Læsetid: 2 min.

Udelukket

ndvandrer-fjendskhed trives vel især blandt verdens rigeste, som bygger havemurene højere og højere
Debat
21. juni 2001

I

Indvandring
Jeg undres jævnligt over de konklusioner, som de indvandrervenlige i Informations stab præsenterer læserne for. Udgangspunktet er, at indvandreforbeholdne personer er fattige, dårligt uddannede, har elendige boligforhold, er uden kultur og dertil hærdede racister; kort sagt: Socialgruppe 6.
’Fattigdom ansporer til racisme’, rapporterer Bente Bundgaard den 30. maj fra Oldham. Raceurolighederne »finder sted i økonomiske helvedeshuller med høj arbejdsløshed, dårlige boliger, elendige uddannelsesforhold.«
Ingen vil bestride, at sådanne omstændigheder skaber konfrontation, men de er ikke de eneste årsager hertil. Hvis det var tilfældet, måtte man omvendt konkludere, at rigdom, gode boliger og gode uddannelser fremmer integrationen af flygtninge og indvandrere. Det er da også præcist, hvad Karen Syberg kommer frem til i sine politisk korrekte rygmarvsreflektioner over en undersøgelse af Peter Gundelach.
I en leder den 6. juni skriver hun »Jo højere uddannelse, desto lavere er folks chauvinisme og desto lavere ligeledes deres negativitet overfor indvandrere.«
Står de to damers analyse til troende, så står de velhavende boligejere med de gode uddannelser i Nordsjælland i kø for at invitere flygtninge og indvandrere til at bosætte sig i deres villakvarterer.
Ligeledes måtte man forvente at finde indvandreforbeholdne på ventresfløjen fra Socialdemokratiet over Socialistisk Folkeparti til Enhedslisten, og indvandrevenlige på højrefløjen fra Dansk Folkeparti over Venstre til Konservative. Det er sådanne absurditeter, der afslører den elitære venstrefløjs manglende jordforbindelse.
Skal det virkelig være nødvendigt at henvise til Christopher Lasch, Hans Peter Martin og Zygmunt Baumans beskrivelser af, hvorledes de rige og veluddannede i USA, Brasilien og Tyskland netop isolerer sig bag mure og private vagtværn – ikke alene fra flygtninge og indvandrere – men også fra deres egne ringere stillede landsmænd.
Det er såvist ikke fra disse befolkningslag, at man skal vente åbenhed, tolerance, hjælpsomhed eller imødekommenhed.
Syberg gør ikke noget forsøg på, at bringe sit vås af en analyse i overensstemmelse med den kendsgerning, at højt begavede debatører som pastor Søren Krarup og professor, dr. jur. Stig Jørgensen begge er kendte som stærkt forbeholdne over for store dele af indvandringen, der aldeles ikke udelukkende be-står af mennesker med granatchok og torturoplevelser, som ’ks’ påstår i en leder den 20. maj.
I Fyens Stiftstidende den 7. maj spørger Lene Espersen, politisk ordfører for Konservative, om det er ret og rimeligt, at man kan opnå flygtningestatus, fordi man er blevet chikaneret og Ulla Tørnæs, politisk ordfører for Venstre spørger samme tid og sted, om det er holdbart, at man kan rejse jordkloden rundt for lige præcist at havne i Sandholm-lejren med henblik på at få dansk offentlig forsørgelse.
Ovennævnte personer samt talrige læserbrevsskribenter i Fyens Stiftstidende kommer næppe fra Bente Bundgaards »økonomiske helvedeshuller med høj arbejdsløshed, dårlige boliger, elendige uddannelsesforhold«.

Udbredte forbehold
Hvis Information virkelig ønskede at kaste lys over det udbredte forbehold i befolkningen over for flygtninge og indvandrere, så genoptrykte man Stig Jørgensens ganske anderledes stringente analyse af dette forhold i artiklen ’Velfærdsstat eller multikultur’ fra Information den 7. marts ’00, hvortil eventuelle interesserede samt Karen Syberg henvises.
Jeg mener ikke, at den elitære venstrefløjs interne signaler om egen fortræffelighed får for meget opmærksomhed i Information – gud bevare mig for sådant kætteri – men måske tør jeg foreslå redaktionen, at den – hvor Information taler ex cathedra – bringer sine konklusioner i kontakt med virkeligheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her