Læsetid: 2 min.

Biksemad

Kun få kokkehuer til sur-sødt oplæg fra Socialdemokratiet
Debat
25. juni 2001

Uddannelse
Socialdemokratiet vil nu styrke investeringerne i uddannelse og forskning. SF har længe arbejdet for oplæggets forslag om forøgede forskningsbevillinger, en reform af det omstridte taxametersystem og flerårige aftaler, der sikrer kendte rammer for universiteterne. Vi glæder os over, at Socialdemokratiet igen er blevet lydhøre overfor sund fornuft og skal gerne give en hånd med, når det kommer på finanslovsforslaget fra regeringen.
Vi hjælper også gerne de ledende socialdemokrater med at overbevise deres partifæller i byrådene om, at universitetsregionerne må bygge flere ungdomsboliger. Det er for resten blevet billigere for kommunerne med den nye økonomiske aftale mellem staten og kommunerne.
Den sure smag dukker op, når man bekender sig til en tyndbenet tro på moderne virksomhedsledelse som den bedste måde at lede universiteterne. Til forskel fra socialdemokraterne støtter SF stadig universiteternes demokratiske ledelsesform, som er opbygget gennem mange års slid og kampe.
Det gør vi, fordi vores erfaring siger os, at engagerede studerende, og ansattes daglige demokratiske indflydelse på ledelsen, er med til at sikre universiteterne mod at sælge sig for hurtig profit og kortsigtede politiske holdninger, på bekostning af den kritiske og samfundsbevidste forskning og uddannelse. Vi ønsker ikke universiteter, som blot leverer den viden, som magten og pengetankene bestiller.

Kvalitetssikring
Universiteternes ledelser har allerede i dag ret til selv at træffe en lang række beslutninger. Det behøver vi ikke erhvervsfolk og managementkonsulenter til. Universitetsdemokratiet kan derimod sikre den nødvendige kvalificerede debat og opbakningen til at gennemføre beslutningerne fra de ansatte og studerende, der i sidste ende er de eneste, der kan sikre den dynamiske udvikling i universiteternes hverdag.
SF vil gerne forbedre kontaktfladerne mellem universitetet og det omgivende samfund. Men vores samfund består ikke kun af erhvervslivet og markedet. Der skal også samarbejdes med offentlige institutioner, for-eninger og græsrødder. Den bredde kan traditionelle virksomhedsledelser ikke rumme. Hvorfor ikke i stedet gøre som man har gjort på Danmarks Pædagogiske Universitet, hvor man har oprettet et repræsentantskab, hvor alle de grupper, der har interesse i universitetet eller det enkelte uddannelses- og forskningsområde kan mødes og bidrage til diskussionen om de langsigtede mål for uddannelsen og forskningen?

Opgør med kontrollen
Jovist skal universitetsledelserne have bedre værktøjer til at foretage strategisk ledelse. Men det står ikke i modsætning til universitetsdemokratiet. Det handler snarere om at give universiteterne tid og råd til at tænke sig om, når de lægger kursen for fremtiden.
Det forudsætter et opgør med den stigende statskontrol med universiteterne, hvor administrationstunge afrapporteringsmodeller og nye ekstraudgifter æder de midler, der burde bruges til at skabe langsigtet ledelse og bedre vilkår for uddannelse og forskning.
Samtidig har vi først lige fået standset udhulingen af universiteternes bevillinger. Har socialdemokraterne overvejet, om samfundet får mere kvalitet og udvikling indenfor universiteternes kerneopgaver, ved at staten pålægger dem stadig mere administration uden at betale regningen?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her