Læsetid: 4 min.

Lyden har bredde

P3 spiller langt flere forskellige numre end de kommercielle kanaler – hvordan skal man ellers finde ud af, hvad der er godt
Debat
6. juni 2001

Kultur
Kære Mikkel Lumbye Andersen. Der er meget at tage fat på i din spredte skydning i kronikken den 25. maj mod P3’s musik, journalistik og nyheder. Lad os starte med de faktuelle fejl i din musikresearch, som bygger på et interview med et svensk band, du læste for to år siden.
P3 spiller ikke det samme som de kommercielle. Kanalen spiller mindst 30 procent dansk musik – ofte navne der er rent chancespil. For vi ved, at det som er alternativt nu, kan vi hjælpe til at blive bredere accepteret.
I løbet af det sidste år var P3 eksempelvis alene om at spille Safri Duo, Outlandish, Mew, Karen, Superheroes, Brother Brown, Filur, Freya og Kashmir. Alle navne vi valgte at spille ud fra et kvalitativt skøn, og som senere har fået striber af priser og succes. De fleste navne vil du nok kunne betegne som mainstream i dag. Musikken udvikler sig kolossalt hurtigt i disse år.
Vi tager altså musikalske chancer på P3, og har her i 2001 givet plads til nye navne som Dear, Louise Ellerbæk, Kitty Wu, Indigo Sun, Twoface, Uso samt en del andre. Alle nævnte spilles ikke, som du antyder, bare i den sekundære aftenflade, men spilles lystigt dagen igennem. Havde P3 – som du anklager os for – kun skelet til salg, tidligere succeser og markedsføringens omfang, så havde ingen af disse navne fået chancen on air. Slet ikke i prime time.
Det er vigtigt for perspektivet at P3 spiller en bred variation af musik. Hvordan skal man ellers finde ud af hvad der er godt? P3 spiller langt flere forskellige numre end de kommercielle kanaler. Disse tager typisk fire-fem nye numre ind hver uge, mens P3 tilføjer 20 numre ugentligt i rotation. Dertil skal lægges de mange titler, som spilles i de musikfaglige programmer om aftenen.

Unik præsentation
Vi skal være unikke i vores måde at præsentere musik på, skabe dynamik og perspektiv og lade lytterne selv få ørerne op for nye strømninger.
Spillede vi blot en masse ukendt musik, kan man jo ikke sætte tingene op mod hinanden – og hvem skulle have glæde af det ?
Men lad os lige dvæle ved din påstand om, at P3 ikke hjælper salget af dansk musik på vej – men at de er meget bedre til det i Sverige.
For det første: Vi kan ikke alene ændre det faktum, at meget få plader reelt sælger, og de, der gør, er primært støttet af massive tv-kampagner. Situationen er faktisk så bizar, at det næsten kun er Sort Sol, D.A.D. samt Tim Christensen der kan sælge plader til guldstatus uden brug af tv.
Alle tre navne bliver i øvrigt trods deres popularitet nærmest ikke spillet på de kommercielle kanaler.
For det andet: Sammenligner du salgstallene i Sverige, Norge og Danmark med hensyn til procentdelen af national musik i det samlede pladesalg, ligger vi på førstepladsen med 35 procent. Herefter kommer Sverige med 25 og Norge med 19 procent. Skal dansk musik have samme position som dansk film i udlandet, er det ikke blot et spørgsmål om P3’s rolle, men i langt højere grad at plade-selskaber m.v. bliver bedre til at sælge den.
At P3 ikke gør noget for den alternative rytmiske scene er også en påstand uden meget hold i virkeligheden. Hele vinteren har vi rejst landet rundt til spillestederne med programmet Trax og sendt live hver torsdag. Her har lokale bands fået chancen for at nå udenfor byskiltet. Eller Det Elektriske Barometer, der hver søndag giver en del demo-bands chancen for at komme frem? Det er en ret stor scene for vækstlaget.
Og så nyhederne: Det var skam ikke P3’s ledelse, der opfattede rådhusklokkerne klokken 12 som et kedsommeligt og langvarigt indslag. Det var lytterne.

Meningsløst klokkespil
Omfattende kvalitative undersøgelser ligger til grund for P3 Nyhederne, så det var lytterne, der ikke kunne se nogen mening med at høre klokkespil fra København i to minutter. Det var heller ikke planen, at P3 Nyhederne skulle være sloganagtige, underholdende og aktionfyldt, som Mikkel Lumbye mener. Vi iklæder blot nyhedsudsendelserne det moderne lydbillede, der hører til radio i dette årtusind. Betragt det som radioens grafik. Modstanden er ikke anderledes end modstanden mod fotos i aviserne, dengang deres brugere var klar til at lade formen understøtte indholdet.
En analyse i Mandag Morgen viser med tydelighed, at vi har skabt en programtype, der kan bruges af målgruppen, og som har en alsidighed og konkretisering af verdensbilledet, som andre medier kommer til at lægge sig efter. Vi har fået fat i en aldersgruppe, der ellers fravælger de etablerede, uafhængige nyhedsmedier.
Og så er der de forkætrede lyttertal. Her mener du at spore en bedrøvelig holdning, hvor P3 konkurrerer på lyttertal fremfor kvalitet. Det kunne være fint med den dybdeborende journalistik og alternative rock, du efterlyser.

Arrogant
Men i givet fald ville vi med de seneste års lyttertal in mente indenfor få år se en snæver elite tilbage ved P3- højttaleren. Det ville ikke være politisk forsvarligt –men til gengæld ret arrogant. For du må jo ikke glemme, at man jo skal betale licens fra det fyldte 18 år. Derfor skal så mange af dem som muligt have glæde af deres kanal.
Mange tilfredse lyttere er vel ikke i strid med public service? Jo – hvis man som du mener, at P3 skal have en dannende karakter. Eller hvis vi skulle følge dit råd om at pådutte lytterne, hvad der er henholdsvis god og dårlig smag. Men den holdning forlod vi altså med 70’ernes skolemester-radio. I dag betragter vi vores lyttere som nysgerrige og kritiske mennesker, der selv kan tænke og vurdere – og som i øvrigt henter deres information, underholdning og verdensbilleder fra mange forskellige konkurrerende kilder.
Vi mener kort sagt, at man sagtens kan lave kvalitet, som mange benytter sig af samtidigt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her