Læsetid: 3 min.

Censur må afvises

Lad os få Dansk Folkepartis holdninger lagt frit på bordet – de viser, at partiet kun tænker i had, ikke politik
Debat
24. august 2001

Indvandrere
I sit angreb på ytringsfriheden og egne landsmænd benytter Christian Svanes Kolding lejligheden til at gøre en vældig reklame for Dansk Folkeparti og skaffe stemmer til partiet.
I sit indlæg den 22. august besværer Kolding sig over, at Jyllands-Posten overhovedet har bragt Dansk Folkepartis afskyelige annonce. Jeg må forstå Kolding således, at han mener, at Jyllands-Posten skal udøve censur.
Det er et interessant standpunkt, som svarer helt til, hvad internationale overvågningscentre fra tid til anden giver udtryk for. I menneskerettighedernes hellige navn skal ytringsfriheden erstattes af censur.
Farlig udvikling
Det er en meget farlig udvikling, som menneskerettigshedsdomstolen faktisk helt klart har udtalt sig om, da man afsagde dom i den såkaldte grønjakkesag. Men desværre er det jo blevet således, at menneskerettighederne misbruges til at legitimere egne politiske standpunkter i stedet for at værne friheden.
Når Kolding nu beskylder danskerne for apartheid og nazisme og had er han sikker på en ting. De, der overhovedet hælder til Pia Kjærsgaards ikke-udlændingepolitik, vil føle sig angrebet i den grad, at de vil føle, at de kun har et sted at gå hen. Til Dansk Folkeparti.
Det er en pest – for nu at bruge Koldings eget ord – at danskere som Kolding når han møder standpunkter han ikke kan fordrage, kun har et budskab, at der skal tugtes til tavshed.
Nej, tværtimod. DF’s standpunkter skal frem i lyset – for at blive modsagt.

Ren tilsvining
Dansk Folkeparti afslører både ved sin annonce og med udgivelsen af en rædsom bog i foråret, at Dansk Folkeparti ingen udlændingepolitik har. Ligesom Kolding åbenbart ikke har anden politik end generelt at svine danskerne til, så har Dansk Folkeparti ingen anden politik end generelt at svine udlændingene til.
Begge standpunkter skaber farlige skel i vort folk. Og begge parter kommer bekvemt udenom at tage stilling til sagen, nemlig den førte udlændingepolitik.
Begge har på forhånd opdelt befolkningen i de gode og de onde. Ingen af parterne evner at hæve sig op på et niveau, hvor sagen diskuteres, derfor går man efter personerne. DF efter udlændingene og Kolding efter avisernes ytringsfrihed og størstedelen af danskerne, som han diffust og udokumenteret angriber.
Og når Kolding nu ønsker at gå efter manden i stedet for bolden og fremhæver ligestilling og frihed for bøsserne, hvorfor så ikke angribe de grupper i vort samfund, der smider sten efter bøsserne og råber ludere efter danske kvinder og øver massevoldtægt, altid over for hvide kvinder?
Danmark er et frit land
Vi lever i et frit land, og Kolding må finde sig i at der også er plads til de synspunkter, han og jeg selv ikke kan fordrage.
Men det beklagelige er, at Kolding angriber Jyllands-Posten for offentliggørelsen i stedet for at overbevise Dansk Folkepartis vælgere om, at partiet overhovedet ingen udlændingepolitik har og ikke engang i Folketinget vil stemme for de stramninger, der er foretaget.
Det danske folk er generelt et gæstfrit folk. Men det skal fortsat være danskerne, (hvortil jeg som Grundtvig regner enhver, der føle sig som dansk) der er værter og bestemmer hvem, der skal optages i fællesskabet.
Danmark er ikke et øde område, der skal bosættes ved indvandring.
Danmark er på godt og ondt et resultat af vor tusind år lange historie, som er et produkt af kulturudvekslinger med andre lande.
Danskerne er ikke en tilfældig etnisk gruppe med en tilfældig kultur og en tilfældig religion. Danmark er ikke blevet demokratisk ved en tilfældighed, og det er derfor heller ikke ligegyldigt hvilke værdier, der skal herske i det danske samfund.

Vært og gæst sammen
Forskellen på den aktuelle situation og tidligere modtagelse af udlændinge er den, at vi dels i dag modtager udlændinge i langt større antal, dels at de udlændinge, der søger til Danmark, ofte kommer fra kulturer, som ligger meget fjernt fra det danske frihedssyn.
Det ville være ansvarsløst ikke at gøre sig den kendsgerning klar.
Det betyder tillige, at integrationen er vanskeligere for de udlændinge, der med en helt anden kulturel baggrund, med en anden tro og ofte med et ringe uddannelsesniveau og ringe kendskab til fremmedsprog kommer til Danmark. Og det betyder, at både vært og gæst må gøre en særlig indsats for, at sameksistensen og integrationen skal lykkes.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her