Republikansk
Monarkiet er i udpræget grad en anakronisme, som ikke hører hjemme i et demokrati, der bygger på folkets selvbestemmelsesret og på, at ingen er født med bestemte privilegier. Monarkiet er et levn fra fortiden en rest af enevælden.
Når vi stadig har et monarki er det formentlig, fordi monarken bortset fra Christian X under påskekrisen i 1920 siden parlamentarismens indførelse for 100 år siden ikke har handlet i modstrid med folkets repræsentanter: Folketinget.
Udbredt behov
Kongehuset er ifølge forskellige meningsmålinger populært, hvilket hænger sammen med, at kongefamilien lever op til mange menneskers behov for at følge med i, hvad sker der hos de fine, hvor kongefamilien er i særklasse.
Men det ændrer ikke ved at monarkiet er en anakronisme. Det er utidssvarende, at monarkiet fortsat udøver politiske funktioner i forbindelse med dronningerunder og statsrådet. Folketingets formand kunne sagtens som i Sverige forestå forhandlingerne ved regeringsdannelser.
Statsrådet, der i dag fungerer under monarkens forsæde, var med Junigrundloven fra 1849 oprindelig uden kongens deltagelse. Men som en del af de demokratiske tilbageslag i årene efter den første grundlov, fik kongen igen som under enevælden plads i statsrådet. Derfor er statsrådet, som vi kender det i dag, et levn fra enevælden, hvor monarken optræder, som hun nærmest er leder af regeringen.
Det er også et levn fra fortiden, at dronningen uddeler »kors og stjerner«, som i de fleste tilfælde intet siger om, hvad vedkommende har be-drevet af godt for det danske samfund, men snarere, at vedkommende ikke har gjort noget galt.
Hverken skat eller moms
Hvad statens penge til Kongehuset går til, ved vi ikke. Kongefamilien betaler hverken skat eller moms og er endda fritaget for at betale skat af deres private aktie- og obligationsindtægter.
Dertil kommer, at kongefamilien ikke er omfattet af en række af landets love, hvilket selvfølgelig også er et levn fra enevælden og helt uacceptabelt i et demokratisk samfund.
Afskaffelse af dronningerunder og af monarkens medvirken ved statsråd kræver grundlovsændringer. Derfor tager det sin tid. Derimod kunne Folketinget sagtens afskaffe kongefamiliens privilegier og gennemføre offentlighed om Kongehusets økonomi. Men det ville forudsætte, at Folketinget var dets ansvar bevidst som folkets repræsentanter og indtog en anden stilling end statsministeren, der i det spørgsmål opfører sig som en slags førsteminister under enevælden.
