Læsetid: 2 min.

Hvor er den europæiske ånd

Melodi Grand Prix-landet på nippet til at vende ryggen til EU – det er en katastrofe for Europa
Debat
17. maj 2001

Estland
»If you can’t join them – beat them!« Citatet lyder velkendt, og måske har de nykårede Melodi Grand Prix vindere Estland lyttet lidt for godt efter daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensens udtalelse fra juni 1992, hvor Danmark sagde nej til EU (Maastricht-traktaten), men ja til at blive euro-pamestre. I hvert fald er der, Melodi Grand Prix’et uforskyldt, en reel risiko for, at Estland, på trods af sine »gode karakterer« ikke bliver medlem af EU foreløbig.
Vi nærmer os nemlig sandhedens time for EU-udvidelsen og den europæiske ånd, og sandheden ser dyster ud. På trods af de smukke ord om solidaritet og europæisk fællesskab vil ingen nemlig betale regningen, og en række lande ønsker mere end 10 år efter murens fald stadig ikke at give østeuropæerne den mulighed for fri bevægelighed i Europa, som borgerne i de nuværende EU-lande tager for givet. Tværtimod ser mange helst, at østeuropæerne stavnsbindes, så de bliver hvor de er mange år frem-over.
Ikke ligefrem den frem-strakte hånd og historiske, som alle snakkede om i starten af halvfemserne!

Negative konsekvenser
Reaktionen udebliver ikke, og den nedladende attitude kan ikke undgå at få negative konsekvenser for opfattelsen af EU blandt befolkningerne i kandidatlandene, herunder de baltiske lande Estland, Letland og Litauen. I Estland skal man, på ægte nordisk vis, have folkeafstemning om EU-medlemskabet, så her er det helt afgørende hvilket signal vi sender fra EU’s medlemslande. Ligesom i en lang række af de eksisterende EU-land er befolkningens viden om EU nemlig begrænset, så øjebliksstemninger og klodsede udmeldinger kan nemt få alvorlige konsekvenser. Den estiske udenrigsminister Toomas Ilves understregede alvoren i et interview for nylig, hvor han med tydelige adresse til de europæiske statsledere tydeligt frustreret pointerede, at ingen skal behandle estere som andenrangseuropæere.
Det er ikke en ligegyldig afstemning vore estiske naboer står over for. Befolkningen skal tage en historisk beslutning – måske den vigtigste siden uafhængigheden for ca. 10 år siden
I den seneste estiske meningsmåling om EU-medlemsskab (15. maj) kan nej-siden notere sig for et solidt forspring, med 53 procent imod EU-medlemskab, 36 procent for og 11 procent ved ikke. Hvis det bliver resultatet af en afstemning ligger 10 års politisk arbejde i ruiner, og både estiske politikere og politikere i EU-landene vil få travlt med at placere ansvaret. Heldigvis er der da også enkelte lyspunkter.

Den russiske minoritet
Nærlæser man meningsmålingerne afsløres det, at ja-siden nyder stor opbakning fra en noget uventet kant. Estlands store russiske minoritet er således markant mere positivt indstillet end befolkningen som helhed. Dette faktum hænger i et vist omfang sammen med den blandt de etniske russere udbredte opfattelse af, at deres politiske og økonomiske muligheder og rettigheder vil være bedre sikret i et åbent vestvendt Estland end i et nationalistisk Estland lukket om sig selv. I en tæt afstemning kan russernes stemmer meget vel vise sig at blive udslaggivende.
Konsekvensen er i et historisk perspektiv paradoksal. Mens vi vesteuropæere udfolder en betydelige kreativitet med henblik på at holde central- og østeuropæerne, inklusiv Estland, ude så længe som muligt, så kan det nemt gå hen og blive russerne, som i overensstemmelse med den europæiske ånd reelt forankrer Estland i Vesteuropa.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her