Læsetid: 2 min.

Den skæve diamant

»I Pisa har de rettet op på tårnet, og nu tilbydes Jytte Hilden at der rettes op på Diamanten,« sagde jeg
Debat
1. maj 2001

PR
Direktør Ström satte kaffekoppen fra sig; »Jeg ville ønske, jeg havde et forklaringsproblem.«
»Hvorfor det?«
»Det ville være det mindste af mine problemer. Pilequist går og mumler om at begynde for sig selv.«
»Hvad med nogle optioner?«
Ström overhørte forslaget: »Han bliver nu nok, for jeg har nogle interessante opgaver lige om hjørnet. Hvis jeg bare kunne slippe for at spilde min tid på diverse projektmagere.«
»Som for eksempel?«

En osteimportør
»Forleden var der en osteimportør, der lige havde været et smut i Firenze og desværre også i Pisa. Der har de rettet op på tårnet, og nu ville han danne et konsortium, der skulle tilbyde Jytte Hilden at rette op på Diamanten. Det tog en halv time at få ham verfet ud.«
»Jeg kender det.«
»Dagen efter kom der en fyr som sagde, han var junior-forsker i værdifusionering og smalle segmenter. Han mente, at fremtidens kunde har to biler, tre kærester og fire stereoanlæg, men kun en mobiltelefon, som til gengæld – nå, Pilequist smed ham ud. Dagen begyndte at ligne et amerikansk autentisk drama, da der kom en filosof, som ville have to tusind kroner for, hvad han betegnede som en knippelgod idé: en Kierke-gaardkage. Når Sarah Bernhardt har sin egen kage, så fortjente nationens lys og Danmarks pryd også en. Jeg måtte kalde på Pilequist igen.«
»Du kan jo ikke undvære den mand. Hvad med en lønforhøjelse?«
Ström fortsatte uanfægtet: »Det største tidsspilde er nu at headhunte. Københavns Amt sagde, at alder, køn, etnisk oprindelse, handicap eller religion ikke skulle forhindre dem i at ansætte den rette person. Jeg fandt den rigtige mand, en enarmet katolik i sin bedste alder, født her i landet af polske forældre, ubetydelig accent. Men næh, om igen. Man ender jo med en timeløn som en aktiveret.«
»Jeg forstår heller ikke, hvorfor du...«
»Det er vilkårene. Take it or leave it, som Brian Mikkelsen siger. Næh, man skulle være i oliebranchen. Jeg tror at ikke engang en økonom kunne være kommet på en mere snedig mekanik. Olieprisen stiger, når det bliver koldere, og benzinprisen når det bliver varmere. Får direktøren en hedetur, stiger noteringen i Rotterdam, løber det ham koldt ned ad ryggen, er lagrene for små. Et rygte presser priserne op, dementiet ugen efter giver dem endnu et spark opad. Det er sgu unfair. Her er man flittig som en hasselmus, men hvem løber med nødderne?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her