Læsetid: 3 min.

Lykketoft og promillerne

I den herskende EU-optik er demokratiet et anliggende der er for alvorligt til at kunne overlades til folket
20. juni 2001

EU
Det etablerede EU’s reaktioner på det irske afstemningsresultat har demonstreret en skræmmende mangel på respekt for de befolkninger, der ellers lovprises i EU-elitens veludviklede demokrati-retorik.
Når et folk, som nu det irske, formaster sig til at sige Nej til EU-toppens forslag, gælder folkestyret ikke længere. Det er det samstemmende budskab fra det samlede EU-apparat, regeringerne og alle eftersnakkerne i pressen: Folkets dom er ikke en afgørelse, den udgør et ’problem der skal løses’ – gerne ved en omafstemning som danskerne blev udsat for, da vi stemte forkert ved at forkaste Maastricht-traktaten i 1992.
EU-føderalismens chefideolog Tøger Seidenfaden (Politiken den 9. juni), er et typeeksempel på denne bedrevidende demokratiforagt. Tænk over perspektiverne i hans tre budskaber.
*»...det er folket (der) – suverænt – har taget fejl«. Denne elitære underkendelse af en demokratisk afstemning er helt efter EU-bogen. Den falder i tråd med den »demokratiovervågning«, som – netop i den forkastede traktat – gøres til et anliggende for EU. Folkene har deres valgfrihed – forudsat at valgene kan godkendes af EU’s teknokrater.
Hvil i fred, Jefferson, Hørup og alle I andre gammeldags demokratimumier!
*»Den danske syge har bredt sig til Irland«. Denne »danske syge«(!) består i at der holdes afstemning om temaer »der så åbenbart ikke egner sig til en folkeafstemning«.
Grunden til at Nice-traktaten ikke »egner sig«, er ifølge EU’s og Politikens forkyndelse, at der er tale om »justering af spillereglerne«, altså et teknisk anliggende. Men temaet er særdeles folkeligt: Når traktatens »justering« går ud på at indføre en række flertalsregler (frem for enstemmighed), at fratage de enkelte medlemslande deres hidtidige ret til at udpege kommissærer, at indføre »forstærket samarbejde«, at favorisere de store medlemslande, at styrke den militære opbygning – kort sagt at svække den nationale selvbestemmelsesret (yderligere) på markante områder, hører det med til demokratisk an-stændighed at spørge folket – sådan som den irske grundlov kræver.
*»I praksis er beslutningen om at forkaste Nicetraktaten ikke en beslutning, irerne kan træffe alene«. Dette er ganske enkelt fejlagtigt. Det er – i henhold til gældende traktatret – en klar forudsætning for at Nice-traktaten kan træde i kraft, at den godkendes (ratificeres) af alle medlemsstater. Ifølge den irske grundlov kan Irland ikke godkende traktaten. Følgelig kan traktaten ikke træde i kraft.
Hvorfor skulle dette ikke gælde »i praksis«? Hvorfor er international ret pludselig uden gyldighed? Svaret (fra Seidenfaden og med-ideologerne i EU-apparatet) lyder: Fordi Nice-traktaten er nødvendig af hensyn til den aktuelle udvidelse af EU.

Ikke-nødvendig traktat
Igen må jeg korrigere: Uanset hvad Nice-fortalerne hævder, er denne traktat ikke nødvendig af hensyn til udvidelsen. Det bekræftes (Inf. den 9. juni) af den tidligere danske chefforhandler, Niels Ersbøll, at Nicetraktaten ikke er »uundværlig« af hensyn til udvidelsen.
Alle de demokratifjendtlige forsøg på at eliminere den folkelige indflydelse på EU-projektet blev udtrykt uhyre anskueligt af udenrigsminister Lykketoft, da det irske resultat forelå: »Det ville være et mærkeligt resultat, hvis én promille af alle europæere, der er besluttet på at samle sig i et udvidet EU, skulle være i stand til at forhindre den beslutning«, forklarede han.

Den irske skepsis
Rent bortset fra at Nice-traktaten (som lige nævnt) ikke er uundværlig af hensyn til udvidelsen, er Lykketofts påstand om »alle europæere« (de 999 promille) uden forbindelse med virkeligheden: De 999 promille bliver ikke spurgt! – Og det til trods for – eller snarere (hej igen, Jefferson) – fordi – mange af dem nærer samme skepsis som det irske flertal.
Hvis EU-apparatet, Lykketoft, Seidenfaden & co finder den irske promille for lav, er det demokratiske svar at gøre alvor af de store EU-ord om »folkelig debat og borgerdeltagelse« – og lade alle landenes befolkninger komme til stemmeurnerne.
Men det sker ikke. I den herskende EU-optik er demokratiet et anliggende, der er for alvorligt til at kunne overlades til folket.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu