Læsetid: 3 min.

Den professionelle bekymringsindustri

Det handler om magt og jobskabelse, når eksperterne vil overtage forældreskabet
7. juli 2001

Børn
»Man kan sige, at det er ærgerligt, at et samfund som det danske er nødt til at ansætte professionelle revsere til at korrigere noget så grundlæggende som synet på børns rettigheder. Men nødvendigt er det, og så må de forskrækkede voksne finde sig i, at der er nogle, der bliver ved med at råbe: Børnene kommer, børnene kommer…«, skriver Jens Nielsen i sin lidet overraskende socialpornografiske leder den 30. juni, i anledning af at børnerådets forkvinde, Jytte Juul Jensen, har taget konsekvensen af, at hun ikke kan deltage i det professionelle bekymringsorgie, og derfor har taget sit gode tøj.

Bekymringsindustri
Der er sikkert en hel del højtuddannede akademikere, som ikke er enige i ærgrelsen, men nok konklusionen. Hvor fanden skulle de ellers få job, hvis ikke i den professionelle bekymringsindustri, som kaster så godt af sig i råd, nævn, radioprogrammer, tv, avisklummer osv., og hvor man desuden er så behageligt fri for at skulle omgås dem, det hele handler om – børnene. For slet ikke at snakke om den gode undskyldning for heller ikke at spilde for megen tid på sine egne af slagsen.
Ikke, at der ikke er grund til bekymring – for de børn som altid har bekymring behov. Dem, der er børn af forældre, som aldrig selv er blevet voksne, hvad enten det nu skyldes massive omsorgssvigt (i socialklasse 5) eller almindelig narcissisme (i socialklasse 1 & 2). Men som daglig besøgende i adskillige børns vekslende institutioner, kan jeg kun bekræfte Jytte Juuls indtryk af, at de allerfleste forældre er omsorgsfulde, ansvarlige, bevidste og – kompetente.
Hvis jeg skal sammenligne med min egen barndom, så kunne de fleste nutidige danske forældre uden besvær gå ind i rollen som kvalificerede børnepsykologer og udkonkurrere datidens store børnelæger.
Og de ville til enhver tid være bedre forældre for deres egne børn, end f.eks. Svend Heinild var.

Professionelt ansvar
Der, hvor det virkelig halter er ikke blandt forældrene, men blandt dem, som har det professionelle ansvar for truede børn. Og nu snakker jeg ikke om den monumentale berøringsangst over for etniske børn, som præger den pæne middelklasse.
Næh, jeg taler om ganske almindelige pædagoger, skolelærere og socialrådgiveres ganske almindelige ansvarsforflygtelse, dovenskab og generelle kvindelige konfrontations- og konfliktangst, deres manglende arbejdsetik og ulyst til at lade manden derhjemme hente børnene, eller tage sig af aftensmaden, så de kan passe deres arbejde, når det er nødvendigt.
For kendere af området kommer det ikke som en overraskelse, at der tvangsfjernes alt for få børn (og ofte de forkerte), at der er generel mangel på kvalificerede plejeforældre og anbringelsessteder, at der har udviklet sig et uoverskueligt og uhyre kostbart privat marked på området, som er af mildt sagt svingende kvalitet, at kommunerne hverken overholder deres visitations- eller tilsynspligt, at der ikke bliver lavet handlingsplaner, at både børn og forældre og plejeforældre skifter sagsbehandler, som vi andre skifter underbukser (hver dag!), og at alle tørrer ansvaret af på hinanden.

Børn i hundegården
Der findes faktisk eksempler på, at små børn i dagens Danmark bliver låst inde, lukket ud i hundegården eller svinestien, ikke har noget sprog som fem-årige, flygter skrigende ved synet af enhver voksen, går på tæerne af angst for at få jordforbindelse – uden at sundhedsplejersken, børnehaven og de kommunale sagsbehandlere har lagt mærke til noget særligt! Hvis blot disse frontsoldater i vort børneberedskab gjorde deres arbejde – og gerne blev belønnet fyrsteligt for det, ville der ikke være brug for Børnerådet eller alle de andre jobskabelsesordninger og magtbastioner for de arrogante 68’ere og deres efterkommere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu