Læsetid: 3 min.

Human grammatik efterlyses

Svar til sprog-pædagogikkens hårdtarbejdende husmænd
Debat
20. juni 2001

Komma
Jeg må ordentlig have ramt nogle ømme tæer med mit indlæg ’Aldrig komma foran ’at’ ’ den 8. juni, siden ikke mindre end tre mennesker, nemlig Kurt Jonas 14. juni, Frederik Winsløw 15. juni og Svend Heltoft 16.-17. juni må reagere ved at påpege at jeg i min egen tekst laver grammatiske fejl. Jeg forstår godt hvis eleverne får lede ved grammatik når deres lærere bruger grammatik – ikke til gøre udtrykket mere præcist og forståelsen fyldigere – men til lov og orden og til på denne ufine måde at ramme modstandere med.
Mine herrer! Dette er langt under bæltestedet. Det har intet med mine argumenters gyldighed at gøre, om jeg laver en grammatisk fejl eller ej. Så jeg vil ikke spilde læsernes tid med at vise hvordan I fusker med citaterne og misbruger dem ude af deres sammenhæng, og hvordan påstandene om fejl hos mig er forkerte (bortset fra den om at der et enkelt sted er kommet to s’er i »Retsskrivningsordbogen«).

Skønne spildte kræfter
Men jeg vil gerne kommentere Kurt Jonas’ overvejelser over kommateringen. Det er faktisk »kollegialt sammenhold med sprogpædagogikkens hårdtarbejdende husmænd« når jeg og andre gør opmærksom på at grammatisk komma og kryds-og-bolle-pædagogik ikke er umagen værd. Det er skønne spildte kræfter, og man kan nå bedre resultater ad andre veje.
Der er vist nok enighed om undervisningen i kommatering i skolen ikke er vellykket; der sættes for få kommaer, og det er oftest kommaerne efter bisætninger der glemmes, fordi de fleste mennesker i realiteten bruger en tommelfingerregel om komma foran ’at’, ’som’, ’der’ og hv-ord. Det som jeg nu prøver at fortælle mine dansklærerkolleger i andre dele af uddannelsessystemet, er følgende: Kommaer foran at-sætninger er en hindring for læsningen. Det har jeg givet flere argumenter for, og det kan ikke afvises med et »Det fremmer da ikke læsbarheden en stavelse«. Jo det gør. Det er blevet undersøgt.
Kommaerne før en at-sætning hæmmer læsningen, og hvis man udelader dem, letter det læsningen.

Hindring for forståelse
Kryds-og-bolle-pædagogikken, der siger at der skal komma mellem hovedsætning og bisætning, er en stærk hindring for forståelsen af at bisætninger er dele af helsætninger (hvad der er en beskrivelse af den måde sætningerne får mening på). Studerende der på universitetet tror at de skal sætte komma mellem hovedsætning og bisætning, laver ganske simpelt fejl i alle deres grammatiske analyser. Så derfor beder jeg om lidt kollegial støtte: Vil I ikke nok i andre dele af undervisningssystemet lade være at undervise i kryds og bolle, for jeres elever dumper når de kommer på universitetet.
Kommaer sættes bedst og lettest uden grammatiske regler, efter tekstens mening, pauser og rytme, således som reglerne var formuleret for pausekomma. Det kan elever lære med megen mindre møje end de med ringe resultat har brugt på det grammatiske komma, og de kommer til at sætte kommaer der artikulerer meningen og letter læsningen.
Det er en god ide at lærerne i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne lærer eleverne noget mere og noget mere meningsfuld grammatik, men vel at mærke uden at det sker i forbindelse med kommaundervisning.
Den sproglige bevidsthed blandt de studerende er meget lavere end den var for 30 år siden, hvor jeg begyndte at undervise i grammatik på universitetet. Giv dem denne sprogbevidsthed tilbage!
Lær dem noget menneskevenlig og meningsfuld grammatik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her