Kronik

NGO’ismen kræver debat

Århundredets ny ideologi, NGO-ismen indeholder ikke alene demokratisk aktivisme, men også en håndsrækning til globaliseringskræfternes undergravning af en fast retsorden for miljø og arbejdstager-rettigheder
Debat
19. juli 2001

Økonomi & Politik
NGO’erne har været der hele tiden. Det nye er, at NGO-ismen er på vej til at blive århundredets nye ideologi. I USA, Europa og Danmark. En ideologi som baserer sig på, at NGO’erne, forklædt som godheds-industri, spiller sammen med de multionationale, som gerne vil være gode. Ved siden af denne ideologiske nyskabelse bør vi tage debatten om hele NGO-begrebet, fordi en lang række NGO’er i virkeligheden er regeringers eller partiers forklædte front-organisationer, der kan søge indflydelse på særligt fordelagtige vilkår.
De såkaldte NGO’er buldrer frem i antal og styrke. Møver sig ind alle steder. Forventer at blive hørt og taget alvorligt – og taget med på råd. Samtidig strækker mange af dem begge arme i vejret for at nå donorernes tegnebog. Forklædt som frivillige får de sympati og velvilje. Også penge. Men det er et vildnis med vildskud. Med folkelighed og forenings-aktivisme blandet med repræsentanter for forretningslivet, partier, regeringer eller – sig selv.
I disse dage diskuterer en FN-konference i New York en særlig indsats mod handelen med håndvåben. I oplægget til konferencen talte EU’s formandsskab for den størst mulige NGO-deltagelse.
De skal med til bords, alle sammen, er den officielle EU-politik. Og EU-kommissionen er i en række nylige dokumenter holdt op med at tale om arbejdsmarkedets parter. Det er blevet til NGO’erne eller civilsamfundet.
NGO’erne varetager specielle interesser. Special interests, siger de i USA, hvor lobbyisme, lobbyister har en særlig historie og en særlig udbredelse.
Financial Times indledte fredag den 13.juli en serie på fem artikler om NGO’erne. FT’s udgangspunkt er bekymringen hos nogle af de store NGO’er om at miste indflydelse i denne uge, når nogle af de voldsomme NGO’er demonstrerer ved G8-møderne i Genova. At blive slået i hartkorn med ballademagere, bekymrer nu nogle af de organisationer, der betragter sig som seriøse. De har til gengæld aldrig udtrykt deres bekymringer over NGO-brødrenes og godheds-industriens ideologiske forbrødring med de multinationale.
Det amerikanske tidsskrift Foreign Policy’s udgave juli/august 2001 har gjort et tema ud af det forhold, at »globaliseringen fremprovokerer en uhellig alliance mellem selskaber og aktivister«.
Danida har netop udsendt et »intentionspapir i forhold til udmøntningen af civilsamfunds-strategier for så vidt angår samarbejdet med danske NGO’er.«
Der er således en voldsom aktualitet omkring temaet. Det er tid til en alvorlig debat om en del af den politiske aktivisme, som måske er demokratisk engagement, men som også kan være klassisk kommercialisme. Og det er en debat, der meningsfyldt kan føres sideløbende med den debat om forholdet mellem den offentlige sektor og forenings-Danmark, som regeringen har inviteret til.
’Godheds-industrien’ er vist det navn, der er opfundet i Informations redaktions-lokaler, og godheds-industrien påkalder sig bestemt kravet om en kritisk gennemlysning.
Selv blev jeg tændt på temaet i julis første dage som deltager på World Economic Forums møderække i Salzburg. NGO’erne var jo med indenfor. I hvert fald nogle få udvalgte. Et par af dem var tydeligvis betalte klakører for enhver form for yderligere europæisk integration. Et par andre tydeligvis finansieret i startfasen af multimillardæren George Soros, der er en af dette Forums ledende kræfter, »committed to improving the state of the world«, som der stod på den lærredstaske, deltagerne bragte hjem fra Salzburg.

Er der nogle der tror på, at det store erhvervslivs mest magtfulde mennesker er forpligtet til at hjælpe den fattigste del af denne verden? Og rent faktisk gør det? Svaret er ja.
Eksempelvis stod bekræftelsen at læse i Kristeligt Dagblad lørdag den 14. juli 2001. Her skrev modtageren af Nobels fredspris, Jose Ramos Horta, Østtimor,om sit møde med George Soros og hans lige: »I år deltog jeg i det verdensøkonomiske forum i Davos i Schweiz, der fandt sted i den sidste uge i januar. Når jeg kiggede mig omkring, så jeg de rigeste og mest magtfulde mennesker i verden, og det gik op for mig, at jeg var den fattigste af dem alle.«
»Alligevel hverken så, hørte eller læste jeg om nogen indviklet sammensværgelse for de riges overtagelse af verdensherredømmet.«
»Hos alle, fra den moderne Robin Hood, George Soros, over Bill Gates til James Wolfensohn, direktør for Verdensbanken, hørte jeg oprigtig bekymring, og et ønske om at hjælpe de fattigste«.
Det er NGO’ernes rakkertjeneste for det helt store erhvervsliv, der er den første anledning til en bekymret efterspørgsel af en gennemlysning af de moderne NGO’ers rolle. George Soros havde således til Salzburg medbragt et par af de Balkan-NGO’er, han har skubbet i gang. Så vi ved, at han altid er klar til at hjælpe et par bosniske husmødre med hækling af grydelapper, mens der skabes netværk og legitimering af investerings-interessen.
Herhjemme har der netop været et interessant sammenstød mellem to NGO’er, Ibis og Nepenthes. Nepenthes har i de sidste tre år »kontrolleret Chiquitas banaproduktion i Costa Rica og Panama for FDB....«. (Nepenthes-formand Jacob Andersen i ZIGZAG, udgivet af u-landsorganisationen Ibis, juli 2001.) Ja, de to NGO’er skændes om, hvor godt den multinationale Chiquitas gør det for miljø og medarbejdere i Mellemamerika, og om Nepenthes til brug for FDB’s banansalg leverer for positive rapporter.
Det er også dele af de danske NGO’ers forbrødring med erhvervslivet, der er en god anledning til bekymring.
NGO’erne er der, og ifølge Foreign Policys gennemgang af ’Det NGO-industrielle kompleks’ er der grund til at spørge, om NGO’ernes industrielle tilnærmelser virkelig gavner miljø eller arbejdskraft, eller om de blot svækker de lokale regeringer. »En del observatører frygter endog, at certificeringsordninger, drevet frem af aktivister og selskaber, vil foregribe eller fortrænge staters og de internationale organisationers indsats for virksomhedernes ansvarlighed...« skriver FP.
NGO’erne er i denne sammenhæng ofte udgået fra amerikanske universiteter, og de er parat til – mod betaling – at udføre kontrol med miljø og arbejdstagervilkår, mens arbejdstager-rettigheder som defineret af FN-organisationen ILO bliver til en by i Rusland. NGO’erne interesserer sig for de selvbestaltede kodekser, ikke for at organisere lønmodtagerne, ikke på at kontrollere minimumslønninger.
Ifølge OECD er der 246 selvbestaltede adfærdskodekser i diverse større selskaber, ifølge The Global Reporting Initiative er der over 2.000 selskaber, som på frivillig basis rapporterer deres sociale, miljømæssige og økonomiske adfærd.

At virksomhederne tager et anderledes socialt ansvar er ikke temaet her. Det er fint nok, hvis det er ægte. Men det er NGO’ernes globale legitimering eller forsøg derpå, der rejser spørgsmålet om, hvem de er, hvor deres indtægter kommer fra – og på hvilke måder, de iøvrigt spiller sammen med dem, de siges at holde øje med. Foreign Policy er dybt bekymret, så det prøver jeg også at være.
NGO’ernes navn dækker Non Governmental Organisations. Intet kunne være mere vildledende. De er ikke alle organisationer. De er langtfra alle uafhængige af stater eller regeringsapparater, EU eller internationale organisationer. De bruger sommetider det progressive varemærke til at varetage strengt kommercielle interesser. Sommetider slikker de fødder på de personer, de påståes at være uafhængige af. Sommetider har de sugerøret nede i lommerne på de regeringer, de hævdes at være uafhængige af.
Sommetider er de blot forklædte embedsmænd eller parti-repræsentanter, sommetider projekt-ansatte med en velbetalt beskæftigelse, der ikke bør give særlig indflydelse på grund af den forvirrende NGO-kasket, der kaster et progressivt lys af sig.
Nogle af dem er i indbyrdes konkurrence. Så man skal tage deres udsagn med lidt større tvivl, end det endnu er kommet på mode.

Selvfølgelig besidder masser af NGO’er særlig sagkundskab, faglighed og engagement, der meget ofte kan bringe kvalitet og demokratisk livskraft ind i forskellige processer.
Men selvfølgelig er der grund til at sondre mellem de forskellige typer, og kigger man på FN’s hjemmesider over de registrerede NGO’er, så er der alt godt fra havet og en masse betalte bydrenge forklædt som folkelighed.
Foreign Policy gengiver et britisk rædselskabinet over en slang, der røber en ualmindelig kritisk tilgang til hele NGO-området.
BRINGO for Briefcace NGO, en NGO, der alene er den taske som bruges til at bære et hjemmeskrevet forslag frem.
GRINGO er Government Run and Initiated NGO, MONGO er My Own NGO, PANGO partiernes, og MANGO en mafialignende NGO med hvidvaskningsformål, en type som angiveligt skulle være dukket op i Østeuropa.
Og så tilbage til Foreningsdanmark.
Formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd Rasmus Hylleberg advarede forleden mod den situation, hvor der kun er »offentlige frivillige« tilbage i Danmark. Det sker, når det offentlige har målrettet tilskudskronerne efter de opgaver, man ikke selv kan løfte, og måske ad den vej giver foreningerne en tilskudsstyring frem for en medlemsstyring.
(Hylleberg: Frihedsbrev til Foreningsdanmark, Kristeligt Dagblads kronik den 4. juli 2001)

Skal eksempelvis de sociale NGO’er til at spille en anderledes rolle i det sociale Danmark under denne eller den næste regering, så er det helt nødvendigt at kigge både foreninger og NGO’er i kortene på en anderledes kritisk måde end hidtil.
Hvem er forening, hvem er forretning, hvem er frivillig og hvem er professionel, hvilke interesser bærer hvem frem og hvorfor? Spørgsmålet er ikke alene et spørgsmål om demokratisk legitimitet og gennemsigtighed, det er også et spørgsmål, om der bliver den tilstrækkelige indsigt med ’godhedsindustrien’ netop fordi man kunne tro, at det er mere godhed end industri.

*Poul Smidt, journalist, cand. jur. er studievært på DR2’s nyhedsprogram Deadline, og selv medlem af flere NGO’er (miljø-udviklingspolitik etc.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her