Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
16. maj 2001


Var det nu nødvendigt
13. MAJ – Information er – måske – en af mine sidste bastioner i forhold til den standende snak om racismens/den danske selvgodheds snigende udbredelse. Må jeg ikke blive fri for kommentarer som Henrik Jul Hansens den 12. maj, oven i købet fremhævet i overskriften: En velbegavet (dansk forstås) rytter fra første geled over for en »smådum italiensk bonderytter«.
Er det sådan jeres verdensbillede ser ud for tiden? Både som bonde og som italiener ville jeg føle mig temmelig stødt. Det er de små daglige dryp der danner billederne!

Mette Buhl
Alpedalen 13, Hornslet

Ikke den Thorkild Hansen
14. MAJ – I sit interview med den baskiske billedkunstner Agustín Ibarrola (12.-13. maj) refererer Bjarke Møller, at Ibarrola »mødte forfatteren Thorkild Hansen«. Det kan forlede læserne til at tro, at der var tale om forfatteren til bl.a. Slavernes kyst, Slavernes skibe, Slavernes øer og Det lykkelige Arabien.
Der er imidlertid tale om en anden, mindre kendt Thorkild Hansen, som dog også har spillet en rolle i dansk kulturliv. Den Thorkild Hansen Ibarrola mødte, var maleren, billedhuggeren, idémanden, forlæggeren mm. som under besættelsen drev en kunsthandel i Pustervig i København, der blev et midtpunkt for den nye, abstrakte kunst. Han overtog senere Tokantens kunst-handel. Han var bl.a. den første der introducerede Vassilij Kandinskij for et dansk publikum. Hans forlag, Thorkild Hansens Forlag, fungerede i besættelsens sidste tid som dækforetagende for dele af BOPA’s aktiviteter.
Thorkild Hansen (1914-64) rejste efter krigen til Mexico, hvor han slog sig igennem som maler, billedhugger, designer af legetøj og havearkitekt (han var uddannet anlægsgartner). I 1956 rejste han til Paris, hvor han dels mødte gamle venner fra krigens tid og kom i stald hos galleriejeren Denise René sammen med bl.a. Richard Mortensen og Robert Jacobsen, dels kom ind i det eksilspanske, anti-Francomiljø.
Dér mødte han Agustín Ibarrola og andre unge spanske malere. Sammen udviklede de en teori om farvernes og formernes indbyrdes påvirkning og bevægelse. De kaldte den Teorien om plastisk interaktivitet. Hele gruppen fortsatte til Danmark, hvor de formaliserede samarbejdet og kaldte sig Equipo 57 (Hold/Gruppe 57), der lavede en stor udstilling på Thorvaldsens Museum i 1957.
Derefter forlod spanierne Danmark for at rejse til Paris, Schweiz og Spanien. Thorkild Hansen slog sig ned i et tidligere husmandssted i Tempelhuse ved Vipperød mellem Tølløse og Holbæk. Han døde for egen hånd i 1964.
Han var min stedfar.

Jens Lohmann
journalist og forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her