor han af-slørede hvor uhyrligt socialisme tog sig ud i praksis.

Forfærdelige resultater
34 år efter Marx’ død udbrød verdens første marxistiske revolution – af marxister betegnet som den Store Socialistiske Oktoberrevolution – og ideologien blev nu omsat til praksis. Med forfærdelige resultater. 70 år senere meddelte den sovjetiske presse, at Lenin og Stalins marxistiske eksperiment havde kostet 50 millioner uskyldige mennesker livet. Nogle var døde af politiske årsager, andre af racistiske, når Sovjetstaten havde slået skånselsløst ned på befolkningsgrupper som ukrainere, tjetjeniere og ingusetere m. fl.
Millioner af dem sultede ihjel, omkom i slavelejre eller under transport i kreaturvogne i bidende kulde.
I sin bog Den Fortiede Marx skriver forfatteren H. Uljanov følgende: »Om ingen nation har Marx og Engels udtalt sig så ringeagtende, hadefuldt og med så mange racistiske undertoner som de slaviske nationer. I Marx’ og Engels øjne var de ikke kun barbarer men et ondartet reaktionært element, der trak Europa ned. Om historiske folkeslag var der for deres vedkommende slet ikke tale.« (Zamoltjanyj Marks, Posjev Forlag 1969, s. 23).

Mordredskab
»Slaverne var demokratiets fjende og et mordredskab, der kunne bruges til at knuse enhver revolution,« skrev Engels. Men på trods af disse grovheder kunne Marx som redaktør af Die Reinische Zeitung skrive, at broderskab mellem de europæiske nationer ikke kunne i opnås ved hjælp af tomme fraser, »men ved beslutsom og blodig kamp«. Hvad man også fik.
Den amerikanske professor Dagobert Runes har bemærket, at de allerfleste Marxudgivere har fjernet de antisemitiske passager fra hans skrifter. En interessant undtagelse var et forlag i det postkommunistiske Rusland, der på et tidspunkt, hvor antisemitisme var ved at nå nye højder, udgav teksterne in extenso, så folk kunne se, at de havde opbakning fra selveste Karl Marx.

Udeladt rascisme
Her i Danmark mener Morten Thing, Leopold Galicki og formentlig også andre Marx-tilhængere, at Marx’ racisme ikke vil forringe hans anseelse hos den brede befolkning. Men Villy Sørensen har åbenbart ikke delt deres optimisme. I hans udgivelse af Marx’ ungdomsskrifter under titlen Økonomi og Filosofi er halvdelen af de bemærkninger i Om Jøde-spørgsmålet udeladt. Nok fordi der derved bedre kunne gives indtryk af den »mikroskopiske racisme« som Leopold Galicki taler om.
Den var ikke så slem, mener han, og her er det interessant at spekulere over, hvordan reaktionen ville have været, hvis Haider havde sagt blot halvdelen af de ting man så behændigt har fjernet fra Marx’ værker: hans fornærmelser mod jøder og hans fornærmelse mod slaver.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her