Læsetid: 2 min.

Lovlig praksis

Peter Duetoft fra CD har gang i dobbeltspil
Debat
6. april 2001

Asyl
Af Information den 31.marts -1.april fremgår det, at CD’s Peter Duetoft endnu engang beder en indenrigsminister om at omgøre behandlede asylsager i Udlændingestyrelsen, i dette tilfælde 27 sager.
Første gang Peter Duetoft følte sig foranlediget til at kritisere forvaltningen af den nye udlændingelov var dengang, Thorkild Simonsen var indenrigsminister.
Som bekendt var det Thorkild Simonsen, der stod i spidsen for den reviderede Udlændingelov, der bl.a. strammede op på bevillingerne af opholdstilladelser. Peter Duetoft var med til, som man erindrer sig, at stemme for denne lovmæssige stramning. Nu er det jeg spørger: hvor henter Peter Duetoft sin bemyndigelse til at bede begge indenrigsministre såvel som embedsmænd i centraladministrationen om at praktisere en lov efter andre dessiner, han som Folketingspolitiker har været med til at stemme igennem.

Humanistisk sindelag
Peter Duetofts tur op til indenrigsminister Karen Jespersen med en stak problematiske behandlede sager fra Udlændingestyrelsen kan ses som et udtryk for Due-tofts humanistiske sindelag. Vi véd jo godt, at nogle af beslutningerne kan have fatale konsekvenser for de implicerede. Denne opmærksomhed fra Peter Duetofts side er sympatisk, men hans initiativ vidner om en hasarderet praksis blandt politikere.
Peter Duetofts argument for sin indsats skal måske findes i en erkendelse af, at han ikke kunne forudse de praktiske konsekvenser af en lov. Men i så fald er han ikke kompetent til sit arbejde. Og det vil ingen vel påstå. Det er altså ikke et spørgsmål om Duetofts manglende kompetence som politiker, der gør, at han nu ikke vil acceptere forvaltningen af loven. Forklaringen skal nærmere findes i Duetofts opfattelse af ansvar. Men hvis ansvar? Peter Duetofts ønske om ændring af lovpraksis høres som en aldeles støjende accentforskydning af ansvarsfølelsen for konsekvenserne af lovgivningen.

Sammenhængen
Når Folketinget vedtager en stramning af en lov, må det, selv for politikere, forekomme som en naturlig konsekvens, at forvaltningen af loven også strammes. Peter Duetofts kritik og forsøg på ændring af Udlændingestyrelsens praksis rejser derfor spørgsmålet om manglende anerkendelse hos Duetoft for sammenhængen mellem lovgivning og forvaltning. Følger man Peter Duetofts logik, ender det nemlig med, at det eneste kritikpunkt mod Udlændingestyrelsen er, at styrelsen lever op til lovens ånd og bogstav.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her