Læsetid: 2 min.

Spis græs til

»De kan have ret i, at destruktions-industrien har fremtiden for sig,« sagde jeg
Debat
17. april 2001

PR
Der står en pakke müsli på mit skrivebord. Jeg spiser ikke morgenmad til frokost, men forleden skrev jeg en ny emballagetekst. Den var bestilt af en fabrikant, som tvunget af omstændighederne havde været nødt til at ændre produktet – det var ikke til at opdrive nødder og rosiner med udløbsdato i 1999. »Anprisninger« blev kun strejfet på Handelshøjskolen. Lærerne gik vel ud fra, at der ikke kunne være to meninger om den ting. Netop som jeg satte det sidste punktum, lød der en banken.
»Kom ind!«
Der var noget bekendt ved den pæne midaldrende mand, som åbnede døren og stille lukkede den efter sig. Jeg bad ham tage plads, og han satte sig tøvende.
»De husker mig måske?«
Det måtte jeg indrømme, at jeg ikke gjorde.
»Jeg fortalte Dem i sin tid om Island, der implementerede EU’s regler for jernbanedrift, selv om der ikke er jernbaner i landet. Dette forbilledlige eksempel ...«
»Jo! nu dæmrer det. De mente vist, at det ville være til fordel for Unionen, hvis alle lande koncentrerer sig om opgaver, de mangler naturlige forudsætninger for at håndtere.«
»For så vidt korrekt.«
»Synes De, udviklingen har givet Dem medhold?«
»Både ja og nej. Et konglomerat som EU frembringer sin egen konservative dynamik. Et skridt frem og tre-fire tilbage, hvis De forstår hvad jeg mener.«
Det gjorde jeg ikke, men sagde ikke noget.
»Professor Pinehas fra Nebraska Universitetet har med henblik på den globale fødevaresituation bragt et glemt forslag i erindring. Her kan EU måske tage tråden op. For 25 år siden fandt nogle forskere frem til et enzym, der ville sætte de fattigste i den 3. verden i stand til at spise græs og andre ellers ufordøjelige ...«
»Undskyld, det er for langt ude.«
»Desværre nej. Professor Pinehas er selv ophavsmand til en idé, som EU også burde se nærmere på. Det drejer sig om produktiv destruktion. En storstilet destruktionsindustri vil skaffe arbejde til alle dem, der ikke er beskæftiget med fremstilling af varer og med tjenesteydelser. Ligevægt mellem produktion og destruktion gør det nødvendigt at tage hensyn til efter-spørgslen. Kriserne vil svinde ind til ubetydelige temporære flaskehalse, og samfundsøkonomien vil komme i fuldendt balance.«
»Er der så ikke en risiko for fuld beskæftigelse?«
»Forhåbentlig.«
»Vil det medføre ublu lønkrav?«
»Nej, ligevægten afføder en hidtil ukendt prisstabilitet. Hertil kommer, at vi kan se frem til en yderligere svækkelse af fagforeningerne.«
»Hvem skal føre Deres tanker ud i livet?«
»Jeg forstår, at De har lejlighedsvise kontakter til forskellige ministerier ...«
Jeg rejste mig og rakte hånden over skrivebordet:
»Tak for besøget. Jeg tror bestemt, at flere ministre vil være opmærksomme, sådan som de for øvrigt plejer at sige, at de er. De kan have ret i, at destruktionsindustrien har fremtiden for sig. Farvel.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her