Læsetid: 4 min.

De taler udenom

De unge muslimer i Det radikale Venstre svarer ikke direkte på spørgsmål om ligestilling, Rushdie, pressefrihed og islamiske styreformer i udlandet
Debat
25. maj 2001

Fundamentalisme
I sagen om de unge muslimer, der er blevet medlemmer af og kandidater for Det radikale Venstre, samtidig med at de er medlemmer af den pakistanske Minhaj-ul-Quran organisation, har debatten hovedsagelig drejet sig om de går ind for dødsstraf og andre grusomme straffemetoder. Dette benægter de unge muslimske radikale, samtidig med at de bedyrer, at de går ind for at overholde den danske lovgivning.
Det sidste lagde Mona Sheikh også vægt på i et interview i Information den 4. marts 2000. På den anden side sagde hun også, at islam er en »universel religion, og derfor betyder den nationale identitet ikke noget«, og at islam er »en livsanskuelse og totalt integreret i ens personlighed.«
»Man kan ikke være moderne eller traditionel muslim... Man er pr. definition fundamentalist, hvormed menes, at man efterlever de fem søjler«.

Islam og lovgivning
Ovenstående udsagn rejser en del spørgsmål, nemlig hvordan en rettroende muslim stiller sig, hvis der er uoverensstemmelse mellem islam og et lands lovgivning. Et hovedspørgsmål er her, hvordan muslimerne stiller sig til menneskerettighederne. Ifølge hjemmesiden islam.dk er menneskerettighederne ikke blevet skænket af mennesker, men af Allah. »De rettigheder, konger og lovgivende forsamlinger giver, kan blive trukket tilbage på samme måde, som de blev givet«, eksemplificeret ved at »De Forenede Nationers bekendtgørelser og resolutioner kan ikke sammenlignes med de rettigheder, Allah har stadfæstet, fordi det første ikke kan anvendes på nogen som helst, hvor imod det sidste kan anvendes på enhver troende«.
Dvs. at de ’vestlige’ menneskerettigheder ikke har nogen status for rettroende muslimer.
At anerkende dem kan følgelig kun betragtes som taktiske bekendelser. Det er også kun i lyset af dette, at det bliver muligt at for-stå en forvirrende og meget vanskelig forståelig kommentar af Mona Sheikh i Information den 14. marts 2000, hvor hun skriver, at »uden universelle idéer om slet og ret kan man ikke dømme eller fordømme på en måde, der overstiger subjektive egeninteresser eller ulige magtforhold«, og som vi har set, så vil netop menneskeskabte ideer være resultat af egeninteresser og ulige magtforhold.

Kilder til fred
Videre skriver Mona Sheikh, at disse »fælles værdier, som jeg vil hævde kan være objektive, er kilder til fred, orden og harmoni«, men bortset fra en henvisning til det moderne retssystem – som vel må betegnes som udtryk for en bestemt tid og en bestemt kultur, nemlig den vestlige – konkretiserer hun ikke, hvori disse universelle og objektive værdier består. Sætningen giver kun mening, hvis der ved objektive og universelle værdier forstås de værdier, der udspringer af Koranen.
Hvor individet i den moderne vestlige civilisation har rettigheder, så har individet ifølge islam ingen rettigheder, men kun pligter (islam betyder underkastelse) overfor det religiøse fællesskab, Umma. Følgelig kan individet heller ikke have ukrænkelige rettigheder. Koranen opererer ikke med en statsteori, da individerne er forpligtet over for Umma, og fordi en statsteori forudsætter, at folket kan styre sig selv, men det kan det jo netop ikke. I så fald skal det regere i overensstemmelse med Koranen.

Mandefrister
Det interessante spørgsmål til de unge radikale bliver således, hvordan de stiller sig til menneskerettighederne og herunder kønnenes ligeberettigelse, og hvordan de opfatter kønnenes forhold til hinanden. Her synes Mona Sheikh at mene, at det er nødvendigt for kvinder at gå med tørklæde for at blive respekteret af mænd. Herved er hun i realiteten med til at reproducere en patriarkalsk madonna-luder opfattelse af kvinder, der hermed gøres ansvarlige for, om de ’frister’ mænd eller ej.
Endvidere må man spørge de unge radikale om deres holdning til ytringsfriheden. Den åndelige fader af organisationen Minhaj-ul-Quran, Muhammed Tahir-ul-Qadri, siger i en tale om kulturens globalisering, at der skal etableres etiske standarder for medier og journalister. »Demokrati giver ikke nogen ret til at tegne et falsk billede af nogen«.
Det Tahir-ul-Qadri her slår til lyd for er censur! Er det noget, de unge radikale muslimer er enige med ham i? Og hvad mener de om Rushdies sataniske vers? Skal bogen forbydes?
Det har været karakteristisk for de unge muslimske radikale, at de har givet udtryk for deres personlige holdninger, men er gledet af på spørgsmål om Tahir-ul-Qadris og bevægelsens holdninger, idet de har hævdet ikke at kende til disse holdninger.

Utroværdig uvidenhed
I lyset af den tætte kontakt mellem den danske gren og moderorganisationen lyder dette ikke troværdigt. Endelig kunne det være interessant at få at vide, om Moslem Youth League går ind for Minhaj’ mål at erstatte den eksisterende verdensorden med en verdensorden baseret på islamiske principper, som det fremgår af bevægelsens hjemmeside.
I det hele taget kunne det være interessant at høre de unge muslimske radikales holdning til de forskellige styreformer, der praktiseres i muslimske lande, og hvilken indflydelse Koranen skal have på muslimers liv og på et lands lovgivning.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her