Læsetid: 2 min.

Bananrepublikken Danmark

Politikerne og deres halehæng af medier glemmer retsprincipper og almindelig anstændighed
Debat
8. juni 2001

Indvandring
Det er dybt deprimerende at se på, hvordan Danmark forvandler sig til en retsløs bananrepublik, så snart talen falder på asylansøgere og indvandrere. Senest: Folketingets vedtagelse af loven om administrativ fængsling af de såkaldt ’kriminelle asylansøgere’.
Ifølge vore medier og politikere var sagens vigtigste omdrejningspunkt, hvor disse personer skulle fængsles, samt hvorvidt minimums-grænsen for et eventuelt tyveri skulle ligge på 500 kroner, før man kunne gribe til administrativ fængsling.
De to spørgsmål er for så vidt totalt ligegyldige i den sammenhæng. Hvis vi også fremover ønsker at hævde, at vores land er en retsstat, bør vi tage en helt anderledes, etisk diskussion om skylds-spørgsmål og retten til at fængsle uden dom.
Loven blev i medierne i populismens hellige navn kaldt for ’loven om varetægtsfængsling af kriminelle asylansøgere’, så tingene ligesom var skåret ud i pap for den danske befolkning på forhånd. Reelt betyder den, at politiet ved den mindste mistanke kan varetægtsfængsle ikke bare den person, man pågriber eller mener, er skyldig, men også tilfældige tilstedeværende.

Fængsel uden dom
Også personer på et af vore alt for få og overbelastede asylcentre, hvor man stuver dybt traumatiserede mennesker af forskellig etnisk herkomst sammen, kan varetægtsfængsles uden dom, såfremt personalet anser dem for truende.
Ét er, at man uden videre kan varetægtsfængsle folk uden at få fastslået skylds-spørgsmålet ved en domstol, hvilket ellers burde være et minimumskrav i en såkaldt retsstat. De varetægtsfængslede får imidlertid også lov til at sidde fængslet i mange, mange måneder, indtil deres asylsag er færdigbehandlet. Bliver deres asylansøgning imødekommet, må man ikke varetægtsfængsle dem længere. Bliver den imidlertid afvist, skal de blive siddende i varetægtsfængsel – stadig uden dom – indtil de udvises.
I Indenrigsministeriets svar på høringsrunden hos diverse organisationer på området, er den eneste begrundelse for loven, at man jo altid har haft ret – også ifølge menneskerettighederne – til at varetægtsfængsle udlæn-dinge, der skulle udvises, for at være sikker på, at de er til stede ved udvisningen.
Men når de varetægtsfængsles administrativt i første omgang, aner man reelt ikke, hvem der ender med at blive udvist, og hvem der får bevilget asyl! Indenrigsministeriet forsikrer, at politiet rundt om i landet til stadighed får tilsendt statistikker, som viser, hvilke asylansøgere, der hyppigst får afvist deres asylansøgning.

En tilfældig betjent
Det har imidlertid ikke meget at gøre med kravet om, at enhver asylansøgning skal behandles individuelt, og det kan heller ikke være rigtigt, at en tilfældig betjent et sted i Danmark med denne lov får en så afgørende betydning for udfaldet af en asylansøgers skæbne.
Det vigtigste spørgsmål må dog stadig være, hvorfor vi pludselig mener, at man i en retsstat kan tillade sig at gøre nogle mennesker retsløse og anse dem for skyldige, indtil det modsatte er bevist. Lene Espersen (K) sagde i den forbindelse i en radioudsendelse om loven, at Grundloven jo kun gælder for danskere!
Er det denne helt usædvanlige fortolkning af lov og ret, der har smittet vore folkevalgte og medierne som en pest? Eller er det ved at være almindeligt accepteret, at alle ikke-kristne, ikke-hvide personer er undtaget fra menneskerettigheder, almindelige retsprincipper og anstændighed generelt?
Hvis det er tilfældet, har Danmark allerede udviklet sig til en bananrepublik!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her