Læsetid 2 min.

Danskhed forbudt

Professor Uffe Østergaard har taget vores flag fra os
22. august 2001

Nationalitet
Arbejdstilsynet ville nok hæve øjenbrynene, hvis de skulle syne den ideologiske hoppegynge, moderne globalt orienterede kommentatorer og andre menneskevenner tilbringer deres arbejdstid med at hoppe i. Elastikken er slap som en stang kogt spaghetti.
»Danskerne er slet ikke danskere!«, synger de på syvende vers, mens de ellers nok mener, at sigøjnere, tyskere, jøder, svenskere, tyrkere osv. har et klokkeklart nationalt tilhørsforhold, som vi udanske danskere i øvrigt har at tage behørigt hensyn til, fordi disse udlændinge, kan man læse både på og mellem linjerne, er helt anderledes er ægte end de danske bastarder.
Folk som professor Uffe Østergaard har derfor taget vores flag fra os, for det er slet ikke danskernes, men kongens, og når monarken har skænket det til danskerne så sent som i midten af attenhundredetallet, savner det enhver historisk ægthed.
At det danske flag optræder i anseelige mængder på selv meget gamle skildringer af historiske begivenheder er af førnævnte grund irrelevant. Saxos omtale ligeså.
Og var de danske konger overhovedet danske?
Nej, vel, de var nærmest tyskere og ret beset tyder alt på, at vort højt besungne sprog er en slags plattysk, godt blandet med fransk, latin og engelsk, et kedeligt kaudervælsk, hvis henvisnen vi kun kan se frem til.

Virkeligheden i øjnene
Og hvor kommer de hér danskere egentlig fra?
De er vist ikke så hjemmegroede, som de selv tror, men garanteret en flok elendige indvandrere, der ikke skal pukke på deres rettigheder.
Mon ikke de kommer mere eller mindre ovre fra Indien og de iranske højsletter. Sproget gør i hvert fald.
Så kom ikke hér og bliv væk.
Hele danskheden er noget selvopfundet ragelse, som vi i vores bondske énfoldighed går og blærer os med, i stedet for at høre lidt bedre efter i timen, når folk, der véd bedre, som f.eks. David Rehling, nu gider at gøre sig den umage at forklare os, hvordan det hele hænger sammen.
Men ordet taknemmelighed er også ved at glide ud af det såkaldte dansk, tyder det på.
Baskere, derimod, og albanere og mange andre folk, de har nogle menneskerettigheder, der med international FN-garanti giver dem lov til at have deres egen kultur og eget sprog.
For det er nemlig nogle rigtige kulturer og nogle rigtige sprog og ikke sådan en pêle-mêle som den danske ordgrød.
Nu venter vores nationalpædagoger bare på, at befolkningen vågner af sin nationale døs og ser virkeligheden i øjnene: Danskerne findes ikke og Danmark er et Fata Morgana, set i en syg prædikants febervildelser. Her fra kan debatten så gå over til mere væsentlige emner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu