Litteratur
I anledning af genudgivelsen af Henrik Bjelkes hovedværk fra 1974, den store roman Saturn, vil Sommerens litteraturradio, i en samtale mellem ph.d.-stipendiat Jimmi Michelsen og Michael Nielsen fortælle om bogen og dens forfatter, (DR P1, den 24. juli).
Som oplæg til begivenheden bragte julinummeret af Emil, måndesmagasinet fra DR, en stort opsat artikel (den 29. juni), af Jimmi Michelsen.
Desværre er præsentationen skæmmet af falsk mytedannelse omkring værkets første udgave og modtagelsen af det. Overskriften er »Sagen om Saturn«, næsten som om der havde været en affære omkring bogen. Det bringer præsentationen ud af proportion, og artiklen kolporterer da også løse rygter og formodninger, der nærmer sig til historieforfalskning.
De blev vistnok i sin tid kogt sammen i Ekstra Bladets sorte gryde.
Debatten rasede (ikke)
Bjelkes roman omtales som »groft overset«, og Jimmi Michelsen håber at genudgivelsen finder sted i en venligere atmosfære, for, som det hedder: »...da den i sin tid udkom rasede debatten i flere måneder med frådende beskyldninger... .«
Det grove er imidlertid her, at Michelsen fokuserer noget efemert, og giver et forkert billede af romanens modtagelse og anseelse gennem nu et kvart århundrede.
For at tale om debat må man kunne pege på mindst to aktører, i reglen flere. Men under det halløj, der opstod omkring Saturn, da bogen udkom på Arena, efter at Gyldendal havde afvist manuskriptet, var det faktisk kun Bjelke alene, der offentligt luftede sin vrede og ville provokere debat, ved at rette en masse beskyldninger mod sagesløse personer, som han påstod havde haft indflydelse på Gyldendals holdning. Det gjorde han netop i Ekstra Bladet.
Disse personer var (tilfældigvis?) identiske med forfattere, som Ekstra Bladet i en langvarig samtidig hetz kaldte »den litterære junta«.
Bladet beskyldte et tilfældigt udpluk af danske forfattere for intriger, pamperi, magtmisbrug, nepotisme, klinkevæsen og vilkårlig tilegnelse af offentlige midler etc.
Henrik Bjelkes indlæg af forurettelse over behandlingen af Saturn tog især sigte mod forfattere, som han i sine anfald af forfølgelsesvanvid regnede med var sammensvorne i juntaen. Det var lige vand på Ekstra Bladets mølle.
Bjelke lod sig bruge i bladets kampagne, som jo viste sig at bero på urigtige oplysninger, løgnagtige postulater og grove injurier, hvilket siden kom for en dag i byretten.
Overfladisk
Jeg ved selvfølgelig ikke noget om årsagen til Gyldendals afvisning af Henrik Bjelkes bemærkelsesværdige roman, da jeg aldrig har haft indblik i dets afgørelser. Men at forlagets manglende interesse skulle bero på fundamentale uenigheder i tidens litterære diskussioner, som at Saturn skulle komme på tværs af Gyldendals litteraturopfattelse og udgivelsespraksis, sådan som Jimmi Michelsen lader sig forlyde med er uden hold i virkeligheden. Det behøver man kun at kaste et blik på de års bogkataloger for at konstatere.
At tage gulnede Ekstra Blads-artikler og sladder for gode varer som kildemateriale til indblik i den tids litterære klima er mildt sagt overfladisk.
Iøvrigt er det også et besynderligt modernismebegreb, der fremføres i anledning af genudgivelsen af Saturn. At periodens modernisme som Bjelke jo selv er et markant udtryk for skulle bestå af en stort set ensartet samling gravalvorlige kulturradikale, der oven i købet betonede opbyggelighed og moralisme i digtningen, i modsætning til Bjelke, giver et helt forkert billede. Periodens modernister, der udkom på flere forlag, ikke mindst Gyldendal, var en håndfuld dynamiske enspændere.
Det er glædeligt at man nu har genudgivet Saturn. Men det er ved siden af, når enkelte yngre litterater har tilbøjelighed til at opfinde forbigåelser, der ikke har fundet sted og slå sig op på at opdage kvaliteter som aldrig har været overset. Der findes andre tilfælde, hvor en rehabilitering kunne være påkrævet.
Absolut ikke overset
Hvad Henrik Bjelkes forfatterskab angår og da ikke mindst Saturn, så hører det ikke til dem. Poul Vad præsenterede romanen som et stofrigt dansk bidrag til en stor moderne skrivetradition. Samme år som bogen udkom, i 1974, skrev Torben Brostrøm indgående om den i sin bog 10 års kritik og siden i Modernismen før og nu, samt i Gads store litteraturhistorie.
Asger Schnack karakteriserer Bjelke i Portræt, 1981. Klaus Rifbjerg skrev forord til en af bøgerne i 1982. Danmarks Radio har fulgt og ladet læse op af forfatterskabet siden debutnovellerne Første person ental, og hele forfatterskabet er bredt introduceret med Saturn som hovedemne over 12 spalter i 80 moderne danske digtere, 1988.
Ingen har lagt hindringer i vejen for Henrik Bjelkes ry. Saturn blev aldrig overset. Der var ingen »sag« - og ingen debat, der jo fordrer dialog.
