Læsetid: 3 min.

Globalisering er ikke skæbne

Derfor demonstrerer jeg i Göteborg den 14.-16. juni
30. maj 2001

Aktivisme
Jeg tager til Göteborg med ønsket om at møde den mangfoldige globale bevægelse af miljøaktivister, fagforeningsfolk, Attac’ere, demokrater, anarkister og socialister.
Jeg demonstrerer i Göteborg fordi EU’s statsledere og USA’s præsident George W. Bush mødes til topmøde i Göteborg d. 15.-16. Juni. De skal på vegne af Europas befolkning beslutte en lang række vidtgående ting som vil påvirke vores og resten af verdens liv

Til fordel for et mindretal
Jeg skal gå side om side med mange som deler min opfattelse af at vi skal udfordre regeringerne på deres udsalg af demokratiet til de multinationale.
At det er manglende demokratiske respekt for flertallet af arbejdere og fattige mennesker, når de fastholder deres neoliberalistiske markedsgørelse af vores liv til fordel for et lille mindretal af rige mennesker.
Jeg skal til Göteborg for at tilbageerobre det demokratiske råderum. Jeg skal ikke slås med politiet, men er helt sikkert at finde blandt de mange tusinde som vil forsøge at komme så tæt på topmødet at politikerne hører vores protest selv om de helst vil gemme sig bag pigtråd og robocops.

Der er mange grunde
Jeg og de mange andre demonstranter har mange grunde til at tage til Göteborg.
Den globale grund: Den ulige globale udvikling på de multinationales præmisser fortsætter. Et aktuelt eksempel herpå er den amerikanske ’frihandelsaftale’ som favoriserer de store nordamerikanske firmaer på bekostning af lokal produktion og bæredygtig udvikling.
EU’s fortsatte støtte til WTO, IMF og Verdensbanken udtrykkes i både den manglende gældseftergivelse og de ulige handelsaftaler.
Den demokratiske grund: Statslederne ændrer ikke deres nyliberale kurs. Statsledere, repræsentanter for IMF, WB, WTO og de multinationale snakker om global ansvarlighed og sympati for de fattiges situation. Men det er tom retorik, fordi det blot skal retfærdiggøre den samme nyliberale politik som hidtil.
Dyr retorik
Bag kulisserne regerer de multinationale som gennem aftaler, pres og lobbyister sætter den egentlige dagsorden. F.eks. når EU sukkerproducenter får produktionstilskud og toldbarrierer som koster ulandene konkurrencedygtig produktion og de europæiske forbrugere betaler 50 milliarder kroner for meget årligt.
Vi oplever ikke regeringerne som åbne og villige til dialog. Tværtimod reagerer de i praksis med lukkethed. Ethvert topmøde afspærres med hegn der skal udelukke protest og dialog. Og hegnet forsvares af robocops som ved den mindste hosten angriber de tilstedeværende.
Den EU-kritiske grund: EU fører en nyliberal politik på de europæiske multinationales præmisser. Den førte politik i EU er nyliberal og fungerer på de store multinationale europæiske firmaers betingelser. EU fortsætter med markedsgørelsen af alle offentlige velfærdsydelser (sundhed, transport, uddannelse m.fl.) og øget liberalisering af eksisterende markeder.
Et aktuelt eksempel er EU’s arbejde for at sænke selskabsskatterne så erhvervslivet og i særdeleshed de store firmaer slipper for at betale skat. Dette arbejde er sat i scene af de multinationales lobbyorganisationer med European Round Table i spidsen.
EU’s rolle på det globale plan er både som stærk supporter af institutioner som IMF, WB, WTO og OECD og deres nyliberale poltik.

Bush truer balancen
Den Bush-kritiske grund: George W. Bush står for miljøkatastrofe, krig og global ulighed. USA præsident er indbegrebet af de globale dårligdomme. Han lader sig villigt dirigere af olie- og bilindustriens boykot af de internationale klimaaftaler og forøger energiforbrug et uanset at jordens globale balance er livstruet.
Bush vil atter sætte gang i det militære kapløb alene til glæde for den amerikanske militærindustri og de multinationale som nyder godt af det amerikanske verdensherredømme. For alle andre vil det føre til en mere usikker og krigstruet verden.
USA fortsætter sin uhæmmede liberale globalisering hvor de fattige bliver fattigere og de rige rigere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu