Læsetid: 2 min.

Ikke se, ikke...

Når det nu er så berigende med en ordentlig dosis middelalder, hvorfor er de statistiske fremskrivninger så så kontroversielle?
Debat
26. juli 2001

Statistik
Jørgen Staun må enten være meget ung eller lide af selektivt hukommelsestab. Under alle omstændigheder er han en doven journalist, der ikke engang gider gå i eget arkiv.
Når nu de indre alarmklokker ikke lød, så kunne han nemlig uden større besvær have fundet ud af, at der har vi været før, med samme berøringsangst, samme argumenter om, at sandheden er for barsk, så derfor vil vi hverken se den, høre den eller tale om den.
Jeg tænker naturligvis på lederen fredag om Danmarks Statistiks fremskrivning af antallet af stærkt kulturfremmede grupper af indvandrere og flygtninge om 100 år, og den forudgående målrettede anstrengelse for at diskreditere den.
Som bekendt er det aldrig svært at finde en ’ekspert’ med de politisk korrekte holdninger, ligesom det ikke kræver den helt store kreativitet at finde tre politiske ordførere, som bakker op, hvis man kun spørger dem, der er enige i forvejen. Dèr ligger problemet ikke. Det består snarere i, at sådan noget kan passere under betegnelsen journalistik på Danmarks Journalisthøjskole og Informations redaktion. I det almindelige liv hedder det stadig propaganda.

Statistik og sandhed
Jeg skal være den sidste til at ophæve statistik til videnskabelig sandhed. Det er heller ikke pointen her, hvor det interessante er, hvordan statistik bruges eller misbruges afhængig af, om den nu lige passer ind i ens verdensbillede eller ej.
Alene i Informations arkiv vil J.S. kunne finde talløse eksempler på statistikker, som er blevet slugt råt, fordi de understøttede journalistens f.eks. køns- eller indvandrerpolitiske holdninger. Og lige så mange eksempler på statistikker, som er blevet heglet igennem, fordi de ikke gjorde det.
Men nøjes han nu med indvandrerstatistikkerne, vil han opdage, at de alle sammen er blevet mødt med den samme blanding af pseudovidenskabeligt flueknepperi og det gennemført sygelige argument, at folket ikke kan tåle at høre sandheden, fordi den kan »misbruges politisk«.

Virkeligheden er værre
Sandheden er, når man kigger statistikkerne og fremskrivningerne igennem, at virkeligheden altid har vist sig at være værre. Tag f.eks. prognoserne om koncentrationen af indvandrere i bestemte kommuner (ghettoisering), forudsigelserne af massive koncentrationer af indvandrere på bestemte skoler, antaller af muslimske borgere etc.etc.
Jørgen Staun kan helt elementært heller ikke læse, for så ville han vide, at der er taget højde for hans 7. generationsindvending. Der er kun regnet med efterkommere af indvandrere, som ikke er danske statsborgere.
Det kan nu også være lige meget, for der er ikke meget, som tyder på, at de muslinske indvandrere glider ind i det danske samfund efter nogle generationer. Når det drejer sig om f.eks. tyrkere og pakistanere, er det stadig sådan, at over 90% henter ægtefælle i hjemlandet efter fætter-kusine systemet, hvorefter integrationen og kultursammenstødet kan begynde forfra. Det samme bliver formodentlig tilfældet med somalierne.
I øvrigt kan man jo stille det drilske spørgsmål: Hvis det nu er så berigende med denne invasion af ren feudal middelalder i det moderne individ og frihedsorienterede danske samfund, hvorfor er det så så farligt at sige, at der kommer rigtig mange? Det må da snarere vække jublende ekstase, at det lille skilt i pladeforretningen GUF på Nørrebrogade, hvor der står »Tyveri straffes efter islamisk lov«, ikke mere skal opfattes som en smagløs joke, men snarere som en tør konstatering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her