Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

23. juli 2001


Da guldbarrerne smeltede
19. JULI – I forbindelse med Anders Beyers interwiev i Information om Hitlers Wagner den 17. juli, må enhver musikelsker rykke komponisten Wagner til undsætning, på samme måde som Daniel Barenboim gjorde det sidste uge i Jerusalem.
Sagen er jo, at Barenboim ved den lejlighed forsvarede Wagners musik og mente, at den ikke var antisemitisk. Og det siger han med en jødisk baggrund, i Israel, hvor mange mennesker stadig bærer ar efter Anden Verdenskrig, og frygter en ny holocaust fra de arabiske lande. Og netop i dette perspektiv finder jeg det dybt forstemmende at se endnu en artikel, og så i Information, der handler om Hitlers Wagner, som om der ikke var andre end Hitler, der nogensinde havde haft et forhold til hans musik.
Jeg synes, Per Nørgård springer en del led over, når han går fra sine oplevelser med autoritære stater til Wagners musik. Som var alt andet end totalitær. Det Per Nørgård skriver om sin opera Siddhartha er tankevækkende, for Siddhartha er Wagners Parsifal, den troskyldige, der får åbnet øjnene for verdens lidelse og forvandler sig. Per Nørgård er dybt påvirket af Wagner som komponist, men han fremstiller faktisk sagen, som om Wagner er totalitær, og han, Per Nørgård gennemskuer det totalitære gennem sin Siddhartha.
Jeg tror, at Wagner er gået hen og blevet Guds lam blandt kunstnere og intellektuelle, alle vasker deres hænder og giver Wagners musik skylden for noget, som han aldrig kan leve op til. Hans musik var moderne, neurotisk, utopisk og kompleks, som Baudelaires digte var det.
Med al respekt for de to herrers generelle kompetencer indenfor den klassiske musiks område, synes det denne gang at være gået rent galt for dem. Det, de skriver i deres artikel, er ikke særlig oplysende, men det modsatte, det blander politik og kunst, Hitler og Wagner sammen i en pærevælling, hvor Wagner beskyldes for ting, der er en del af den moderne kunsts livsbetingelser, også i dag.

Henning Goldbæk
Rosengade 16 A
1309 København K

Tankeeksperiment
18. JULI – Lad os tænke os, at Microsoft aldrig havde eksisteret. Forestil Jer nu en science fiction roman hvori et sådant firma forekommer. Et firma hvis hovedprodukt er notorisk ustabilt og spidsfindigt. Et produkt, som koster en masse ekstra tid for andre firmaer, og driver folk til vanvid pga. de problemer der opstår. Problemer der kun forøges, når nye versioner kommer på gaden. Selvom der findes bedre alternativer og selv om der officielt er fri konkurrence, tjener dette firma abnormt mange penge. Direktøren er verdens rigeste mand.
10.000-kr spørgsmålet er så: Ville læserne tro på, at sådan noget kunne finde sted i den virkelige verden? Eller ville man afskrive romanen som et forskruet paranoidt tankespind?

Henrik Poulsen
Solbjerget 23 Birkerød

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu