Det virtuelle rum
I disse hæsblæsende IT- og Internet-tider er der beklageligvis en bred tendens til at betragte håndværket som gammeldags, utidssvarende og lavproduktivt. Det er betegnende, at regeringen kan gå bagover af begejstring over en vision om at gøre Danmark til IT-verdensmester, mens f.eks. byggehåndværket må stå model til bredsider af kritik for at være dyrt og ineffektivt.
Håndværket og de ægte håndværksmæssige kvaliteter fortjener ikke at blive afskrevet over en bred bank, blot fordi den pågående informationsteknologiske revolution buldrer afsted. Tværtimod, der er meget, der taler for, at håndværket besidder nogle værdifulde egenskaber, som den virtuelle virkelighed slet ikke kan hamle op med. Hvis de tabes, risikerer vi derfor alle at blive fattigere i substantiel forstand, og så er det en ringe trøst, at det muligvis kan være svært at spore tabet i de nationaløkonomiske statistikker.
Hvad jeg ønsker, er derfor at slå et slag for brugen af begrebet om ægte håndværksmæssig kvalitet som en ledestjerne, en udviklingsfremmende vision for såvel producenter som forbrugere, der finder sammen om en fælles længsel efter kvalitet, og om at arbejde for at opfylde den. Begrebet er bredt og mangesidigt, javist, men det er netop en del af det fascinerende, thi som sådan kan det måske etablere sig som en slags tværgående filosofisk portal, der kan give et fælles springbræt til kvalitetsambitioner inden for mange forskellige fag og håndværk.
Jeg ser en vision om kvalitet placeret helt oppe i frontlinjen i tidens store opgør om, hvordan vi skal leve i fremtidens computeriserede high-tech cyperverden. Netværkssamfundet medfører en enorm opblomstring i interessen for form, overflader, billeder, virtuelle gengivelser. De mest udknaldede visionære IT-profeter forestiller sig endda, at selve begrebet menneske vil gå i opløsning og blive afløst af en sofistikeret blanding af netværksteknologi, informationsbehandling og genetik (se for et nyligt tankevækkende eksempel Information, mandag 31. januar 2000, hvor der er et interview med en komplet udsyret nørd, som ikke desto mindre er ansat på en fremtrædende post i det lidet nørdede firma British Telecom).
Heroverfor vil en kvalitetsvision fastholde, at der er noget som hedder materiel substans, som er vigtigere end form og overflade. Ved at udbygge kvalitetsbegrebet med begrebet håndværksmæssig, sætter vi trumf på dette anti-cyper budskab ved at forankre kvalitet i en håndværksmæssig faglighed, dvs. en kunnen, som bæres af levende mennesker.
Ægte håndværksmæssig kvalitet er på den måde levende menneskelig virkelighed hele vejen igennem. Blandt producenter er det levende håndværk, der puster nye kvaliteter i materialerne, blandt kunderne er det at købe kvalitet en måde at komme i kontakt med den arbejdsmæssige virkelighed, der ligger bag det enkelte produkt.
Med tilføjelsen ægte, fastholdes en idé om, at alt ikke flyder, blot fordi vi har fået netværk over det hele, der er stadig forskel på skidt og kanel, og levende mennesker vil forhåbentlig også fremover søge, finde og begejstres over denne forskel.
Tænk på noget så simpelt som en reol. Man kan købe en til ingen penge i et af de store møbelhuse, der specialiserer sig i billige saml-selv møbler. Så er der alle muligheder for at materialerne vil være underlødige, designet i heldigste fald ligegyldigt, det hele præget af, at det er sprøjtet ud gennem en computerstyret maskingade i en tilfældig fabrikshal, hvis navn og placering man aldrig interesserer sig en døjt for.
Hvis man i stedet tager ud til en af de tilbageværende danske møbelproducenter, hvor snedkerhåndværket stadig holdes i hævd, så kan man i stedet købe en overvejende håndlavet sag i massivt træ. Skufferne vil være sinket sammen, overfladen pudset op til en finish, der er så lækker, at det i sig selv er en sanselig nydelse at lade hånden glide henover reolen, designet diskret elegant takket være en af Danmarks talrige talentfulde møbelarkitekter.
Det vil koste nogle flere penge, måske endda væsentlig flere penge, til gengæld vil levetiden være langt længere, så meget længere at det ud fra en samlet økonomisk betragtning bliver dyrere at vælge den billige løsning, der bliver kasseret i løbet af få år. Den afgørende forskel er imidlertid, at man ikke blot har købt en løsning på sit opbevaringsproblem: Man har samtidig fået et produkt ind i sit hjem, der spreder daglig glæde, man har handlet med en bestemt fabrik, med nogle folk med navn, ansigt og geografisk rod.
Kvalitet står i modsætning til kvantitet. En vision om kvalitet er derfor også et opgør med en ulyksaligt kvantitetsfikseret kultur. Til kamp for mere end billige varer, til kamp for gode varer, varer med historie, måske ligefrem med mening. Til kamp for en økonomi, hvor der fokuseres på andet end prisen, nemlig på indholdet. Erhvervsøkonomisk set er der megen snak om, at fremtidens økonomi ikke længere er en informations-økonomi, men at vi allerede er på vej ind i en slags eventyr-alder, hvor det bliver afgørende for den succesfulde markedsføring af et produkt, at det ikke blot er et produkt, men at det også indeholder en god historie. Her har den ægte håndværksmæssige kvalitet masser at byde på, den slags produkter er jo netop karakteriseret ved, at de er dybt forankret i en levende historie og en kultur.
Den slags virksomheder er ikke blot økonomiske enheder, de er i lige så høj grad inkarnationer af indehaverens begejstring og professionelle ambitioner. Den snedkermester, der leverer reoler af den slags, vi talte om ovenfor, er ikke blot optaget af at skaffe sig et udkomme: Han er først og fremmest stolt af de møbler, han kan levere. Han har en holdning til sit fag og sin produktion, som man som kunde skaffer sig lod og del i ved at handle med ham.
Virksomheder baseret på ægte håndværk flyder på den måde over med inspirerende historier, som er langt mere spændende end reklameindustriens artefakter, der sprøjter ud fra åndløse cypervirksomheder, hvis sjæl ikke består af andet end markedsføring og logistik.
Den ægte kvalitet er stedbunden og dermed et beroligende alternativ til internettets altomsvævende stedløshed.
Det håndværksmæssige er intimt forbundet med ideen om det menneskelige arbejde, dermed tilbyder det at arbejde med kvalitet, også en mulighed for at arbejdspladserne vil få den kvalitet, at de kan blive dybt menneskeligt tilfredsstillende. En sammenhæng som kan drives helt ud i det filosofiske ved anvendelse af praxis-begrebet som ontologisk nøglebegreb.Den ægte håndværksmæssige kvalitet er således et opgør med de reklamebaserede illusionsnumre, som en stor del af tidens mærkevarer forsøger at klare sig med. Et samfund der bliver rigere og rigere, får i udgangspunktet bedre og bedre muligheder for at købe og på anden måde skaffe sig mere og mere kvalitet. De mange udbydere af kostbare mærkevarer, der kappes om forbrugernes gunst, forsøger at lukrere på denne stigende rigdom, men, som vi har set, er mærkevarebegrebet på ingen måde en garanti for kvalitet.
Desuden er sammenhængen ikke automatisk: Der er en nærliggende risiko for, at rigdommen blot formøbles i stærkt stigende mængder af ragelse. En modgående bevægelse kræver kulturel og politisk mobilisering, en mobilisering som vil kræve nogle ledestjerner for at komme i gang og finde vej.
Mit håb er, at ægte håndværksmæssig kvalitet som tværgående ambition kunne blive sådan en ledestjerne. Måske kunne vi ligefrem drive det dertil, at kvalitet i mangfoldige former kunne blive veje til at give rigdommen mening, en åndelig overbygning på tingsophobningen.
Håndværksmæssig kvalitet står altså i modsætning til overdreven industrialisering. Men man bør anerkende industrialiseringens mange gavnlige, ja ligefrem essentielle fordele, der er ikke tale om et enten-eller, men om et kvalitativt opgør med skadelig industrialisering.Desuden er der tale om kvalificering af industrialiseringen. Industrialisering kan være effektiv, men åndløs, men hvis den blandes hensigtsmæssigt med ægte håndværk, kan resultatet blive forrygende: Høj håndværksmæssig kvalitet til attraktive og fremkommelige priser.
Parolen bør overalt være denne: Nye og mere innovative hybrider af avanceret teknologi, netværksudnyttelse, videnskabelig viden, verdensklasselogistik og ægte håndværksmæssig kvalitet i forening. Jeg er overbevist om, at den kunne blive en fremtidig vinderstrategi måske ikke målt alene i resultater på de gammeldags regnskabers bundlinier, men i hvert fald målt med en kvalitativ målestok, der fokuserer på menneskelig livskvalitet som vigtigste mål.
*Bjarne Bonné er cand.scient. soc i erhvervsøkonomi og udviklingsstudier, ansat som chefkonsulent i Håndværksrådet
