Læsetid: 3 min.

Hvem sagde dæmonisering?

Når jeg sludrer med hjemløse, bliver jeg mindet om, at’muslimerne’ har overtaget Fiolstræde
10. maj 2001

Intolerence
Morten Thing skriver (Information den 5. maj) på årsdagen for befrielsen stilfærdigt og indtrængende om at bane sig vej gennem angsten for den fornyede antisemitisme. Den kues kun i troen på modstand, konkluderer Thing.
Men en nøjere karakteristik af modstandens genstand anno 2001 giver han ikke. De svorne antisemitter, nazisterne, er der ikke mange af i dag, og held til at tromme os andre sammen til en ny Krystalnat med afbrænding af synagoger og knusning af butiksruder får de næppe.
Om optakten til hin novembernat i 1938 fortæller Thing, at den polske jøde, Herschel Grünspan, havde skudt legationssekretæren, Ernst von Rath, på den tyske ambassade i Paris. Grünspan blev siden udleveret til retsforfølgelse i Tyskland, hvor han »som agent for den jødiske verdenssammensværgelse« skulle gøres ansvarlig for, at Tyskland var »blevet styrtet ud i krigen«.

Muslimerne kommer
Måske er der ikke i dagens Danmark megen gryende antisemitisme at ængstes for, men konspirationsteoretikere har vi fremdeles nogle stykker af. Når jeg undervejs til arbejde sludrer med en af Københavns hjemløse, bliver jeg hyppigt informeret om, at ’muslimerne’ nu har overtaget næsten alle forretninger i Fiolstræde. Og når jeg så glæder mig over, at de åbenbart ikke ’nasser på samfundet’, som han også hævder, tager han tilflugt til den muslimske verdenssammensværgelse: »Du ved jo ikke, hvad de går og snakker om bag vores ryg!«
Omtrent den samme tese kolporterer Geoffrey Cain lige så hyppigt og sidst i Information den 2. maj. Han fortæller om det buddhistiske chakmafolk i Bangladesh, som trues af fordrivelse, vold og voldtægt, begået af indflyttere fra andre dele af det overbefolkede land.
Et storstilet »bosættelsesprogram« er med støtte fra diverse internationale fonde i færd med at udrydde et »oprindeligt folk«, og det synes Cain naturligvis ikke om.
Det gør jeg heller ikke, men jeg synes bestemt heller ikke om hans karakteristik af undertrykkerne som del af en global muslimsk totalitarisme, som fremmer sit imperialistiske program ved hjælp af børneavl: »en islamisk overmagt, der rent demografisk ikke kan standses«.

En søgt forbindelse
Enhver grænse overskrider den respektløst; og derfor véd Cain også at etablere en forbindelse mellem destruktionen af de mægtige Buddha-statuer i Afghanistan og undertrykkelsen af urbefolkningen i Bangladesh, hvorefter læseren nok for sit skræmte øje ser andre muslimer sprænge et kendt dansk kirketårn i luften – Rundetårn.
Cains øje er skarpt og skuer vidt ind i fremtiden, hvorfor han også forstår at drage den fulde konsekvens af, at »globaliseringen i Asien i praksis tager sig ud som en islamisering, hvor små kulturer bliver slugt som myrer af en myresluger«.
Dette suggestive billede er i sandhed mesterligt og en hykler værdigt, når man tager i betragtning, at Cain sidste år i sin bog Ondskabens ikon skældte ud på bladtegnere og lederskribenter, fordi de dæmoniserede Pia Kjærs-
gaard ved at skildre hende som diverse mindre tiltalende dyr! I sin bog mente Cain, at mediernes behandling af Pia Kjærsgaard og hendes vælgere tålte sammenligning med Der Stürmers jødekarikaturer for godt et halvt århundrede siden.

Skeln behørigt!
Hvad skal jeg så mene, når Cain i Information kalder muslimer myreslugere? Hvad skal jeg mene, når han profetisk giver muslimerne skylden for, at »den brogede verden, der har eksisteret indtil nu, lidt efter lidt bliver erstattet af en monolitisk og ensrettet Gudestat»?
Nu skal hverken Cain eller andre misforstå mig: Jeg ved udmærket, at nogle muslimer – også i Danmark – vitterligt er fundamentalistiske og højest af alt ønsker sig én stor, verdensomspændende mu-slimsk nation; og selvfølgelig skal dette fænomen debatteres og ikke ignoreres.
Men hvis en sådan debat skal være demokratisk – ved in casu at lytte til såvel mu-slimske fundamentalister som sækulariserede muslimer – må man i det mindste skelne behørigt, så man ikke forskelsløst retter bager for smed ved i enhver muslim at se en skægget afghaner med dynamitstænger i favnen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu