Læsetid: 2 min.

En omvendt synder

Som den eneste anmelder har Marie-Louise Kjølbye gennemskuet Dansk Kvindebiografisk Leksikon. Tillykke!
Debat
4. maj 2001

Kvinder
Som bekendt er der større glæde i himlen over én omvendt synder end over... ja, nu kan jeg ikke lige huske hvor mange, men altså et eller andet antal retfærdige.
Der skal derfor herfra lyde et ganske uironisk tillykke til Marie-Louise Kjølbye i anledning af, at de ideologiske skæl endelig er ved at falde fra hendes øjne. Som den eneste anmelder har hun gennemskuet, at Dansk Kvindebiografisk Leksikon (Information den 25. april) i virkeligheden er en stat for medlemmer af Kvindeligt Selskab, på linje med Journalistforbundets lille røde med biografier over foreningens medlemmer.

Ideologiske fordomme
Forhåbentlig vil det med tiden i fuldt omfang gå op for Marie-Louise Kjølbye, at
ideologiske fordomme gør blind og dum, og dybest set er helt uforenelige med journalistik.
Det vil ganske vist gøre hende noget ensom på Information, men alt har jo en pris. En lektie, kvindebevægelsens mere narcissistiske medlemmer (Jette Hansen/Hanne-Vibeke Holst-fraktionen) kunne have udbytte af at lære.
Ved skæbnens ironi har redaktionssekretæren anbragt et nærmest klinisk eksempel på ideologiserende vanvid lige neden under Marie-Louise Kjølbyes anmeldelse.

68’ernes egen infatilitet
En mig ubekendt Thomas Schødt Rasmussen har forgæves forsøgt at læse psykologen Ole Schouenborgs opgør med den adfærdspsykologiske tvangstanke om, at små børn har godt af at blive hærdet lidt i pædagogisk tvangsarbejdslejre, udsat for skilsmisser, papforældre osv., som har været 68’ernes gribende forsøg på at rationalisere deres egen infatilitet.
Thomas’ eget voldsomt traumatiske forhold til de samme 68’ere (jeg vil vædde på, at han er et produkt af en enlig, feministisk mor), gør ham så rasende, at han hverken kan læse eller tænke, for slet ikke at snakke om at rumme en reel konflikt i sit kaotiske hoved. For der er, som utallige kvinder har vidnet om, en modsætning mellem moderskab og turbokarriere.
Thomas vælger på børnenes og kvindernes vegne karrieren og regredierer dermed til præcis den 68’er-position, han foragter så voldsomt.
Fortrængningens og ideologiseringens første offer er den humoristiske sans og evnen til at aflæse selv den mest grovkornede sarkasme. Citat: »Det kan næppe undre, at sådanne forestillinger kommer fra USA – hvor de dårligt begavede negre bor, og hvor man tror at man er sin egen lykkes smed, og kan vælge helt frit«, er ikke
Schouenborgs egen holdning, men en giftig fremstilling af socialbehavioristen, Judith Harris’ holdninger – som i øvrigt kostede hende jobbet på Harvard.

En rigtig offer-bitch
Nu jeg er ved det, undrede Marie-Louise Kjølbye sig for nogen tid siden over, at mænd generelt ikke er til Hanne Vibeke-Holst.
Jeg kan godt fortælle hende hvorfor. Hanne Vibeke-
Holst’s alter ego, Therese, er simpelthen arketypen på en rigtig kvindelig offer-bitsch, som altid ser splinten i mændenes øjne, men ikke loftsbjælken i sine egne.
Den der type, som altid tørrer sine egne barndomstraumer og dårlige selvværd af på de tilstedeværende mænd, aldrig ønsker en ligeværdig mand, men en far, og altid kan forklare sine egne svinske handlinger med kvindekønnets tusindårige undertrykkelse, kender vi lidt for godt fra det virkelige liv, til at finde fornøjelse i at læse om dem (selv om det faktisk kan være ganske lærerigt at aflure teknikken).
At så mange kvinder identificerer sig med sådan en mær, som aldrig påtage sig ansvaret for sit eget lort, men altid fortæller de andre, at de stinker, se det er den virkelige tragedie.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her