Læsetid: 2 min.

Diktatur er muligt

Grundloven er en upræcis beskrivelse af, hvordan magten udøves
Debat
21. maj 2001

Jura
Folketinget vil i de kommende to år gennemføre en folkelig debat om folkestyret. Debatten skal give et indtryk af, om befolkningen støtter en modernisering af grundloven.
Et problem er, at grundloven er hullet som en si. At suverænitet kan afgives til EU, uden at det tilsyneladende strider mod grundlovens § 20. Det er også et problem, at det meste i grundloven er upræcist, og det mindste er præcist. Den slags strider mod menneskerettighederne, som jo netop er rettigheder, som vi betragter som fundamentale og ukrænkelige.
Grundlovens § 12 lyder: ‘Kongen har med de i denne grundlov fastsatte ind-skrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver den gennem ministrene.’ Højeste myndighed! Man kan kalde paragraffen en meget præcis beskyttelse af et diktatur. Eller også som en meget upræcis beskrivelse af, hvordan magten udøves.
Kongen omtales i 25 ud af grundlovens 89 paragraffer. Det er spøgelsesagtigt mange, når det påstås, at han ingen magt har. Det bortforklares med, at man skal læse grundloven på en bestemt måde. Når der står ’Kongen’, betyder det ’Regeringen’. Men helt så enkelt er det ikke.
Grundlovens § 13 erklærer således indledningsvist: ’Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig.’ Hvis man dér udskiftede ’Kongen’ med ’Regeringen’, så ville Regeringen blive ansvarsfri, og hvem skulle man så drage parlamentarisk til ansvar for ministrenes hitpåsomhed?
I et demokrati skal den personlige friheds ukrænkelighed præciseres. Det er helt fundamentalt.
§ 77 skal beskytte ytringsfriheden. Allerede i 1966 af-slørede professor Alf Ross i sin Statsforfatningsret, at der er intet til hinder for, at Folketinget vedtager love, der forbyder befolkningen at ytre sig om politiske forhold. Han nævnte nogle eksempler, som Folketinget ved lov kan forbyde.
Eksemplerne var: 1. At kritisere den demokratiske statsform, 2. at nedbryde troen på Guds eksistens og sjælens udødelighed, 3. at agitere for kommunismen eller nogen anden politisk doktrin, 4. bringe udenrigspolitiske efterretninger, 5. at omtale kongehuset og 6. at referere sportsbegivenheder.
Grundloven beskytter ytringsfriheden så upræcist, så et flertal i Folketinget kan afgøre, hvilke ytringer, der skal kunne forbydes.
Den slags ville stride mod Den Europæiske Menneskeretskonvention, men internationale konventioner rummer ikke den beskyttelse, som en grundlov skal yde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her