Læsetid: 3 min.

USA på dansk grund

Grønlands-overenskomsten af 1951 trænger til en afløser
Debat
23. marts 2001

Thule
Det må vække undren, at en for dansk suverænitet så vigtig traktat som Grønlandsoverenskomsten af 1951 fortsat skal være et tabubelagt emne og tilsyneladende ikke kan kommenteres fra officiel dansk side, jf. Ole Nyengs leder den 15. marts.
Dette rejser på ny spørgsmålet om Grønlandsoverenskomstens løbetid og gyldighed.
Som en konsekvens af de amerikanske flyvninger over Grønland med kernevåben blev Grønlandsoverenskomstens bestemmelser nøje analyseret i det danske udenrigsministerium i 1968 (jf. DUPI’s Thulerapport kap. 15). Det fremgik af disse analyser, der blev foretaget af bl.a. professor Max Sørensen, at overenskomsten kun kunne bringes til ophør, efter at Danmark eller USA på lovlig vis var udtrådt af NATO. Dens løbetid er således tæt knyttet til de to landes NATO-medlemskab.

Hemmelig tillægsaftale
Da danskerne i 1968 ønskede at revidere overenskomsten, valgte man – for ikke at ende i en fortolkningsstrid med amerikanerne – at springe juraen over og tage en politisk løsning af sagen, idet man stillede amerikanerne over for kravet om en helt specifik indskrænkning (med hensyn til kernevåben) af overenskomsten.
Dette førte til den hemmelige tillægsaftale af 31. maj 1968, som amerikanerne valgte at opfatte som en revision af traktaten foretaget efter dansk ønske i henhold til dens revisionsbestemmelse. Indskrænkningen af overenskomsten i 1968 indebar fra dansk side en opstramning af politikken over for amerikanerne, idet man tilkendegav, (1) at man stadig gjorde krav på den fulde suverænitet over Grønland, og (2) at den danske sikkerhedspolitik også omfattede Grønland. Men det kan jo ikke nægtes at, at Grønlandsoverenskomsten i dag – 50 år efter dens tilblivelse – forekommer både antikveret og problematisk. Det skyldes:
Overenskomstens baggrund i den kolde krigs vilkår; Overenskomstens »gammeldags« karakter. Traktaten har ingen ophørsdato, og den kan ifølge sin tekst kun revideres med amerikansk samtykke; Overenskomsten tager ikke hensyn til Grønlands ændrede status i rigsfællesskabet.
På grund af traktatens alder og tidsbundethed har dens enkelte bestemmelser i dag en helt ubestemt status. Og det siger sig selv, at Grønlandsoverenskomsten naturligvis ikke kan påberåbes som baggrund for krav om dansk støtte til en ny amerikansk sikkerhedspolitik. Dette vil amerikanerne næppe heller gøre.
Traktatens alder og karakter medfører, at den danske regering kan få den revideret, når og hvis den ønsker det. Danskerne vil stå stærkt, hvis det skulle komme så vidt, at en eventuel uenighed med USA blev bragt for den internationale domstol i Haag - en mulighed man også analyserede i 1968. Grønlandsoverenskomsten af 1951 må betegnes som en traktat, som tiden har udhulet, og som formentlig kun opretholdes, fordi det skønnes vanskeligt at etablere en ny aftale. Under den kolde krig legede danske politikere og embedsmænd ved flere lejligheder (således i 1968) med tanken om at få traktaten afgørende ændret, hvad man allerede dengang - på grund af de ændrede verdenspolitiske forhold og traktatens alder (!) - mente at være berettiget til. Hver gang er danske politikere og embedsmænd af frygt for de politiske konsekvenser imidlertid veget tilbage for at bringe spørgsmålet om en traktatrevision op.
Men en fremmed stormagts permanente militære tilstedeværelse på dansk grund er et vigtigt emne, der ikke år efter år skal hyldes i omsvøb. Det vil være naturligt nu, hvor vi står i en helt anden statslig og sikkerhedspolitisk situation end i 1951, at Grønlandsoverenskomsten erstattes af en ny og tidssvarende aftale, der klart for alle fastlægger vilkårene for amerikanernes fortsatte tilstedeværelse i Grønland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her