Læsetid: 4 min.

Mange var ansvarlige

Hvorfor er der altid dukket mange lig op fra en påstået massakre, lige før man skulle begrunde en aktion mod resterne af realsocialismen?
4. juli 2001

Serbien
Den 28. juni var der i Serbien St. Veits dag (Vidovdan på serbisk) som markerer en skæbnedag i landets historie; for 612 år siden, præcis den 28. juni, led serberne et stort nederlag til tyrkerne på Kosovo-sletten. Det var også den 28. juni NATO-landene med USA i spidsen, aktuelt havde valgt som udløbsdatoen for et ultimatum, stillet regeringen i Beograd, om at udlevere den serbiske eks-præsident Slobodan Milosovic til domstolen i Haag. Det er denne iagttagelse som udgør et omdrejningsmoment i Karsten Fledelius leder ’Vidovdan 2001’, den 30.juni.
Ifølge K. Fledelius skal man være konspirationsteoretiker for at tænke den tanke, at de kræfter, som har stået bag ultimatummet, også har lagt noget symbolsk i at vælge netop den 28.juni som sidste frist for serbernes valg: Enten at få godt 11 mia. dollar, eller beholde retten til selv, på en demokratisk vis, at lave et regnskab med det menneske der var deres leder i en periode på 11 år, hvor man som serber har skullet opleve et farvel til det realsocialistiske system, en borgerkrig i kølvandet på separatistiske uafhængighedserklæringer i Slovenien, Kroatien og Bosnien, og ikke mindst tre måneders hårde NATO-bombardamenter.

Indsnævret fortolkning
I sine mange beretninger om den eks-jugoslaviske virkelighed har K. Fledelius vist sin store viden om de syd-slaviske folks kultur- og geopolitiske historie.
K. Fledelius fortolkning af de sidste 12 års udvikling er dog indsnævret i den forstand, at han næsten udelukkende i første række medtager serberne og så andre eks-jugoslaviske aktører som hovedkarakterer i det drama han tegner: »Jugoslavien – en europæisk tragedie«.
F.eks. nævner Fledelius i den store artikel den 24.-25. juni, slet ikke nogle andre figurer, ud over de jugoslaviske aktører, der kunne have spillet en vigtig rolle i den tragiske udvikling i kølvandet på Titos forsøg på et multietnisk realsocialistisk samfund.
I Jugoslaviens kritiske øjeblikke i 1990-1991, støttede nogle udenrigsministre fra NATO-landene den ene dag de kræfter i enkelte republikker, som her og nu ville løsrive sig fra det, de opfattede som det realsocialistiske fallitbo, for den næste dag at skifte signaler og støtte den jugoslaviske føderation.
Man blandede sig meget fra NATO-landene, ud fra den stærke tiltro til sig selv som demokratiets og retfærdighedens vogtere. Man havde blot glemt, at indtil 1990 havde Jugoslavien en rig erfaring med hvordan man tackler og løser etniske problemer (som dog aldrig kan blive løst på en ideal måde).
Nedlæggelsen af selvstyret i Kosovo i slutningen af 1980’erne kan i tidens bakspejl ses som en fejltagelse. (Var det også en fejltagelse, at Storbritannien fratog Nordirland dets selvstyre i 1974, hvor konflikten siden da har kostet 4.000 menneskeliv?) Det er svært at forstå, at K. Fledelius har kunnet skrive sin store artikel, uden med et ord at nævne en begivenhed som Rabouillet-forhandlingerne i 1999. Det var et dramatisk moment i den jugoslaviske tragedie, som involverede aktører fra den globale scene.

En simpel mafiaboss
Shakespeare ville nok have ladet sig inspirere af bl.a. den figur, som USA’s daværende udenrigsminister M.Albright gjorde i Rambouillet. Det kunne hos Shakespeare blive til en tragisk kvindeskikkelse. Hun har eksamener fra de bedste læreanstalter, en globalt set yderst magtfuld position, og, kunne man have forestillet sig, moralsk bagage tilført hende af mangfoldige livserfaringer. Men på trods af alt dette, handlede hun som en simpel mafiaboss, i det øjeblik det gjaldt om at træffe en afgørelse om, hvorvidt der i det Europa – som denne kvinde på grund af krigen i sin tid måtte flygte fra – igen for første gang siden krigen skulle falde bomber; efter 14 dages forhandlinger satte hun en pistol for den ene parts pande: Enten underskriver I alt det, som vi ultimativt kræver, eller vi bomber jer.
Fledelius slutter sin artikel den 24.juni: »Der har været utrolig mange kokke om at fordærve maden på det vestlige Balkan, nogle af dem tusinder af kilometer fra slagpladsen.«
Men hvorfor forbliver disse kokke altid som abstrakte størrelser i Fledelius fremstillinger af den jugoslaviske tragedie? Har disse kokke virkelig kun haft frihed og forsvar af menneskerettigheder som råstoffer for deres stærke ret, som, nogle påstår, har været krydret med plutonium: Bombetogter over Jugoslavien indtil de blev møre dernede i Beograd?
Er det konspirationsteoretisk at spørge: Hvorfor er der altid dukket mange lig op fra en påstået massakre, lige før man skulle begrunde en drastisk aktion mod resterne af den i slutningen af 1980’erne definitivt besejrede realsocialisme?
F.eks. viste man i november 1989, på alle tv-stationer verden over, billeder af snesevis af lig fra en massegrav i Rumænien. Det var ofre for en brutal politiaktion i Timisoara – fortalte man seerne. I december blev ægteparret Ceausescu hårdt og brutalt likvideret for øjnene af hele verden. I begyndelsen af 1990 kom der en benægtelse angående Timi-soara: De lig som blev vist verden rundt blev samlet et sted, åbenbart i det øjemed at blive vist som et billede på Ceasescus politistyrkes morderiske brutalitet.

Manglende beviser
Den aktuelle serbiske præsident Kostunica har benægtet, at de serbiske tropper, efter indtagelsen af Srebrenica i 1995, skulle have begået en massakre i den påståede størrelsesorden, nemlig på 6.000-7.000 muslimske mænd. Der var flere ofre i og omkring Srebrenica, fordi der også foregik hårde kampe. Serberne har hævdet, at FN’s tilstedeværelse i Srebrenica, ikke havde forhindret de bosniske løsrivelsesstyrker i at udføre mange angreb på nærliggende landsbyer, hvor der i nogle tilfælde blev begået grusomme nedslagtninger af landsbybefolkningen. Massakren i Racek, 1999, en begivenhed som direkte gav anledning til bombetogter over Jugoslavien, der havde ødelagt for meget mere end de 11 mia. dollar NATO-landene nu har betalt for at få Milosovic til skueprocessen i Haag, kunne heller ikke bevises. Hvorfor fortæller Fledelius ikke konkret om alle disse aktører på den globale scene, som har været involveret i de dramatiske episoder, der tilsammen udgør dramaet om Jugoslaviens opløsning?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu