Kronik

Hoffolk og højremænd

Da ØK-kredsen og en hof-camarilla indførte parlamentarismen – med Prinsesse Marie, H.N. Andersen og Henrik Cavling i kulissen
24. juli 2001

Retfærd & Velfærd
Parlamentarismen – ’den letbenede dame’ – indførtes i dag for 100 år siden ved dannelsen af den første Venstre-regering, ledet af den politiske amatør og jura-professor J. H. Deuntzer. Samme aften som regeringen var dannet, skrev Dagbladet Politikens stjernereporter Henrik Cavling til sin ven, forfatteren og journalisten Peter Nansen, der opholdt sig på Skagen:
»Hvad du har hørt fra mig, må have givet dig en forestilling om de bevægede dage, der i mange henseender er de besynderligste vi længe har haft her i landet. Hørup kom da med i sidste øjeblik... Længst i erindringen nu om disse dage vil jeg bevare ... Ove (Rodes) dybe alvor, EB’s (Edvard Brandes) mageløse mangel på begejstring, (C. Th.) Zahles komplette mangel på forståelse af , hvad der foregik, etatsråd Andersens hurtige kommen og forsvinden (det er jo egentlig ham, der har lavet det hele)... .«
Denne etatsråd Andersen, der havde lavet det hele i »de bevægede dage« fra mandag den 15. til onsdag den 24. juli, var ØK’s stifter H.N. Andersen med de fine forbindelser og evne til at agere diskret i kulissen.
Om Henrik Cavling som aktiv deltager-observatør i processen er helt pålidelig, beror på en nærmere analyse. I samtiden blev stjernereporteren ikke altid betragtet som helt pålidelig. ’Løgne-Henrik’ blev han også kaldt af mindre venlige kolleger. Og han var protegé af Andersen, som han havde truffet allerede i 1894 hos Viggo Hørup, og som han havde støttet siden ØK’s start i 1897. Andersen havde inviteret ham med til Fjernøsten på ØK-skibet ’Annam’s jomfrurejse i 1899-1900. Derfor var Cavling en beundrer af Andersen, og ikke ganske uhildet.
Alligevel er der grund til at fæste lid til Cavlings fortrolige beretning til Peter Nansen umiddelbart efter regeringsdannelsen onsdag den 24.juli. For Cavling var tæt på begivenhederne som journalist på Politiken – oppositionspartiet Venstres hovedorgan i hovedstaden med Viggo Hørup.
Men Andersen var ikke alene i kulissen. Og det begyndte nogle måneder tidligere.

Onsdag den 21. marts var Privatbankens dynamiske førstedirektør Axel Heide i privataudiens hos den nu 83-årige konservative konge Christian IX. Han var ikke alt for begavet. Men det var enkelte i hans nærmeste omgivelser, blandt dem hans yndlings-svigerdatter, den intelligente, fransk fødte og engelsk opdragede prinsesse Marie af Orléans, gift med prins Valdemar og en støtte for H.N. Andersen og ØK. ’Den lille direktør’ blev den forretningskyndige prinsesse kaldt af Frihavnens arbejdere, når hun besøgte etatsråden i ØK’s hovedkvarter i Frihavnen. Kusken på hendes ventende vogn blev kaldt ’Splitflaget’.
Efter den lange forfatningskamp og skiftende Højre-ministeriers politiske impotens og manglende opbakning i Folketing og befolkning, var kongens nærmeste omgivelser klar over, at det ikke kunne fortsætte som hidtil.
Men kongen var inkarneret Højre-mand. Han nærede stadig den største tillid til sin tidligere regeringschef J.B.S. Estrup – manden med de provisoriske finanslove, som stadig kom i privataudiens hos kongen en gang om måneden, med råd om at holde Venstre væk fra regeringsmagten.
Derfor overtalte prinsesse Marie den gamle konge til at kalde Axel Heide i privataudiens og lytte til en troværdig og tillidvækkende yngre Højre-mands uhildede mening.
Heide var en mand i centrum med kontakter både her og dèr. I erhvervslivet var han foruden bankdirektør medlem af bl.a. ØK’s bestyrelse, og som Cavling med på ’Annam’s jomkfrurejse til Østen. Politisk rakte hans forbindelser fra de røde socialdemokrater til det yderste Højre, og socialt oppe fra hoffet ned til fagforeningernes folk. Han var en af de tre såkaldte engle, der under storkonflikten i 1899 arbejdede i kulissen og fik afsluttet 100 dages ’borgerkrig’ på arbejdsmarkedet, og bragt Septemberforliget i stand – gennem det følgende trekvarte århundrede arbejdsmarkedets grundlov.
I den timelange audiens den 21. marts rådede Heide kongen til et systemskifte, og pegede på sin kollega i ØK’s bestyrelse (og dens næstformand), professor Deuntzer, som chef for et Venstre-ministerium. Udenfor ventede prinsesse Marie og kongens kabinetssekretær F. Rosenstand på at få Heides referat af samtalen og kongens reaktion. Heide tog derefter direkte til Deuntzer. Umiddelbart skete der ikke noget.
Onsdag den 3. april var der valg. Højres mandattal i Folketinget halveredes fra 16 til 8, mens Venstre gik frem til 76 og Socialdemokratiet til 14. Samme aften var Christian IX inviteret til middag hos prinsesse Marie og prins Valdemar i Det gule Palæ i Amaliegade. Til stede var også – professor Deuntzer. Bordplanen var lagt, så kongen og professoren sad over for hinanden. Næppe tilfældigt.
Middagens politiske højdepunkt var et kort replikskifte, her gengivet af den velinformerede Edvard Brandes:
»Over bordet spurgte den som bekendt fåmælte konge Deuntzer: »Er De Venstremand, hr. professor?« Den på hvad der påtænktes forberedte og ellers skudsikre Deuntzer forbløffedes over dette ret naturlige spørgsmål – dog vidste han jo nok, at kongen ikke elskede Venstre, og kun nødtvungen indlod sig på den overgang, der skulle formidles for ham gennem den gevandte professor, der derfor nøjedes med stammende at svare: »I nogen grad, Deres majestæt.«

Påvirkningen af kongen fortsattes. Mandag den 15. april søgte Højre-manden, overpræsidenten i København, V. Oldenburg, audiens. Her opfordrede han majestæten til at udnævne et Venstre-ministerium. Kongen modtog hans råd venligt, og sluttede audiensen med ordene: »Ja, nu får vi se, hvad der vil ske i løbet af sommeren.«
Oldenburg opfattede slutordene som et vink med en vognstang om, at et regeringsskifte ville ske i løbet af sommeren. Han lod straks sin opfattelse gå videre til kabinetssekretær Rosenstand, til Venstre-politikerne og til prins Valdemar, der reagerede spontant: »Det vat jo fortræffeligt gjort.«
Axel Heide blev også senere på foråret af kongen spurgt om sin bedømmelse af den politiske situation. Han forsikrede majestæten om sine Højre-synspunkter, men tilrådede fortsat et Venstre-ministerium. »Når Venstremændene bliver ministre, bliver de Højremænd,« sagde han beroligende.
Lørdag den 18. og onsdag den 22. maj 1901 var chefen for den smalle Højre-regering, Hannibal Sehested – nu med kun otte Højre-mandater i Folketinget – i audiens. Her meddelte kongen ham, at han ville udnævne et Venstre-ministerium.
Når han i juli vendte tilbage fra sit årlige kurophold i Tyskland, skulle Sehested indgive regeringens afsked. Sehested protesterede, men kongen havde truffet sit beslutning. Den skulle dog holdes hemmelig. Modvilligt accepeterede kongen, at regeringschefen underrettede sine ministerkolleger – og sin hustru.
Torsdag den 23. maj rejste han til Wiesbaden.

