Læsetid: 3 min.

Det store spørgsmål

Jødisk identitet ligger i dag i en trekant mellem Israel, Holocaust og USA - derfor er Finkelsteins bog ikke overflødig
Debat
4. april 2001

Holocaust
Den 29. marts anmeldte Cecilie Banke Holocaustindustrien af Norman G. Finkelstein. Det var en sober anmeldelse, som man bør være glad for, når man har læst Bent Blüdnikows svada i Berlingeren for slet ikke at tale om Bjørn Bredals uvidende og hysteriske over-kill i Politiken. Bredal mener, at Finkelsteins bog var en opdatering af Zions Vises Protokoller. For dem, som ikke lige har den pamflet present kan jeg oplyse, at den var en af hovedinspirationerne for Hitler i Mein Kampf og én af antisemitismens fejrede klassikere. Faktisk må man sige, at Cecilie Banke var blandt de få, som udviste omtanke.
Hun mente imidlertid også, at bogen var meget amerikansk-jødisk og derfor uden den store betydning for os. Og så mente hun ikke, den besvarede det store spørgsmål: Hvordan kunne Holocaust ske. Det ene er at skyde under målet og det andet over.

Tradition for folkemord
Hvad angår det store spørgsmål må jeg sige, at jeg finder det rigeligt besvaret med den lange tradition for folkemord, som Europa har indstiftet siden opdagelsen af den nye verden: Den lange række af folkemord kræver i givet fald også ’Et Stor Svar’. Hvad angår det første spørgsmål indeholdt samme dags avis en reaktion fra Zalman Shoval, Ariel Sharons udenrigspolitiske rådgiver, på Lykketofts forbehold over for Sharon.
Han kaldte det »at besudle det danske folks mod og stolthed over for det jødiske under Anden Verdenskrig, når han foreslår at straffe den israelske stat«. For israelsk politik hænger Holocaust og Israel sammen. For Israel hænger amerikansk jødedom og Israel sammen. For mange europæiske jøder er det på samme måde. Jødisk identitet ligger i dag i en trekant mellem Israel, Holocaust og USA. Holocaust handler ganske vist om udryddelsen af de europæiske jøder, men de europæiske jøder har ingen afgørende plads i denne trekant.

Skamløse udbredelse
Derfor er dyrkelsen af holocaust i USA af stor politisk og identitets-politisk betydning for europæiske jøder. Og tillige for ikke-jøder kva den almindelige import af amerikansk kultur. Selvom Finkel-steins bog ikke er nogen særlig velskrevet bog, må den efter min mening tages alvorligt som et udtryk for en interesse, som måske netop kunne være de overlevendes og de europæiske jøders. Hans påvisning af holocaust-religionens skamløse udbredelse i USA kommer langt fra så dybt som Peter Novicks bog The Holocaust in American life, men Finkelsteins vrede over skamløsheden bør ikke læses som paranoia, men som et forhold med dækning i virkeligheden.
Cecilie Banke refererer ikke Finkelsteins angreb på de store jødiske organisationer for at rage til sig af erstatningerne. Raul Hilberg, grand old man i holocaust-forskningen, anslår, at der i 1945 var 100.000 overlevende fra holocaust. Den amerikanske Claims Committee opererer med, at der i dag er 135.000 overlevere. Hvis vi regner baglæns, betyder det, at der i 1945 var 600.000 overlevende. Og hvis det er rigtigt, så skal de 6 millioner nedskrives med i hvert fald 500.000. De amerikansk-jødiske organisationer har ikke kunnet afvise, at de overskydende penge, som der ikke er overlevere til, går i deres kasser. Raul Hilberg har i et interview med Le Monde den 15. februar bakket Finkelstein 100 procent op. Her siger han bl.a.: »Den politiske magt jøderne endelig har opnået kan skabe en vanskelig situation. Den ikke-jødiske verden er dårligt rustet til at imødegå jødiske krav på erstatninger. Stillet overfor pressionen giver den indrømmelser hinsides retfærdighed. Lad os f.eks. huske grovheden i offensiven fra de amerikanske jøder mod de schweiziske banker - blandt andre europæiske økonomiske mål. Den selv-udnævnte øverstkommanderende for denne Holocaust-industrielle operation er Edgar Bronfman fra Seagram, imperiet af alkoholiske drikke. Han udpegede sig selv som leder af den jødiske verden, inklusive de jødiske døde, som ikke kan tale for sig selv. Han erklærede, at de schweiziske banker manglede integritet og mobiliserede den amerikanske kongres og andre højtstående ledere til at nå sit mål.«
Finkelstein rejser et pinagtigt spørgsmål. Det er ikke ’Det Store Spørgsmål’, men det ret afgørende.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her