Læsetid: 2 min.

Grebet ud af luften

Det er absurd at lave etniske fremskrivninger med en tidshorisont på 100 år
Debat
4. august 2001

Talfusk
I anledning af indlæggene vedr. fremskrivning af befolkningssammensætningen i Danmark om 100 år, må det måske være tilladt en 4. generations indvandrer at kommentere dette emne, særligt i relation til Toke Ward Petersens udlægning.
Det er dog ufatteligt, at man overhovedet forsøger en sådan fremskrivning og dernæst hævder, at man gør det for ikke at færdes i blinde. Den hele konstruktion, baserer sig på de driftsøkonomiske regneregler for ønsketænkning.
Eftersom alle prognoser opstilles på baggrund af historisk viden, altså tilgængelige tal for ting, der har fundet sted, har de intet som helst med fremtidige hændelser at gøre, idet ’udviklingen’ altså de hændelser i tid som måtte indtræffe, er ukendte faktorer, om hvis påvirkning man intet kan forudsige.
Man har gennem alle tider spået om fremtiden, dels i kaffegrums, dyreindvolde, spillekort, biorytmer, og astrologi, og i dag altså via fremskrivninger af befolkningens etniske sammensætning, tilsyneladende baseret på videnskab og matematik, men det hele er blot glimmer og boblende glar, som salmedigteren ville have sagt.
Hvad er en ’objektiv’ fremskrivning – hvem er det der definerer objektiviteten, og hvilke værdiforestillinger knytter der sig til denne påstand? TWP får dog sagt nogle artigheder om indvandrere, og deres tilknytning til arbejdsmarkedet, som jeg desværre må nikke genkendende til.
Min morfar var noget fordrukken, og havde løse jobs med udlejning af service mv., men drev det egentlig aldrig rigtigt til noget.
Min mor f.eks. har kun haft perifær tilknytning til arbejdsmarkedet, og har haft løsarbejde – som regel ’sort’ rengøring eller lignende, hele sit liv.

Det tager jo tid
Jeg selv har heldigvis – det tager jo tid at blive dansk – haft arbejde hele mit liv, har aldrig været arbejdsløs eller modtaget understøttelse, og taler sproget perfekt, så jeg må jo være en god samfundsborger.
Det interessante i min families historie er, at min morfar blev født i en lille lejlighed i Nyhavn, engang i slutningen af 1880’erne, hans far var svensk, og han fik familienavnet Persson. Min morfar talte, så vidt jeg erindrer, perfekt dansk, men tidens ugunst, den store arbejdsløshed og indvandringen til byerne, bestemte hans videre skæbne.
Min mor er født i 1927, ingen uddannelse, har gået hjemme og passet os børn, som man nu gjorde, dengang i 50’erne.
Jeg selv er født i 1956 – flere uddannelser – først speditør, så politiassistent, nu på 24. år – ja, jeg har virkelig formået at smyge indvandrerbetegnelsen af mig – ikke sandt.
Derfor er det urovækkende, absurd, og meningsløst at lave etniske fremskrivninger med en tidshorisont på 100 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her