Komma
I sit indlæg Norsk komma (9. april), der kommenterer mit indlæg Nyt komma for svært (2. april), oplyser professor Ole Togeby, at hensigten med nyt komma ikke er at skabe et lettere system for kommasættere. Det tror vi gerne. Systemet skulle der-imod være lettere for læsere, idet komma efter ledsætning signalerer en lille pause til sammenfatning af det foregående, som hører tæt sammen, før man går videre til det næste, som handler om noget andet. Derimod vil komma før ledsætning generende opdele, hvad der naturligt hører sammen, finder Ole Togeby. Man forstår, at han tænker på typisk en hovedsætning plus en efterfølgende ledsætning. »Man ryger ikke ud af hovedsætningen fordi man kommer ind i ledsætningen,« hævder han. Det må man vel gøre. Hvad der menes, er formodentlig, at hovedsætning og ledsætning hører sammen i samme helsætning (eller måske i samme tanke, som der siden tales om), som ikke forlades ved at bevæge sig fra hovedsætning til ledsætning, hvorfor disse ikke bør adskilles ved komma.
For at anskueliggøre opfattelsen bruger professoren det billede, at man jo ikke forlader et hus ved at gå fra gangen ind i børneværelset. Sandt nok. Men for det første forlader man dog gangen (= hovedsætningen), selv om man ikke forlader huset (= helsætningen eller den gennem hovedsætning plus ledsætning løbende tanke). For det andet og pudsigste måtte logik i billedsproget føre professoren til at sige, at man forlader huset (= helsætningen eller tanken), når man går fra børneværelset (= ledsætningen) ud på gangen (= hovedsætningen); for når ledsætningen kommer før hovedsætningen, skal der også efter ny tegnsætning sættes komma.
Køn forestilling
Ole Togebys forestilling om den sammenhørende tankegang, der ikke bør opdeles af komma(er), er muligvis køn. Han ser tilsyneladende ikke, at hans egen praktiserede kommasætning efter nyt komma er mindre køn og modsiger forestillingen. Tag en af hans læresætninger som eksempel (professor Per Aage Brandt har hæftet sig ved den samme i indlæg 14.-15. april): »Når en tanke er slut, sætter man et komma inden den næste tanke kommer.« Er tanken virkelig slut der, hvor det komma står? Og er det så oplagt, at den efterfølgende ledsætning om den næste tanke hører nærmere sammen med hovedsætningen end den foranstående ledsætning? Der kunne vel lige så godt eller bedre argumenteres for det modsatte. Er der flere tanker i det sidste af følgende to eksempler, der begge har kommatering efter nyt komma, end i det første?
Man siger det bliver regnvejr når svalerne flyver lavt.
Når svalerne flyver lavt, bliver det regnvejr, siger man.
Man må vist konkludere, at hvornår tanker inden for en helsætning er afsluttede eller ej (hvis dette kan afgøres), er ikke noget egnet kriterium for, om der skal sættes komma eller ej.
Skønt nyt komma blev indført for fem år siden og anbefalet af Dansk Sprognævn frem for grammatisk/traditionelt komma, og skønt 57 procent af befolkningen har hørt om det og 15 procent mener at vide, hvorledes det bruges, er der endnu kun en procent af befolkningen, der bruger det. Ingen ministerier bruger det; de store landsdækkende dagblade bruger det ikke; Danske Dagblades Forening er imod det.