Mandag den 15. juli gik Christian IX under kanonsalut i land på Toldboden efter sit kurophold. Senere på dagen modtog han kabinetssekretær Rosenstand på Bernstorff Slot.
Samme aften er Rosenstand til middag hos den danske admiral i den siamesiske flåde – manden med det franske navn Andreas de Plessis de Richelieu – i dennes herskabelige lejlighed i Bredgade nr. 77. Også han er medlem af ØK’s bestyrelse og p.t. hjemme på besøg. Axel Heide er også middagsgæst, og over bordet drøftes den politiske situation. »Nu sker det snart,« siger Rosenstand til Heide. Og det gjorde det.
Næste dag er Sehested i audiens og får kongens opfordring til at gå af. Han accepterer, men fungerer videre. Beslutningen om ministeriets afgang holdes hemmelig. Senere tirsdag eftermiddag er kabinetssekretær Rosenstand igen hos kongen, og får besked på at opfordre Deuntzer til at danne regering.
Umiddelbart efter kører Rosenstand de to en halv kilometer ned ad den smukke Jægersborg allé til Deuntzers sommervilla ved Charlottenlund Strand tæt på den nyanlagte travbane – nu Skjoldhøj alle.
Samme aften er Axel Heide og Deuntzer hos etatsråd H.N. Andersen, der denne sommer bebor ’Villa Søfryd’ 400 meter længere oppe på vandsiden af Strandvejen. Her har Andersen telefon – i modsætning til ungkarlen Deuntzer. Fra Ordrup nr. 138 sender de tre ØK-herrer samme aften telegram til Venstres leder I.C. Christensen i Århus, med besked om straks at komme til København. De får intet svar, for Christensen er taget hjem til Stadil i Vestjylland.
Onsdag morgen den 17. juli tager Deuntzer sammen med Andersen ind på ØK’s kontor i Frihavnen. Herfra sender den designerede regeringschef sit andet telegram til Venstres leder – degnen fra He, som han nedladende blev kaldt. Samme formiddag tager Andersen kontakt med sin protegé Henrik Cavling på Politiken. Stjernereporteren skal på Andersens vegne gå til sin chefredaktør Viggo Hørup – uformel leder af det københavnske Venstre – og overbringe en invitation til et møde samme aften i ’Villa Søfryd’ om regeringssituationen.
Hørup er for klog til at gå med. Han afslår invitationen, kan ikke deltage uden først at tale med de andre Venstre-ledere, og de er ikke i byen. Desuden mener han ikke, at Deuntzer er den rette til at danne regering. Det bør overlades til den tidligere Venstre-leder grev Holstein-Ledreborg, selv om han er katolik. Den besked lader Cavling gå tilbage til Andersen.
Denne onsdag aften er Deuntzer og Andersen ved at give op på grund Hørups negative holdning, og det manglende svar fra I.C. Christensen i Jylland. Da indløber et telegram fra Stadil: Venstre-lederen er på vej til København.
Torsdag morgen mødes Deuntzer og I.C. Christensen i Charlottenlund. Herefter kontaktes nøglepersonerne i Venstres ledelse telegrafisk. Det er Christoffer Hage, Alberti, Ole Hansen og grev Holstein-Ledreborg, som accepterer at komme til møde i Rigsdagen fredag morgen kl. 9. Alle er på Deuntzers foreløbige ministerliste.
Den offentliggør Henrik Cavling i Politikens fredagsudgave efter aftale med Deuntzer og Hørup. Hensigten med artiklen er »at binde hoffet«, hvor der er optræk til »spektakel«, som det formuleres. Kilden er formentlig prinsesse Marie via H.N. Andersen, muligvis også kabinetssekretær Rosenstand.
På mødet mellem Venstre-lederne fredag morgen, afslår Holstein-Ledreborg – Hørups mand – at indtræde i Deuntzers regering, som han i øvrigt støtter. Christensen og Alberti er imod hans indtræden. Nu er dannelsen af en solidt funderet Venstre-regering i fare.
Med Holsteins afslag, Hørup som det københavnske Venstres førstemand, og det opinionsdannende Politiken holdt ude, ville en Deuntzer-regering være svag og næppe få en lang levetid.
Det indser flere i kulissen, blandt dem Deuntzers bagmænd m/k, og støtter i ØK-kredsen. Hurtigt underrettet om situationen går de i aktion samme fredag formiddag. Fra sin private telefon på Bernstorff Slot – Gentofte nr. 65 – ringer Prinsesse Marie til H.N. Andersen med én besked: »Gå til Hørup og bed ham hjælpe os.«
»Os«, siger hun udtrykkeligt – og afslørende. Det gør Andersen omgående. Han møder op hos Hørup på Politikens redaktion – »urolig og nedtrykt over Holsteins afslag og urolig for Hørups stilling«. Hørup lover at hjælpe. Kort efter får Hørup en ny gæst. Det er den designerede statsminister Deuntzer – i samme ærinde som Andersen.
Derefter tager Deuntzer for første gang under regeringsdannelsen til Bernstorff Slot for personligt at underrette kongen, og officielt acceptere opgaven.
Dermed er beslutningen reelt taget om et ministerium Deuntzer, og uden den respekterede Holstein-Ledreborg. De næste dages taktiske spil og intriger handler alene om personsammensætningen af den nye regering. Også her er ØK-kredsen synlig.
I en hastesitution lørdag eftermiddag finder Cavling med den journalistiske sporsans den eftersøgte Deuntzer for Hørup. Regeringsdanneren er hos Axel Heide i Privatbanken for at søge råd. Hørup skynder sig derhen. I bankrådssalen har han en samtale med Deuntzer, hvor han foreslår Edvard Brandes optaget i regeringen. Som forudset blokeres det af I.C. Christensen, men det baner vejen for Hørups indtræden. En ny Venstre-regering kan ikke undvære en repræsentant for partiets hovedstadsfløj omkring Politiken.
Søndag eftermiddag er ØK-kredsen igen synlig. Ved to-tiden ringer Heide til Andersen i ’Villa Søfryd’ for at sikre, at Deuntzer er hjemme i sin sommervilla kl. fire. Christoffer Hage er på vej til ham i Charlottenlund. Mandag og tirsdag falder personbrikkerne endeligt på plads. Hørup kommer med i sidste øjeblik. Ministeriet Deuntzer dannes officielt onsdag den 24. juli.
Dagen efter forklarede den politiske ræv I.C. Christensen, i et brev til sin partifælle, Folketingets formand Sofus Høgsbro, hvorfor Hørup kom med: »Han kunne blive farligere uden for ministeriet end i det.«

