Læsetid: 3 min.

Historien om en fjer...

… der blev til en avisand – det er faktisk folk fra det pakistanske miljø, som har advaret mod Minhaj ul-Quran
Debat
25. maj 2001

Fundamentalisme
Sagen om de måske/måske ikke fundamentalistiske radikale kandidater til byråd og folketing har taget fart og er vel nærmest blevet til en mediestorm. Teorierne er mange om, hvorfor problemet overhovedet er opstået og hvorfor der stilles så nidkære spørgsmål til de nye radikale medlemmer.
Den seneste teori som Information lancerede i gårsdagens avis er, at det angiveligt skulle være mig, der trækker trådene i kulissen, fordi jeg er bange for at andre kandidater med indvandrerbaggrund skulle mindske mine muligheder for at komme i folketinget til næste valg.
Og det er da en nærliggende tanke – faktisk er jeg nok mest overrasket over, at den ikke er lanceret før. Men den er ikke desto mindre forkert. Det er folk fra det pakistanske miljø, som selv har taget kontakt til medlemmer af Det radikale Venstre og advaret om, at organisationen Minhaj ul-Quran er fundamentalistisk og i strid med radikale principper.
Til gengæld vil jeg ikke lægge skjul på, at jeg ikke vil kunne støtte Mona Sheihks kandidatur på generalforsamlingen den 30. maj, ligesom jeg stemte imod to kandidater (Affra Khallash og Tanvier Ahmed), der opnåede en placering på den radikale liste til Borgerrepræsentationen for nylig. Det gjorde jeg ikke, fordi jeg har noget imod dem personligt, eller fordi jeg véd, at de er muslimske fundamentalister. Det véd jeg nemlig ikke, om de er.
Hvis det viser sig, at de er fundamentaliseter, vil jeg selvfølgelig bekæmpe deres plads i Det radikale Venstre. En fundamentalist er efter min opfattelse en, der lever efter Koranens bogstav og ikke vil tolke Koranen ind i den aktuelle kultur og tid, man lever i. Og hvis nogle radikale tillidsfolk har synspunkter om at indføre sharia-lovgivning i Danmark eller forsvarer f.eks. dødsstraf, synes jeg, de skal finde et andet parti – uanset hvilken etnisk baggrund de måtte have.

Islam og Grundloven
At det er min holdning, kan ikke komme som en overraskelse, da jeg har brugt det meste af min tid de senere år på at argumentere for, at islam må finde en form, der passer til det danske demokrati, og som er forenelig med Grundloven. Og for mange muslimer er det heldigvis heller ikke modsætninger. Det afgørende for mig, i forhold til om man skal være radikal kandidat, er imidlertid, at man som radikalt medlem véd, hvem og hvilke holdninger ens kandidat repræsenterer.
Det eneste, jeg véd om de måske-kandidater, der er så megen blæst om, er, at de alle for nylig har forsøgt at blive opstillet for andre politiske partier (SF, Socialedemokratiet og CD) og er helt nye i radikal sammenhæng. Nye medlemmer er altid velkomne, men at det skulle være suspekt eller resultat af diskrimination, at man ikke kan blive opstillet, er vel at vende tingene på hovedet.
Et politisk kandidatur er ikke noget alle har ret til at få – det er et meget flot tillidshverv, hvor man vælges til at repræsentere andre. Derfor er det egentlig lidt absurd, at man nu skal kunne argumentere for, hvorfor man ikke vil støtte helt nye partimedlemmer, som man ikke véd, hvad står for.
At det skulle handle om, at indvandrerstemmerne er afgørende – som Lise Togeby citeres for – mener jeg også, er at skyde langt over målet. Det er rigtigt, at der handles med stemmer, hvilket efter min opfattelse er problematisk for demokratiet, men det er ikke mit ønske at blive valgt på grund af min hudfarve, men på grund af mine holdninger.
At jeg skulle være imod, at der kommer andre etniske kandidater er til gengæld helt absurd og er igen helt i modstrid med, hvad jeg har arbejdet for gennem mange år. Desuden har jeg helt konkret støttet flere indvandrere som f.eks. Manu Sareen, der fik en 6. plads på den radikale liste til Borgerrepræsentations-valget for nylig.
Jeg synes, det er er glædeligt, jo flere etniske minoriteter vi får med i de politiske foreninger, men det skal ikke være den eneste kvalitet, at man er ’etnisk’. Gad vide hvor mange journalister, der havde taget denne sag alvorligt, hvis der var tale om tre danskere, som netop havde skiftet politisk parti, og som var forurettede over ikke at kunne få et tillidshverv straks.
PS. Informations artikel indeholder også en henvisning til, at jeg skulle tilhøre en Jelved-kritisk fløj. Intet kunne være mere forkert! Jeg har stor respekt for ’håndtasken’, og selvom det ikke er relevant i denne sammenhæng, vil jeg da godt nævne, at Marianne Jelved for mig vil være den perfekte statsminister i en kommende regering!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her