Læsetid: 3 min.

Propaganda, løgn og statistik

Det eneste interessante i sociologiprofessor Gundelachs undersøgelse af nationalfølelse er, at hollænderne hader at være hollændere
Debat
13. juni 2001

Nationalt set
I sin tid blev sociologistudiet ved Københavns Universitet nedlagt, fordi det i lidt for høj grad levede op til talemåden »løgn, propaganda og statistik«. At man med andre ord ikke drev videnskab, men politiserede uhæmmet.
Noget tyder på, at man skulle have holdt fast i den beslutning, når man nærlæ-ser professor Peter Gundelachs såkaldte ’undersøgelse’ af nationalitetsfølelsen i udvalgte europæiske lande.
Selve undersøgelsens faktuelle resultater er sikkert rigtige nok. Derimod er fortolkningerne så manipulerende og politiserende, at det ville give o3 i samfundsfag i 10. klasse.
Formålet kan kun være at få sendt en markering af, at professoren er med i halalhippiernes magtfulde broderskab, og hører til blandt de politisk korrekte, lalleglade EU-internationalister, samt at få anbragt Gundelach på forsiden af morgenaviserne, i Radioavisen og som hovednummer i TV-avisen på en tynd dag.
At Karen Syberg så ligefrem hæver blikket fra sine skvalderkål for at afsende en – selv for Information – usædvanligt hjernedød klakørleder (den 6. juni) er ren bonus.

Stolte og tilfredse
Gundelachs undersøgelse viser dybest set kun, hvad adskillige internationale ditto allerede har slået fast: Danskerne er verdens mest tilfredse folk. De er stolte af at være danskere, de elsker fædrelandet, modersmålet og flaget. De er endda så generøse, at de under alle andre folk at have det lige så godt.
Det kan en god flommeuropæer naturligvis ikke have. Det kunne jo få den tragiske konsekvens, at danskerne foretrækker at forblive danskere, frem for at blive et amt i det fransk-tyske storrige, der tegner sig syd for den ikke eksisterende grænse.
Derfor må budskabet naturligvis omfortolkes, så danskerne rigtig kan få skyldfølelse over deres utilbørlige følelser. Glæden ved landet bliver pludselig til chauvenisme, som rimer så herligt på racisme og nazisme. Et plat, retorisk kneb, som der aldeles ikke er belæg for i undersøgelsen.
Man forstår hvorfor, når Gundelach i Berlingske Tidende, erklærer sig enig med den svenske antropolog, som stolt fremhæver, at i Sverige har eliten skam fået opdraget pøblen til at synes, at det er tegn på racisme, når man hejser det svenske flag, og at »stolthed over nationen er perverst«!
Det skal man vist være – netop pervers, for at mene. Eller også skal man være en ganske almindelig, følelsesmæssigt analfabetisk akademiker som Karen Syberg.
Hendes fortid som venstrefløjskomissær fornægter sig ikke. Man skal helt tilbage til VS-bulletin eller Finn Barl-bys gribende bog om Baader-Meinhof-gruppen for at finde en lignende goebbelsk omgang med sprog og kendsgerninger.

Vi gode hader Danmark
Hovedknebet er at foretage den sammenkædning af nationalfølelse og racisme, som selv ikke Peter Gundelach er hæmningsløs nok til. Men ellers er alle de klassiske, demagogiske sprogfigurer der: Elendighedsteorien (danskerne har det så ringe, hvordan kan de være stolte af det) forførelsesteorien og teorien om falsk bevidsthed (jo mere elendige, jo gladere for at være danskere), eliteteorien (vi veluddannede lider ikke af alle disse vrangforestillinger – vi er de gode, vi hader Danmark), og sidst men ikke mindst forfølgelsesvanviddet. Når man har overværet den seneste tids forsøg på terror i indvandrerdebatten (Biskop Keld Holms hyrdebrev), ofringen af museumsdirektør Thorkild Kjærsgaard og den fuldstændig uhæmmede dæmonisering af Ulla Dahlerup (som jeg naturligvis ikke kan lide – slet ikke som betonfeminist), hvor Politiken ligefrem har igangsat en kampagne for at få hende ekskluderet af Journalistforbundet, så er man ærlig talt behandlingskrævende, hvis man ser nazistiske skræmmebilleder af retfærdige humanister og halalhippier, som bliver ført bort om natten til forhør hos Dansk Folkeparti.
Det er så langt ude, at det kun har sin parallel i kvindebevægelsens offerteologi, og de gamle 68’eres hetz- og berufsverbot-snak, bare fordi der er nogle, som tager dem alvorligt og holder dem fast på deres meninger. Tror Karen Syberg virkelig at man som indvandrerskeptiker får job på DR, Politiken, Information, eller for den sags skyld i Højskolen, på Berlingeren eller i undervisningssystemet?
Det eneste rigtigt interessante i Gundelachs undersøgelser er, at hollænderne virkelig hader at være hollændere. Det vil vi gerne have en forklaring på.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her