Læsetid: 2 min.

LÆSERDEBAT

Debat
30. juli 2001


Flyt EU-topmøder fra Danmark
26. JULI – Danmark bør allerede nu afstå fra at lade EU-topmøder afholde i Danmark, når vi i andet halvår 2002 overtager EU-formandsskabet.
Topmøderne bør afholdes i Bruxelles for at undgå den merudgift på 100 mio. kr., som er nødvendig for at sætte dansk politi i stand til at imødegå voldelige demonstrationer. Vi bør også se på, at vi kan undgå omfattende ødelæggelser, som vi først så det i Gøteborg og senere i Genova.
De udtalelser, der fremsættes af de autonomes talsmænd, viser, at vi står over for en flok voldsromantikere, som ikke har fattet, hvad demokrati er. Hvis man er utilfreds med forhold i EU – og det er der god grund til – så er der alle muligheder for at vælge nogle politikere, man er enige med. I Danmark kan vi også sige fra ved folkeafstemningerne, sådan som vi gjorde det over for euro’en sidste år.
De autonome skader de mål, som de påstår, at de har. Det er umuligt at tro på, at de virkelig står for det, de selv hævder. Deres ærinde er at ødelægge demokratiet.
Bruxelles er langt bedre rustet til at imødegå voldelige demonstrationer. Politiet i Bruxelles har det nødvendige udstyr, og tvinges ikke ud i at lade sig slå halvt ihjel
af demonstranterne.

Mogens Camre
Medlem af Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti

Wagner, Hitler, Beyer og klichèerne
23. JULI – Anders Beyer skriver om Hitlers forhold til Wagner bl. a.: »Når Hitler i sine unge dage i Linz brugte sin sidste pfennig på at komme ind og høre Wagner, og lærte alle værkerne udenad, så viser det noget om musikkens magiske kraft og evne til at gå bag de bevidste handlinger og derigennem påvirke underbevidstheden. For Hitler har det således ikke været musikkens tidslige dimension, eller musik som proces, der har fascineret. Det har været temaer om undermennesker og herrefolk (i Ringen) og det har ikke mindst været selve lyden af et enormt orkester, der smælder messing ud i Wagner-tubaer, potent herrekorsang«, etc.
Angående det første: Viser det, at Hitlers begejstring for Wagner er abnormt større end andre unge menneskers, tyske, engelske, danske, etc. på den tid, og større end f. eks. Bruno Walters, Otto Klemperers eller Georg Soltis – alle uovertrufne Wagner-fortolkere (og alle jøder)?
Angående det andet: Hvoraf slutter Beyer, at det er netop de sidstnævnte elementer i Wagners musik, der fascinerede Hitler, og ikke de førstnævnte, mere subtile? Og bruger f. eks. Verdi, Meyerbeer eller andre ikke potente (uf!) herrekor (og bruger Wagner især herrekor?) og overvældende orkestertutti?
Den lille artikel er et fint eksempel på, at man ser, hvad man vil se. Det står skidt til med facts og saglighed, mens de vanemæssige klichèer stortrives.

Tom W. Petersen
A.D.Jørgensensvej 19, 1.th.
2000 Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her