Læsetid: 3 min.

Sanseløs sejlads

Chokerende tilstande i verdens største hjemme-havn – skibsfarten har brug for skrappere regler
4. maj 2001

Bekvemmelighed
Tilbage i 80’erne anløb jeg Monrovia, hovedstaden i den afrikanske stat Liberia.
Bag to moler, der stod i en halvcirkel ud fra kysten som værn mod Atlanterhavet, åbenbarede sig en strand med hytter og kanoer. Midt på stranden var et kajanlæg i træ. Vi lagde til og var påpasselige med fortøjningstrosserne for ikke at trække pullerterne ud af den miserable kaj. Vi lossede containerne på en gammel lastbil. For at lastbilen ikke skulle tippe bagover sad der seks havnearbejdere som modvægt foran på køleren. Siden hen gik losningen helt i stå, idet tvillingedækkene på lastbilen eksploderede under vægten af en fyldt container.

Den største handelsflåde
Det var her, at verdens største handelsflåde havde hjemmehavn!
En reder kan registrere et skib under fremmet flag, uanset hvor i verden skibet sejler. Jeg møder i dag i Østersøen jævnligt skibe med Monrovia malet på agterstavnen og det liberianske flag vejrende i masten. Jeg møder sågar skibe hjemmehørende i Østrig eller Luxembourg! Ved at udflage et skib til eksempelvis Liberia opnår en reder en økonomisk gevinst, idet skibet bliver underlagt Liberias lempeligere lovgivning. Konsekvensen er dårligt uddannede besætninger i skibe, der er mangelfuldt udrustede, ikke vedligeholdte eller gamle. Til søs kalder vi skibene for sub-standard-skibe, i land foretrækker man at sige, at skibene sejler under bekvemmelighedsflag.

Olieudslip
Den 29. marts kolliderede et tankskib og en bulkcarrier og afstedkom en olieforurening på Møn og Falster. Begge skibe sejlede under bekvemmelighedsflag og kollisionen skyldtes netop tekniske fejl og sproglige problemer. At tankskibet var med dobbelt skrog, var ingen garanti mod et olieudslip.
For at undgå ulykker skal der strammes op på lovgivningen til søs. Men fra ministrene lyder det, at de står uden magt eller midler, idet der på området gælder international havret. Embedsmænd i Søfartsstyrelsen forsøger at udglatte med udtalelser om, at danske søfarende jo også nyder godt af selvsamme havret. Myndighedernes knæfald udspringer ikke i den romantiske forestilling om, at havet skal være frit for alle, men i simpel kassetænkning.
Danske redere skæpper godt i den danske statskasse, og derfor ser man igennem fingrene med, at moralen er flosset. Med i slænget af sub-standard-skibe og falske uddannelsescertifikater hører piratoverfald, menneske-smuglere og slavehandlere. Det er i det selskab, Søfartsstyrelsen uden blusel sætter danske søfarende.

Økonomisk snæversyn
Moderne rederidrift er hård økonomisk konkurrence uden etisk eller miljømæssig kvababbelse og det gælder hele raden rundt. Den 3. april spurgte jeg, hvorfor søværnets miljøskibe brugte et halvt døgn på at nå frem til olieforureningen, hvorfor to ud af fire skibe lå underdrejet, og hvorfor flydespærringerne ikke kunne bruges. Siden hen hører vi, at miljøberedskabet kun skal bekæmpe forurening til søs og at oprydningen overgår til de enkelte kommuner så såre, at olien skyller op på land. Så længe spørgsmålene er ubesvarede, lever mistanken om et udbredt økonomisk snæversyn.
En ny generation af ansvarsfulde og miljøbevidste søfolk er stukket til søs. Det er på landjorden, den fejlagtige opfattelse florerer, at skibe ikke sætter sig spor på havet, og mangt en glinsende kølvandsstribe vidner om en presset kaptajn, der er gået over stregen. Går Danmark enegang og iværksætter en aktiv overvågning og kontrol af skibsfarten, vil det blive hilst velkomment også af søens folk. Danske ministre bør gøre sig deres ansvar bevidst. Skibsruten gennem Øresund og Storebælt hører til blandt verdens største. Hidtil har I valgt at hytte jer i typisk dansk bekvemmelighed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu