Læsetid: 3 min.

Socialdemokratisk selvmål

Universiteterne bør ikke styres som sæbefabrikker Universiteter
6. juli 2001

Lise Hækkerup undrer sig den 3. juli over den debat, der er fulgt i kølvandet på Socialdemokratiets debatoplæg om universitetspolitik.
Nu kan det jo forekomme lidt mærkeligt, at et folketingsmedlem undrer sig over, at der er debat efter udsendelse af et debatoplæg. Et debatoplæg, der indeholder en række gode overvejelser omkring universiteter, og behovet for øget forskningsfinansiering, men også indeholder overvejelser over ændringer af universiteternes styre, så det kommer til at ligne et bestyrelses- og direktørstyre fra traditionelle private industrivirksomheder.
Denne traditionalisering har universiteterne en række indvendinger imod. Vi tror ganske enkelt ikke på denne patentmedicin, som angivelig – efter Lise Hækkerups – mening skulle løse en lang række problemer på universiteterne.
En række problemer som Lise Hækkerup serverer i en usmagelig marinade af fordomme, myter, misforståede informationer og halve sandheder. Der er ingen som helst argumenter for, at patentmedicinen skulle virke

Anderledes og bedre
Det er ganske klart, at der er ting, der kan gøres bedre på de danske universiteter. Det er ligeså klart, at der er ting, der bliver gjort anderledes og bedre nu, end for bare ganske få år siden. Lise Hækkerup burde følge lidt bedre med, så ville Lise Hækkerup kende til de mange initiativer til tættere samarbejde med omverdenen, initiativer til mindskelse af frafaldet, og initiativer, der styrker den langsigtede planlægning, selv med usikre finanslovsbetingelser.
Lise Hækkerup peger i sin iver på, at det er udmærket at afskaffe en del af studenterdemokratiet fordi det kun er en begrænset del af de studerende, der stemmer ved konsistorievalgene. Dette må da kaldes et selvmål, Lise Hækkerup er formentlig udmærket klar over, at det er en del af vilkåret for al demokrati, at hvis der er rimelig konsensus, er stemmedeltagelsen lav.
Det er vist heller ikke mange vælgere, der er med til at bestemme, hvem der opstilles til folketingsvalgene. Der er andre selvmål i Lise Hækkerups indlæg, f.eks. har CO Metal og Dansk Industri netop afholdt en udmærket konference, Fra Forskning til Faktura, hvor universiteterne medvirkede. Det tyder da på et vist samarbejde, men lad det nu ligge.
Jeg vil i stedet anføre nogle begrundelser for at opretholde og udvikle den medarbejder- og studenterindflydelse, der er ved universiteterne. En ledelsesform, der i mange andre sammenhænge vil blive betegnet som moderne virksomhedsledelse med selvstyrende grupper.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at universiteterne uddanner fremtidens ledere. Det er og bør være en vigtig del af disse lederes uddannelse, at den sker et sted, hvor beslutninger træffes sammen med dem, som beslutningerne vedrører. Dette forhold har en væsentlig betydning for de fremtidige lederes ledelsesstil.
Det kollegiale styre og studenterindflydelsen er en vigtig konkurrenceparameter, når universiteterne skal tiltrække dygtige forskere og dygtige, opvakte unge studerende. Disse lægger vægt på selv at være med til at sætte dagsordenen, og på at have indflydelse på egne studier og egen arbejdstilrettelæggelse.
Her kan universiteterne konkurrere om de bedste hoveder. Vi kan derimod ikke konkurrere på løn og arbejdstid. Analyseinstitut for Forskning har i en netop publiceret undersøgelse dokumenteret dette.

Travle erhvervsfolk
Man må spørge sig selv, hvorfor bestyrelser bestående af erhvervsfolk og embedsmænd med arbejde andetsteds skulle være bedre til at lede et universitet end et konsistorium, der er sammensat af et par eksterne repræsentanter, samt repræsentanter for universitetets ansatte og studerende, som ved, hvad et universitet er. Det er også nødvendigt at konstatere, at man i forskellige bestyrelser inden for videnssektoren oplever travle erhvervsfolk, der ikke har haft den nødvendige tid til mødeforberedelse. Det finder jeg bekymrende, da såvel inspirationsmuligheder som kontrol herved forsvinder.

Fastholder højt niveau
De danske universiteter stilles løbende over for nye og store udfordringer. Vi omstiller, så vi kan håndtere disse udfordringer samtidig med, at vi fastholder et højt videnskabeligt og fagligt niveau.
De eksisterende fleksible ledelsessystemer har vist, at de kan håndtere denne omstillingsproces, og ledelsesformen har udviklet sig forskelligt på landets 11 universiteter.
Det centrale er, at universitetssystemet er tilpasset det, der skal ledes. Der er formentlig ingen, der forestiller sig, at Mikroelektronikcenteret ved DTU skal ledes på samme måde som det teologiske fakultet ved Aarhus Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu