Læsetid: 2 min.

Overtrædelse

Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse
Debat
13. juli 2001

Tortur
Med åben mund så jeg TV 2 Nyhederne, hvor Israels nye ambassadør i Danmark, Carmi Gillon mener, at det nu igen er nødvendigt for Israel at bruge tortur i kampen mod terrorisme.
Artikel 5: »Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.«
Samtidig forsvarer han Israels nye aggressive strategi, som giver militæret lov til at henrette palæstinensere, der menes at planlægge terroraktioner mod Israel. Artikel 6: »Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.«
Artikel 7: ». Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.«
Artikel 8: »Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.« Artikel 10: »Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.«

At gøre sit bedste
Artikel 11 »Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.«
»Det, I kalder overlagte mord, går ud over terroristledere, der er på vej til at dræbe israelere. Jeg mener, at det er vores pligt at gøre vores bedste for at bekæmpe terrorister fra de islamiske fundamentalister, som er imod fredsprocessen og vil anvende terror mod civile for at få den standset,« siger Carmi Gillon i et interview med korrespondent Lasse Ellegaard for TV 2
Nyhederne.
Hr. Gillon, Israel vil, ved at genindføre tortur og henrettelser, bygget på militærets ’mening’, overtræde adskillige af artiklerne i FN’s menneskerettigheds konvention. Disse artikler blev proklameret af FN’s plenarforsamling bl.a. fordi »...tilsidesættelse af og foragt for menneskerettighederne har ført til barbariske handlinger, der har oprørt menneskehedens samvittighed, og da skabelsen af en verden, hvor menneskene nyder tale- og trosfrihed og frihed for frygt og nød, er blevet forkyndt som folkenes højeste mål.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her