En ekstraparlamentarisk koalition af en hof-camarilla, og Højre-folk i ØK’s top, løste landets største politiske og forfatningsmæssige problem siden 1863-64. De udnyttede kongens formelle ret til frit at vælge sine ministre. Men reelt blev parlamentarismen indført ad ekstraparlamentarisk vej.
I situationen fra marts til Systemskiftet i juli 1901, fungerede samarbejdet mellem ØK-kredsen og hof-camarillaen – netværket – glimrende.
I afgørende situationer i de »besynderligste« juli-dage, trak medlemmerne i trådene ude i kulissen, med H.N. Andersen som en nøgleperson, og Henrik Cavling som deltager-observatør. De indså, at et politisk skifte var nødvendigt, og de bearbejdede systematisk nøglepersonen Christian IX.
De havde direkte adgang til kongen, og var bedre underrettet end de uforberedte Venstre-folk. De fandt frem til den enkeltperson, der som marionetten Deuntzer var acceptabel som regeringsleder for den konservative konge. Endelig sikrede de, at den nye regering blev så bredt sammensat af repræsentanter for det splittede Venstre, at den fik en rimelig chance for at overleve.
En paradoksal situation: En demokratisk baseret Venstre-regering, bragt til magten af en udemokratisk lille Højre-elite omkring Hoffet og ØK.
Men et varsel om det koncensus-Danmark, der skulle komme.

Litteratur:
*L. Rerup (udg.): »Aage Friis’ Samling vedrørende Systemskiftet 1901«. Kbh. 1970.

*Ole Lange: »Den hvide elefant. H.N. Andersens eventyr og ØK 1852-1914«. Kbh. 1986

*OleLange er forskningsprofessor, dr. phil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu