Læsetid: 2 min.

Fingrene væk fra Kissinger

Er pressens høje repræsentanter klar over, at visse spørgsmål simpelthen er for upassende at stille
5. juli 2001

Historisk set
I omtalen af Christopher Hitchens bog om krigsforbryderen Henry Kissinger slår Slavoj Zizek i Information (den 3. juli) til lyd for at man benytter en snedig strategi. Når magthaverne arresterer forbrydere under påberåbelse af menneskerettighederne, så skal vi udbryde som med én mund: Arrester Kissinger eller hold mund!
Det er svært at være uenig i. Men for at det kan ske, kræver det at man ved, hvorfor manden bør anklages for krigsforbrydelser. Og det er ikke noget man får meget at vide om gennem de store medier.
Fornylig blev Kissinger af en fransk domstol bedt om udtalelser omkring Operation Condor – et terrornetværk oprettet af sydamerikanske regeringer med amerikansk indforståelse. Specielt ville de gerne høre den gamle udenrigsminister og sikkerhedspolitiske rådgiver fortælle om fem franskmænd, der forsvandt i Chile efter kuppet i 1973. Men ifølge FAIR – Fairness & Accuracy In Reporting - (den 29. juni), forlod Kissinger Paris dagen efter at være blevet indkaldt, uden at besvare spørgsmålene.
Efter sin hjemkomst til De forenede Stater deltog han i flere store interviews – PBS, CCN og Fox News – uden at en eneste af journalisterne nævnte det franske forsøg på at få manden til at udtale sig. Heller ikke Hitchens angreb blev inddraget.

Ubehagelige spørgsmål
Derfor stiller FAIR spørgsmålet, om der forelå en aftale med Kissinger om at undgå ubehagelige spørgsmål. Det syntes der nemlig at gøre, da han talte med The National Press Club den 21 juni.
Ingen af spørgsmålene, udvalgt blandt skriftligt indleverede spørgsmål, berørte krigsforbrydelser eller menneskerettighedsundersøgelser.
Bagefter spurgte journalisterne Russell Mokhiber og Robert Weissman, som selv havde indleveret adskillige spørgsmål, om der forelå en aftale med Kissinger om at undgå disse emner. Presseklubbens ordstyrer skal have forklaret, at der var tale om en ’særlig sensitivitet’ omkring sådanne spørgsmål, og at Kissinger »var bange for, at hvis vi kom ind i en diskussion af det, ville det – for det store flertals vedkommende – betyde, at det ville tage så lang tid at forklare hele konteksten, at, you know, han foretrak at undgå det.«
FAIR slutter sin gennemgang af Kissingers pressedækning med at stille spørgsmålet: Hvis det, at en tidligere udenrigsminister får en stævning om at udtale sig om sin viden om mord, tortur og forsvindinger ikke er en nyhed, hvad er så?
Svaret er vel, at pressens høje repræsentanter er klar over, at visse spørgsmål simpelthen er for upassende at stille. Domstole er kun for ’de andre’.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu