Happy Deal
Går en tur gennem byen. En unge i hver hånd. De er vant til provinsen, så Århus er overvældende. Det vrimler med mennesker, herunder nogle der skiller sig ud i enten hudfarve eller adfærd, det myldrer med sanseindtryk, som vækker genkendelse i de smås ufattelige hukommelseslager: »Se far, der er Pokemón 2, den er helt ny, den vil jeg gerne have«, »Se far, der er Dittl.«
Fjernsynet har sat sig uudslettelige spor i de smås præferencer, og det ganske uden hensyn til, om de har kigget public service- eller public enemy-kanaler.
Opbyggelige foredrag
Ind i mellem forsøger far at udpege skulpturer, domkirker og spændende brostensmosaikker, men mine små opbyggelige foredrag bliver hver gang jævnet med jorden af »Se far, der er BR, der vil jeg ind, hvor mange penge har jeg? Hvis jeg ikke har nok, må jeg så låne af dig?« eller »Se far, der er McDonalds. Jeg er sulten, er du også det, Astrid? Vi vil ha Happy Meal, for der får man 101 Dalmatinere men denne gang vil jeg ikke ha McNuggets, for jeg kan bedre li burger.«
Hold nu kæft, unger! Det er ikke til at holde ud, al den adspredthed, al den viljeløse skelen til højre og venstre efter alt I genkender. Og vil bringe jer i besiddelse af: »Se far, en Playstation. Du har sagt, du vil købe en fælles, hvornår gør du det?«
Let manipulerbare
Sådan er børn, de er lette at manipulere til at ville have dette eller hint. Derfor al ære og respekt for fru kultusminister Nielsen, der med dyrekøbt støtte hos CD og De Sjurlige ville nedfælde en lov mod tv-reklamer, der henvender sig direkte til børn i hvert fald i den forstand at de ikke måtte ophobe sig som rosiner i såvel pølsebegyndelsen som - enden, når programmet lød på børnefjernsyn.
At TV2 så indgik en frivillig aftale, der ifølge ministeren overflødiggjorde et decideret indgreb som en del af medieforliget, var et smart træk. Dels gav det en forbigående goodwill hos alle os stakkels købeudygtige forældre, der tynges til bundlinjen af vores hungrende børn »Mikkel har en Playstation derhjemme. Hvorfor har jeg ikke det, far?« og dels betød det, at stationen kan fortsætte med at gøre som hidtil, uden at det tilsyneladende anfægter hverken kultusministeren eller hendes håndgangne forligspartier.
Mange af de ting som mine unger efterspørger er ganske vist ikke en følge af, at de har set deciderede reklamefilm for det pågældende produkt men alene det, at en tegneseriefigur eller popgruppe får sendetid, stempler produkternes navne ind i bevidstheden hos de små superforbrugere.
Børnenedsparing
Hvis børn fik penge som de har agt ville de bidrage ganske betydeligt til at løfte samfundsøkonomien i depressionstider kunne man overveje at udstede nogle særlige børneveksler, der modsat børneopsparing er en gældsætning, som barnet så skal bringe ud af verden, når det er færdig med sin erhvervsuddannelse.
En slags nedsparing for børn, en Happy Deal.
Eller måske skal sådan en ordning være permanent, så alle os, der får fat i uld eller et rødglødende Dankort, når vi griber i egen lomme, blot kan sige til det forbrugshungrende barn: »Du har dine egne penge. Du skal bare huske, at du skal betale tilbage, når du bliver stor.«
Det ville blive alle tiders hit og man kunne evt. graduere forbrugsmuligheden efter socialklasser, således at børnenes købedygtighed fulgte forældrenes indtjeningsevne.
Evig hæmsko
Det er trods alt for længst bevist, at den, der er født af akademikere, også selv bliver præst, og det kan nu engang ikke nytte at udstyre en kommende social- og sundhedsassistent med forbrugsmuligheder i barndommen, som i hendes voksenliv vil være en evig hæmsko og måske hindre hende i at blive indehaver af et trediveårigt real-kreditlån.
Og så bedst som man tror, at børnenes bevidstheder er fragmenterede og penetrerede og ikke står til at redde, siger den mindste:
»Far, hvad tror du, er det forbudteste?«
Når den slags store moralfilosofiske spørgsmål kan bane sig vej mellem Tom og Jerry og Magic Cards og Pokemón og hans pumpestok kan deres hjerner trods alt ikke være helt nedsmeltede af bjørnetimer.
At mit svar noget med at vi ikke må slå hinanden ihjel så bliver afbrudt af den størstes registering af Frellsens Chokolade er en anden sag.
Jeg er heller ikke sikker på, at svaret er ret.
