Læsetid 4 min.

Drop etnificeringen af sociale problemer

Integration er godt, men at vi desværre er i underskud af denne samfunds-ingrediens
25. juli 2001

Kommentaren - Integration
Forleden fik jeg tilsendt en bunke Information til vores sommersted i Sverige. Når man modtager to ugers aviser på én gang, vil læsningen naturligt være – om muligt – mere overfladisk end den daglige læsning. Min selektive tilgang til stakken af aviser betød at udvalgte temaer fremstod mere tydelige og nuancerede, men desværre også mere problematisk belyst, end det daglige bekendtskab med Information giver indtryk af. På drømmesengen i den svenske sommervarme kunne jeg finde den ene artikel efter den anden om integration af flygtninge, indvandrere eller ’nydanskere’. Begrebet integration forekom i lange artikler, i en kronik, i en leder, i et kortere diskussionsindlæg – kort sagt blev integrationsdiskussionen ført bredt i avisen.
Udgangspunktet for samtlige artikler er at integration er godt, men at vi desværre er i underskud af denne samfundsingrediens. Derudover er det meget forskelligt, hvilke forhold artiklerne trækker frem som væsentlige i forhold til integration af flygtninge og indvandrere i det danske samfund. I nogle artikler er det flygtninges og indvandreres ægteskaber der er under lup. I andre artikler er det unge flygtninges og indvandreres kriminalitet som relateres til en mangelfuld integration. Atter andre artikler stiller skarpt på boligforholdene, når integration diskuteres. I en leder søger man en mere »ægte« integration. Der er drillende udsagn i et par artikler.
Det er nemlig ikke alle indvandrere og flygtninge, der ønsker integration. Nogle asiater i England er tilsyneladende ikke »specielt interesseret i integration« trods deres følelse af britiskhed. Asiaterne ønsker nemlig ikke at gifte sig med deres britiske naboer! Endelig er der en læser som farer i flint over Bashy Quraishy, der citeres for at mene, at der slet ikke bliver nogen integration (Gud forbyde det), hvis det danske samfund fortsætter med at angribe flygtninges og indvandrers traditioner. Integrationsdiskussionerne tager mange former.

Ikke sammensmeltning
Konsulterer man Nudansk Ordbog betyder integration »sammensmeltning af dele til en helhed« eller »optagelse i et fællesskab«. Der er stor forskel på de to definitioner. I Danmark tager man formelt afstand fra en assimilationspolitik. Det er formelt set ikke formålet med den danske integrationspolitik, at flygtninge og indvandrere skal sammensmeltes med det danske folk, så gennemsnitsfarven over et par hundrede år vil blive en tand mere mørkebrun. Dansk integrationspolitik knytter an til den anden definition. Målet med integration af flygtninge og indvandrere er at sikre disse borgere lige muligheder for at deltage på lige fod med danske borgere i samfundets politiske, økonomiske, abejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Målet med integration er med andre ord at flygtninge og indvandrere optages i vores fællesskab. Endvidere hedder det at flygtninge og indvandrere skal kunne bevare og udvikle deres oprindelige kulturelle særpræg og identitet.
Nudansk Ordbogs to definitioner belyser et gennemgående problem i integrationsdebatten også afspejlet i Informations artikler. Man er bekendt med den formelle udlægning af integrationsformålet (optagelse i et fællesskab – deltagelse på lige fod med andre borgere i Danmark), men skriver alligevel – næsten kun – om forhold som falder ind under sammensmeltningsdefinitionen. Man belyser, om det er et problem at de bor i kulturelle fællesskaber, og at de ikke gifter sig med lyserøde danskere. Eller man interesserer sig for, om muslimske familiers rollefordeling modarbejder ligestilling mellem kønnene.

Alles problemer
Mit ærinde er ikke at modsætte mig udmærkede ligestillingsbestræbelser osv., men at problematisere at disse diskussioner altid føres som flygtninge- og indvandrerspørgsmål. Det er ikke kun muslimske ægtepar, der har ligestillingsproblemer i hjemmene. Det er ikke kun flygtninge og indvandrere som lever i fællesskaber, der samfundsmæssigt set er problematiske pga. høj kriminalitet, arbejdsløshed mv. Det er heller ikke kun flygtninge og indvandrere som foretrækker en ægtefælle med samme sociale, kulturelle og religiøse baggrund som deres egen.
Etnificeringen af sociale forhold skaber mange problemer. For nylig blev det i morgenradioavisen kundgjort at en tænketank under By- og Boligministeriet har besluttet at spørge flygtninge og indvandrere i de socialt belastede områder om, hvordan de gerne vil bo. Fint! Men glem ikke at spørge deres ligestillede lyserøde naboer. Det kunne tænkes at de også foretræk en anden boligform. Etnificeringen kan let få den utilsigtede konsekvens at skabe misundelse fra lyserøde danskere, og derved medvirke til et øge afstanden mellem de etniske grupper, hvis livsvilkår et langt stykke hen ad vejen er de samme. Etnificeringen af sociale problemer har også den ulempe, at grænsen for hvad Velfærdsdanmark kan og skal blande sig i, ofte overskrides, når diskussionerne føres i flygtninge- og indvandrerdiskursen. Så – fremover – kig på det sociale (integrations?)problem, og overvej om der ikke er et par danskere som er berørt af samme problemstilling. Måske det var en mere farbar vej mod den salige »ægte« integration.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu