Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
25. juni 2001


Tid til selvransagelse
20. JUN. – Det var overskriften på lederen den 18. juni med tilbageblik på begivenhederne i Gøteborg. Tonen var gennemgående frustration over, at topmødet og NGO’ernes møder druknede i mediebrølet om de voldelige aktivister.
Hov, hvad var nu det? Stod der ’mediebrølet’? Ja, minsandten! Hvorfor blev medierne så ikke opfordret til lidt selvransagelse? Mon ikke det er dem, der skal få mediebrølet til at forstumme? Det er da medierne, der bestemmer, hvad der refereres, og de har endnu en gang påvist, at hvis man vil have opmærksomhed, er der kun voldsomheder, der slår igennem.
I har alle sammen fået alle de fyldige programmer for NGO’ernes møder bragt lige ind under næsen. Hvorfor går I så ikke derhen for at give os lidt mere lødig information fra de mange andre møder og lader politiet håndtere uromagerne uden fuld pressedækning. Selvfølgelig er det vigtigt, at vi får at vide, at også det foregår, men det kan være den mindre omtale på side fem, og hvorfor var der ikke et eneste billede af de tusindvis af fredelige demonstranter med klare budskaber, kun af uromagerne, ofte var det ovenikøbet de samme optagelser gentaget fra dag til dag? Hvorfor?
(Fork. af red.)

Dorte Valentin Sørensen
Godtgemt 15, Bagsværd

Ikke-voldeligt ind-trængningsforsøg?
20. JUN. – Kommentar til Marie Nielsens indlæg den 19.06 om begivenhederne i Gøteborg:
Når det svenske politi etablerer en afspærring ved at stille sig op skulder ved skulder for at forhindre passage, og når så en gruppe aktivister organiseret sætter sig som mål at trænge gennem politikæden ved at mase og kæmpe sig igennem, hvem er det så, der er provokatør? Og kan en sådan aktion med nogen ret kaldes en ikke-voldelig aktion?
Marie Nielsen kalder aktionen ikke-voldelig og ser politiet som provokatøren. Jeg kan med min bedste vilje ikke forstå en sådan aktion som andet end både provokerende og voldelig begået af aktivisterne mod det politimandskab, som er sat til at løse denne utaknemmelige, men nødvendige opgave.

Vagn Toft Jensen
Mallinggårdsvej 21, Malling

Hønsenæb skal ikke klippes
18. JUN. – Fritgående høns skal have adgang til en let saltvandsopløsning (foruden deres drikkevand)! Så simpelt og let kan man forhindre, at de hakker hinanden. Dette er ikke sagt som en teori, men på baggrund af praktisk erfaring.
Det er derfor helt utilgiveligt, at formanden for Det Dyreetiske Råd, Peter Sandøe, foreslår løsninger, som er et tilbageskridt for dyrevelfærd uden at sætte sig ind i, hvordan økologiske hønsehold, som ikke oplever kannibalisme, undgår dette.
Peter Sandøe foreslog at klippe dyrenes næb eller sætte dem tilbage i burene på baggrund af en undersøgelse, der viste, at der er fire-fem gange så høj dødelighed hos økologiske høns som hos burhøns.

Ingrid Heintz
Falkenhøjvej 15, Birkerød

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her