Læsetid: 2 min.

Stemmeret til alle

En million mennesker i den erhvervsaktive alder er afhængige af offentlige ydelser
24. juli 2001

Grundloven
»Det bestemmes ved lov, i hvilket omfang straf og understøttelse, der i lovgivningen betragtes som fattighjælp, medfører tab af valgret.« Så antidemokratisk lyder grundlovens § 29. Folketinget kan afgøre, om det vil tage stemmeretten til folketingsvalg fra en million danskere!
Vi elsker forestillingen om det danske demokrati. Med til forestillingen hører, at alle har stemmeret til Folketinget. En mand en stemme siger vi, og grundlovens § 29 indledes derfor med de højstemte ord »Valgret til folketinget har enhver...«. Men dette ’enhver’ indsnævres allerede i samme sætning. Man skal således have dansk statsborgerskab, fast bopæl, en vis alder og ikke være umyndiggjort.
Derefter følger bestemmelsen om, at Folketinget kan tage stemmeretten fra udvalgte grupper. Grundloven giver mulighed for at tage valgretten fra straffede mennesker.

Trussel om ekstrastraf
Det er op til Folketinget at afgøre om bestemmelsen vedrører mennesker der netop er blevet dømt, mennesker der afsoner deres straf, eller mennesker der har afsonet deres straf. Det er en trussel om ekstrastraf. Den er ikke nævnt i straffeloven, og den er ikke afsagt af nogen dommer. Grundlovsbestemmelsen strider mod retstatens princip om at domme skal afsiges af uafhængige domstole.
Hvis Folketinget gør brug af sin grundlovssikrede ret og fratager straffede deres stemmeret, så vil de blive yderlige marginaliseret.
Grundloven giver tilsvarende mulighed for at tage valgretten fra mennesker på understøttelse. Det er helt op til Folketinget at afgøre, hvilken understøttelse der er fattighjælp, og om modtagerne skal miste valgretten. Grundloven begrænser altså ikke valgretten for dem der forsørges af det offentlige, men overlader det til et folketingsflertal at bestemme om det skal ske.
; man kan sige at de lever af fattighjælp. Sådan er vores samfund. De lever af dagpenge, kontanthjælp, uddannelsesstøtte, revaliderings- eller orlovsydelse, sygedagpenge, barselspenge, efterløn eller førtidspension.
Når man har fulgt, hvordan reglerne på det sociale område er blevet strammet, så kan man frygte hvad Folketinget kunne vedtage, hvis disse mange arbejdsløse og bistandsklienter organiserede sig politisk slagkraftigt.

Hæslig lov
Mange jurister, politikere og meningsdannere vil bedyre, at Folketinget ikke ville kunne finde på at begrænse valgretten. Fint nok! Lad os så få fjernet den bestemmelse. Men indtil det sker, er det vigtigt at minde om, at i 1942 fik Venstre gennemtrumfet, at man mistede valgretten når man modtog en bestemt socialhjælp. Dengang var grund-lovshjemlen antidemokratisk – og den blev bevaret da vi fik vores grundlov i 1953. Først i 1961 ophævede Folketinget den hæslige ’Lov om fortabelse af valgretten’. En lignende lov kan derfor vedtages, hvis Folketinget synes det er nødvendigt.
Grundlovsbestemmelsen er en hån mod de mennesker, der umiddelbart trues. Og den er en hån mod alle: At vi skal leve med en grundlov, der så utvetydigt tilsidesætter menneskerettighederne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu